Dengang du var min

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
Da en ny lærer begynder at undervise på Tessas skole, stopper hele hendes verden med at fungere normalt. Hun har nemlig set ham før, i sine drømme, hvor han efterlader et lille barn, der er tæt på døden. Læreren, Holden Treather, viser lidt efter lidt at at have en større interesse for Tessa end nogen af dem troede, og lidt efter lidt begynder drøm og virkelighed at blande sig sammen. Kan Tessa rede ud for hvad der er hvad før det er for sent?

3Likes
22Kommentarer
796Visninger
AA

5. Kapitel 4 - I første række

Jeg er lettere nervøs, da jeg skal til at fortælle mine forældre at jeg skal have ekstraundervisning. De går meget op i at jeg gør mit bedste, og jeg ved at de ikke vil tage godt imod nyheden. Vi sidder omkring middagsbordet, og min far har indtil flere gange spurgte om der var noget galt, og jeg har rystet lige så stille på hovedet. Til sidst da vi skal til at rydde af bordet kan jeg ikke tie stille mere.

"Jeg skal have ekstraundervisning," bryder det ud af mig, og jeg mærker straks en kæmpe vægt løfte sig fra mine skuldre, en vægt der havde været der siden historietimen. Min forældre hæver øjenbrynene på samme tid, det er min far der taler først.

"I hvilket fag?" Hans ansigtsudtryk forandrer sig lige så stille til et dømmende et.

"Historie, Mr. Treather gav os en test her i dag," sagde jeg med en meget lille stemme. Min far pustede sig op, men min mor nåede at berolige ham ved at lægge en hånd på hans arm.

"Skat, det er ikke nu du skal lave sjov med det her, du ved godt hvor seriøst vi tager din skolegang," siger hun, og kigger på mig med et gennemborende blik.

"Jeg laver ikke sjov!" Jeg bliver mere og mere sur, mens min stemme hæver sig. "Jeg forstår bare ikke historie, kom med et matematisk eller fysisk problem, så skal jeg nok kunne finde ud af det, men jeg har ikke brug for at have om borgerkrigen og anden verdenskrig om og om igen på repeat."

"Der er ingen grund til at råbe Tessa," siger min far, hvilket nok har den modsatte virkning, end hvad han har tænkt, for det får mig til at springe op fra stolen, give mine forældre et blik, og derefter storme ind på mit værelse og smække døren efter mig.

Efter at have siddet på min seng og kølet ned, sætter jeg mig med mine lektier. Det er mærkeligt, men når jeg sidder med mine lektier får jeg det bedre. Måske er det fordi jeg tænker på noget andet, jeg ved det ikke men det virker. Jeg har gjort det mange gange mens jeg er vokset op. Når mine forældre ikke ville det som jeg ville, når jeg blev drillet for at være adopteret, og dengang min bedstemor døde.

Efter lidt tid banker det stille på døren. Min mor stikker hovedet ind og kigger på mig, jeg vender mig i min kontorstol, og hun kommer ind og sætter sig på min seng. 

"Tessa, jeg er ked af det der skete ved aftensmaden, du er bare så dygtig at det at du skulle have ekstraundervisning lød så utrolig at jeg havde svært ved at tro på dig." Jeg kan mærke hun kigger på mig, men jeg stirrer ud af vinduet.

"Jaja det ved jeg godt, det er bare svært for mig at se pointen i historie. Det er bare en masse døde mennesker alligevel," jeg trækker på skuldrene og begynder at pille ved en neglerod. 

"Så kan det godt være svært at følge med i noget, det kan jeg godt se. Men det er da en god mulighed for at lære de ting du skal ikke? Altså nu hvor det kommer til at gå i dit tempo?" Jeg kigger på hende, lettere overrasket.

"Det havde jeg faktisk ikke overvejet," og det var rigtigt, selvom det var ret tydeligt, så havde jeg slet ikke tænkt over at jeg faktisk havde brug for undervisningen. Jeg havde kun været irriteret over at Mr. Treather tydeligvis var efter mig af en eller anden grund. 

"Nå men hvornår kommer den hotte lærer så?" Spørger min mor, og jeg kan ikke lade være med at grine af, hvor underligt det lyder på hendes læber, men stopper brat da det går op for mig, at jeg lyder som om jeg fniser fordi jeg kan lide ham.

"I morgen efter skole," siger jeg og kigger på min hænder, mens jeg prøver at finde ud af hvorfor jeg rødmer.

"Wauw, efter skole på en fredag, han må virkelig have lyst til at hjælpe dig, hva?" Faktisk var det fordi jeg havde fortalt Mr. Treather at jeg kun kunne om fredagen, i et forsøg på at gøre det surt for ham, men han var gået med til det uden indvendinger, måske endda lidt ivrigt. Det var før Katie inviterede mig ud i morgen aften, og det gik op for mig at jeg så også ville være optaget hver fredag eftermiddag. Min mor kigger undersøgende på mig, men alt hun får fra min side er et nik. Jeg fylder atten om lidt over en måned, og jeg har tænkt mig at være en mut teenager lige så meget jeg kan indtil da.

"Er du sikker på at du ikke vil med i centret efter skole?" Spørger Katie for tredje gang i dag, på vej hen mod historie. 

"Jeg vil gerne, men kan stadig ikke, ekstraundervisning," siger jeg, selvom jeg ved at selv ikke Katie har så dårlig en hukommelse. 

"Det ved jeg godt, men kan du ikke aflyse det," siger Katie med håbefulde dådyrs øjne. 

"Nok ikke det bedste at aflyse den første time," siger jeg opgivende. Hvad pokker tænkte jeg på, da jeg sagde jeg kun kunne om fredagen.

"Jeg hader når du har ret," siger Katie, med korslagte arme.

"Det ved jeg," siger jeg drillende, og sender hende et luftkys som jeg går ind i lokalet. Jeg vender pr. automatik ned mod mit sædvanlige bord, men Mr. Treathers stemme stopper mig. 

"Ikke så hurtig Miss Chick," jeg vender mig forskrækket. Jeg havde ikke engang set ham sidde ved bordet da jeg gik ind. Han smiler af min reaktion, og peger på et tomt bord på forreste række. "Jeg tænkte at det var bedre at du sad heroppe, hvor det er lidt nemmere at følge med."

Jeg kigger mig forvirret omkring, og ganske rigtig sidder Penelope på anden række og skuler til mig, træt af at blive frataget sin gamle plads, som hun højlydt havde erklæret sin før Mr. Treather kom ind i klassen i går. Nå, men nu må hun jo så bare sidde og nyde Mr. Treathers perfekte væsen 1,5 meter længere væk, tænker jeg irriteret og sætter mig ved bordet. Mr. Treather kommer med et fnys, og smiler skævt. Rundt omkring mig hører jeg indtil flere suk, jeg kigger mig omkring, og ser at jeg sidder midt inde i flokken af sukkende piger... fedt.

Andrew kommer nu gående ind i klassen, og klassens piger sukker på ny. Helt seriøst kan de tøser da ikke bestemme sig om, hvem det syntes er pæn? Andrew kigger først på mig og så Mr. Treather, men han har ikke det glimt i øjet som han plejer, han ser mere bekymret ud. Hvad pokker skal det nu betyde? Tænker jeg, mens Andrew sætter sig, og Mr. Treather går igang med timen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...