I fængslet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2016
  • Opdateret: 25 maj 2016
  • Status: Igang
Daniel kommer i fængsel hvor han møder Anna. Anna er fængsel betjent og bliver med det samme tiltrukket af Daniel, men prøver først at benægte det, fordi hun kan miste sit arbejde, men så begynder de en hemmelig romance. Daniel sidder inde for vold, som han ikke selv har begået. Han har en bror der godt kan lide at købe stoffer, men kommer til at købe mere end han har råd for, så forsvinder han, og det skal Daniel og Anna betale for.

1Likes
1Kommentarer
44Visninger

1. 1

Det var en helt normal dag på arbejdet denne dag. Fangerne passede sig selv, de opførte sig pænt i dag. Der var ikke særlig meget at gøre for mig, så jeg satte mig ind i kontoret, hvor der var et vindue, så jeg havde overblik over dem. Chefen, John, kom ind i kontoret med en masse papirer i hånden.

”Hej” Sagde han og gik over til en kommode og rodede den til. Jeg hilste tilbage.

”Har du tænkt mere over det der, Anna?” Spurgte John. Jeg trak mine skuldre.

”Jeg kunne godt lide det her i begyndelsen, det kan jeg stadig. Men jeg kan bare ikke se mig selv blive ved med at være her. Så jeg tror at jeg finder mig noget andet snart.” Sagde jeg.

”Jamen sådan er det. Du siger bare fra.” Sagde John og var hurtig ud af kontoret igen. Jeg nikkede bare, mens han stormede ud.

Jeg sad med hænderne oppe i hovedet, mens jeg stirrede ud gennem dette lille vindue. Fangerne gik imellem alle de lille rumme og besøgte hinanden.

Jeg var begyndt allerede at lære til fængselsbetjent som 21 årig, men nu da jeg var blevet 28 år, så gad jeg ikke mere, fordi at jeg havde nu fundet ud af, at dette var godt nok i en overgang, men det var bare ikke mig mere.

Klokken var ikke ti endnu, men Trisha kom ind i kontoret.

”En ny fange kommer ind nu, jeg har ret meget at gøre, kan du gå ned og hjælpe Tim?” Spurgte Trisha. Det var intet problem for mig, så jeg gik ned til undersøgelse rummet, hvor vi undersøger fangen, før han kommer ind.

Jeg gik ind i undersøgelses rummet, men ingen var kommet endnu. Så hørte jeg døren åbnes og jeg kiggede bag mig. John kom ind med en ung mand.

Mit første indtryk af ham, var at han var ekstremt tiltrækkende. Han havde helt kort mørkt hår, hans kæbeben var så flotte og i fokus, hans lysegrå øjne var til at dø af og så var han ret stor af kropsbygning. Jeg kiggede efter hans papirer.

”Daniel Hemmington.” Sagde jeg og kiggede efter ham. Han kiggede bare tilbage med sine flotte øjne og smilede til mig. Jeg frøs bare og glemte hvad jeg skulle sige. ”Ehm” Sagde jeg og vendte mig om. Hvad skulle jeg sige? Tænkte jeg for mig selv. Jeg vendte mig om igen og kiggede efter dem. Daniel satte sig ned på en stol og blot kiggede. Han smilte til mig igen. Jeg gav bare et lille skævt smil igen og kiggede hurtigt ned i hans papirer igen, som jeg havde i min hånd. Han var flot, mens jeg kiggede ned i hans papirer, så lurede jeg lige op fra papirerne og lurede efter ham. Han kiggede allerede efter mig, vi fik øjenkontakt, jeg så at han grinte lidt da jeg kiggede efter ham. Et lille dumt smil kom fra mig og jeg kiggede bare ned på hans papirer igen.

”Inde for vold.” Sagde jeg mens jeg læste højt op fra hans papirer. Han sagde ikke noget, kiggede bare ned på gulvet.

”Har du noget med ind.. som minder om et våben eller nogle stoffer?” Spurgte jeg ham. Han løftede sine øjenbryn af mig med et lille dumt smil. Jeg vidste godt at det var et dumt spørgsmål, men det skulle stilles.

”Daniel, du skal tage dit tøj af nu, fordi du skal undersøges. Tim giver mig dit tøj, så undersøger jeg det og tim undersøger.. dig.” Sagde jeg. Daniel sagde intet, han rejste sig op og tog trøjen af med det samme. Hans overkrop var godt trænet, der var nogle tatoveringer på hans overkrop. Han kiggede efter mig da han havde taget hans trøje af og smed den med en let hånd over til mig. Jeg var i en anden verden mens jeg kiggede efter og måtte skynde mig at rette hånden ud efter hans trøje, fordi jeg var slet ikke klar på det. Han stod bare der tilbage med et lille frækt smil. Jeg kunne ikke koncentrere mig om at smile, jeg vendte mig bare om og gik over til bordet og fik resten af hans tøj. Jeg havde lyst til at kigge bag mig flere gange. For helvede hvor jeg føler nu, at jeg ikke har været sammen med en dreng i 2 år. Tænkte jeg for mig selv. Jeg havde til side sat drenge, fordi jeg gad ikke det pjat af dem mere. Men det blev lidt ensomt nogle gange. Men jeg havde også lyster. Og Daniel testede mig helt klart. Da undersøgelsen var over, så tog Tim ham og gik videre. Jeg lænede mig tilbage og takkede gud for at han havde gjort et så godt arbejde, fordi Daniel var virkelige godt lavet.

