Dengang du var min

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
Da en ny lærer begynder at undervise på Tessas skole, stopper hele hendes verden med at fungere normalt. Hun har nemlig set ham før, i sine drømme, hvor han efterlader et lille barn, der er tæt på døden. Læreren, Holden Treather, viser lidt efter lidt at at have en større interesse for Tessa end nogen af dem troede, og lidt efter lidt begynder drøm og virkelighed at blande sig sammen. Kan Tessa rede ud for hvad der er hvad før det er for sent?

3Likes
22Kommentarer
812Visninger
AA

9. Kapitel 8 - Vent hvad?

"Hvad fanden gik det der ud på?!?!" Andrew er stiktosset.

"Mr. Treather er forhindret på fredag, vi flyttede bare min ekstraundervisning," svarer jeg forvirret, mens jeg prøver at finde ud af, hvad jeg har gjort forkert.

"Du ved udmærket godt hvad jeg snakker om," siger han, og gestikulerer mod min hånd. Nårh ja. 

"Jeg snublede og faldt, det er da ikke en forbrydelse at jeg er klodset." Det er ikke rigtig noget at blive sur over, men hans angreb trykker bare på et eller andet i mig. Jeg er ellers ikke typen der diskuterer.

"Vi ved begge to godt, at det ikke var fordi du er klodset. Hvorfor finder du dig i deres lort? Du er bedre end det." Hans stemme bløder lidt op, men til gengæld lægger han armene over kors. Men de ord han sagde er bare dråben.

"Hør her. Det kan godt være, du syntes du skal lege helt. Men du kender i ikke situationen, og du kender heller ikke mig!" Han træder forskrækket et skridt tilbage, og jeg er også selv overrasket over mit udbrud. Før han når at svare vender jeg mig om, og tramper ned af gangen, mens jeg prøver på at køle af. Da jeg når ud på parkeringspladsen, går det op for mig, at jeg har glemt min mobil i klassen. Hold kæft hvor er det bare typisk. Jeg vender om igen, og håber på at Andrew også er gået. Selvfølgelig er han ikke det, men den her gang er han ikke alene. Han står og snakker, nej diskuterer, med Treather. Forundret ser jeg til, da Treather tager fat i hans trøje, og presser ham op af væggen. Han ser ud til at hvæse et eller andet til ham, men de står for langt væk til, at jeg kan høre hvad det er. Han giver slip... Andrew ryster på hovedet... Og får øje på mig. Great, jeg skulle være smuttet mens jeg havde chancen. Men af en eller anden grund lægger han hovedet bagover og griner hånligt.

"Nåh nu forstår jeg dit problem," siger han så højt til Treather at jeg også kan høre dem. Treather opdager jeg, står og stirrer lammet på mig. "Hun er din amare er hun ikke?" Jeg blinker forvirret, hvad pokker...? Treathers øjne hviler igen på Andrew.

"Det kommer ikke dig ved," siger han. Men Andrew er gået ned mod mig.

"Og du troede at du kunne snyde mig ved at lade som ingenting? Smart," han kigger ned på Treather, der står nogenlunde lige så langt fra Andrew, som Andrew er fra mig. "Bare ikke smart nok." Jeg mærker en voldsomt ubehagelig rislen ned af ryggen under hans hadefulde blik. Hvad fanden foregår der? Jeg kigger rådvild ned på Treather, jeg er ved at være rigtig bange, og kan mærke mine ben ryste under mig.

"Jeg... Jeg kom bare for at hente min telefon," pipper jeg. Flot Tessa. Heldigvis ignorerer de mig begge. 

"Gå," siger Treather. "Hvis du ikke trækker dig nu, bryder du våbenhvilen." Jeg er lige ved at grine hysterisk. Våbenhvile? Hvad er det her for noget pladder? Men så ser jeg alvoren i hans blik. 

Andrew kigger frem og tilbage mellem mig og Treather, fnyser hånligt og går så ned af gangen. "Det her er ikke enden." Siger han uden at kigge tilbage. "Og Mr. Treather," siger han sarkastisk. "Du kan godt sige til sekretæren at jeg melder mig ud af skolen."

Jeg glor forstenet efter ham. Det er først da jeg kan mærke Treathers hånd på min skulder, at jeg vender mig forskrækket.

"Hvad skete der lige der?" Spørger jeg ham, med en stemme der er en oktav over mit normale stemmeleje. 

"Det kan vi snakke om i morgen. Nu skal du sørge for at tage hjem, og du må love mig du ikke tager ud med venner i aften!" Siger han, og på grund af udtrykket i hans øjne, gør jeg ingen indvendinger. Jeg mærker at han giver mig noget i hånden. Det er min mobil. Den havde jeg ellers glemt alt om. "Hvordan kom du i skole i dag?" Spørger han.

"Jeg blev kørt af mine forældre," siger jeg, da jeg finder mit stemmebånd igen.

"Og de kommer og henter dig?" Hans øjne syntes at gennemsøge mine tanker.

"Nej, jeg skal gå."

"Jeg giver dig et lift," siger han og begynder at gå mod parkeringspladsen.

"Det behøver du altså ikke, der er ikke specielt langt," siger jeg da jeg indhenter ham. Han stopper op og kigger på mig.

"Jeg ved godt det lyder mærkeligt, men det er ikke sikkert for dig." Hans øjne viser en masse forskellige følelser på en gang. "Jeg skal nok forklare det i morgen, det lover jeg."

Jeg kan mærke at det ikke nytter noget at blive ved. Desuden kommer jeg hurtigere hjem på den her måde. Jeg følger stille efter ham ud til hans bil, hvor han holder døren åben for mig. Vi sidder i stilhed. Men det er ikke ubehageligt, jeg kigger ud af vinduet på de velkendte huse. Pludseligt mærker jeg noget varmt på min hånd. Jeg kigger ned, og min mave syntes at springe med konfetti, da jeg ser at han har lagt sin egen over min. Jeg bliver pludseligt i tvivl om hvad jeg skal gøre. Skal jeg tage hans hånd? Eller bare gøre ingenting? I virkeligheden burde jeg tage min hånd til mig... Men inden jeg når at tage en beslutning, flytter han sin hånd for at skifte gear. Vi drejer ind på min vej. Han holder ind til siden, og kigger på mig.

"Nåh... men... øhm... tak for liftet," siger jeg, og kigger ned på mine hænder. Han lægger sin hånd på min kind. Jeg kigger forskrækket op på ham.

"Lov mig at du ikke går ud fra dit hus i nat," siger han. Jeg nikker stumt. "Lov mig det," siger han lidt mere kraftfuldt og noget andet... sårbart måske? 

"Jeg lover det," siger jeg. Hans øjne lyser af lettelse. Jeg tager det som mit tegn, og åbner bildøren.

Han kører først væk da jeg er inde for hoveddøren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...