(Ikke) Perfekt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 maj 2016
  • Opdateret: 29 maj 2016
  • Status: Igang
Christian er (ikke) perfekt. Han er populær, hans familie har det godt, hans kæreste er cheerleader og han er selv qarterback. Alligevel er der noget, der mangler. Da George flytter ind på den anden side af vejen, er der meget i Christians liv, der forandres.

0Likes
0Kommentarer
46Visninger
AA

5. Kapitel 5

Dagene går, og George kommer hver dag for at lærer mig nye ting i matematik. Jeg føler virkelig, at jeg har oppet mig, men det må tiden jo vise.

Om onsdagen kommer jeg i skole, og jeg skal tage min test. Jeg gennemgår alt det, George har lært mig, i hovedet. Min lærer giver mig testen, og tiden begynder. Alle de ting der står, har jeg lært, og jeg kan huske det hele på nær én opgave, men det er bedre, end jeg ikke kan nogen af opgaverne. Jeg tænker på George, mens jeg laver opgaverne. Jeg forestiller mig, at han står ved siden af mig og forklarer mig, hvad jeg skal gøre. Mine tanker virker helt virkelige, og jeg er sikker på, at jeg vil klare det. 

  "Tiden er gået" siger min lærer to timer efter. Jeg har sved på panden af nervøsitet. "Du kan gå til frikvarter. I morgen er din opgave rettet"

  Jeg ser på ham "Kan du ikke rette den til i dag? Hvis ikke jeg får den i dag, vil jeg blive helt restløs, og det kan jeg simpelthen ikke klare" siger jeg. Han ser irriteret på mig, men hvis jeg ikke tager meget fejl, ser jeg et lille smil. 

  Han nikker "Godt. Kom hen på kontoret, inden du tager hjem i dag" siger han. 

 

I frikvarteret sidder jeg sammen med Carmen. Hun siger ikke et ord til mig, og jeg ved, der er noget galt. Det er som om hendes øjne slår gnister. Det er lige før, jeg ikke tør sige noget. 

  "Hvad er der galt?" spørger jeg.

  "Jeg har hørt, at du tager George med til London" siger hun, og jeg kan høre vrede i hendes stemme "Hvorfor ham og ikke mig?"

  "Fordi George og jeg er venner. Du kan vil nok forstå, at jeg ikke kan være sammen med dig hele tiden" siger jeg.

  Hun fnyser "Hvor mange gange har vi snakket sammen, siden ham George-fyren er kommet hertil? Én gang sammen med ham"

  Jeg aner ikke, hvad jeg skal sige "Men der er jo fest her om et par uger, og der kommer du vel også" siger jeg så. Hun nikker, og meget mere siger vi ikke. 

 

 

Jeg har lyst til at løbe rundt i hele huset. Glæden bobler i mit blod. Min mor synger i køkkenet af glæde. Jeg har fået et B+, og jeg kan ikke være gladere. Da George tager telefonen, råber jeg det næsten til ham. Jeg har aldrig fået så god en karakter i matematik. Hvor vildt er det lige? George er den bedste lærer, jeg nogensinde har haft.

George er glad på mine vegne, men jeg er stadig ikke sikker på, at han har tilgivet mig for at følge efter ham. Det har jeg i hvert fald ikke selv. 

  "Nu må jeg tage med til London. Du kunne godt tage med, ikke?" siger jeg.

  "Jeg skal lige være helt sikker, men jeg ringer til dig, så snart jeg har fundet ud af det" siger han.

 

Hele aftenen venter jeg på, at George skal ringe til mig, men det gør han ikke. Jeg lægger mig på min seng og kigger op i loftet. Min telefon ringer. Jeg løber op og tager den, men det er ikke George, det er Carmen. 

  "Min far skal i fængsel" græder hun "Han slog en kvinde ned i sidste uge"

  "Dræbte han hende?" spørger jeg.

  "Nej" snøfter hun "Men min far har fået nitten måneder i fængsel"

På en måde kan jeg godt forstå, at hun er oprevet. Alligevel vil det være godt for hende. Hendes far slå hende og hendes mor. Samtidig drikker han, og han bliver meget voldsom. Carmens mor siger stort set aldrig noget, for hun er bange. Til gengæld er jeg ikke bange for hendes far. Jeg har sagt, at hvis han gør mig noget, så vil jeg med det samme ringe efter min onkel, der arbejder for politiet. Selvfølgelig har jeg også sagt, at han ikke skal gøre Carmen og hendes mor noget, men det kan jeg ikke forhindre, når jeg ikke er der. Carmen har brug for mig. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...