Min arbejdsdag blev færdig og jeg så intet til Daniel igen, denne dag. Så jeg gik hjem og lavede det som jeg plejer. Gik en tur med min store hund og hjem igen og lavede noget mad. Og aftenen ringede jeg til min veninde, Tanya.

”Hej Anne, hvad så?” Sagde hun og vi talte lidt sammen om det normale.

”Ellers.. Der kom denne fyr ind i fængslet i dag.” Sagde jeg med et lille smil, fordi jeg vidste hvordan hun ville reagere.

”ENDELIG” Råbte hun. ”Jeg har ventet på den, så en fyr kom ind i fængslet i dag-historie lige siden du begyndte at arbejde der! Fortæl”

”Der er ikke så meget at fortælle. Han er bare vildt flot.”

”DU SKAL LAVE HAM”

”Jeg tager altså mit arbejde seriøst, Tanya.”

”Hvor længe skal han sidde inde?”

”6 måneder, stod det i hans papir. For vold.” Tanya var tavs i nogle sekunder.

”..Jeg synes du skal lave ham alligevel.” Jeg grinte bare efter hende. Dette var typisk hende. 

Da vores lange telefonsamtale var over, så gik jeg ind på toilettet og vaskede mit ansigt og plejede det lidt. Jeg tændte mit boblebad, som jeg ellers aldrig brugte og hældte mig et glas  champagne. Stille satte jeg mig i og bare stirrede ud i den bare luft, med et champagneglas i hånden. Hvad tænkte jeg på? Daniel. Jeg rystede mit hoved og prøvede at tænke på noget andet.

Jeg stod op lidt tidligere end jeg plejede næste morgen. Jeg ville bruge lidt mere tid på mig selv, at sætte håret og min makeup. Da jeg mødte op på mit arbejde, så virkede alle så overraskede og sagde at jeg så godt ud.

”Hvad er der gået af dig i dag?” Spurgte Trisha. Jeg løftede mine skuldre.

”Jeg vågnede bare så tidligt og havde meget god tid her til morges.” Sagde jeg bare. Jeg gik rundt og bare kiggede på alle fangerne, der ikke lavede meget. Da jeg kom over til rum nummer 3, så slog mit hjerte et slag over, fordi Daniel sad der. Da han fik øje på mig, gav han et lille skævt smil fra sig. Jeg smilte bare tilbage og gik videre.  

Jeg skulle holde vagt udenfor i dag, mens fangerne arbejdede udenfor. Jeg gik bare frem og tilbage stille og roligt og iagttog dem der arbejdede.

Jeg så Daniel lidt længere overe, så jeg gik lidt over mod ham, men ikke for tæt.
”Anna!” Jeg kiggede bag mig, en som hed George kom løbende over mod mig, han havde siddet inde længe, så ham kendte jeg ret godt efter hånden.

”Jeg har det simpelthen så dårligt. Kan jeg ikke gå tilbage indenfor og lægge mig?”

”Gå over til Tim, spørg ham.” Sagde jeg bare og han gav mig et venligt smil og gik videre.

”Han er bare doven.” Jeg kiggede over til siden, nu stod Daniel der.

”Han har haft det ret dårligt her på det seneste. Han har kræft.” Daniel nikkede bare.

”Han havde det fint indenfor for 15 minutter siden.” Sagde han og pillede lidt med noget ukrudt. Han så virkelige dejlig ud. Man så hans over arme, det kunne jeg i hvert fald lide.

”Hvordan kan det være, at en så flot pige som dig arbejder i et fængsel, mellem alle disse skumle fyre?” Spurgte Daniel.

En glæde vaks inde i mig, da han sagde jeg var flot.

”Det var noget jeg gad, dengang.. Da jeg var yngre. Ville du selv kalde dig skummel?” Jeg kiggede blot spørgende efter ham, med et lille drillende smil. Han grinte lidt.

”Jeg synes selv at jeg skiller mig ud her, mellem alle disse fyre.  Jeg skulle i fængsel, for noget jeg ikke selv gjorde.” Sagde han.

”Hvem gjorde det så?” Spurgte jeg, han blot smilede og sagde så intet, så han dækkede over nogen, tænkte jeg. Måske for en kvinde. 

”Har du en kæreste, Anna?” Spurgte Daniel.

”Nej, jeg bogstaveligt talt bor her.” Sagde jeg. ”Hvad med dig?” Han rystede med hovedet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...