Dengang du var min

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 maj 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
Da en ny lærer begynder at undervise på Tessas skole, stopper hele hendes verden med at fungere normalt. Hun har nemlig set ham før, i sine drømme, hvor han efterlader et lille barn, der er tæt på døden. Læreren, Holden Treather, viser lidt efter lidt at at have en større interesse for Tessa end nogen af dem troede, og lidt efter lidt begynder drøm og virkelighed at blande sig sammen. Kan Tessa rede ud for hvad der er hvad før det er for sent?

3Likes
22Kommentarer
817Visninger
AA

4. Kapitel 3 - Andrew

Den næste dag til frokost hænger jeg hen over bordet. Jeg kunne ikke falde i søvn efter drømmen, og da det endelig skete, syntes mit vækkeur at ringe lige bagefter. Jeg har ikke fortalt Katie om den nye version af drømmen, eller det fact at Mr. Treather var hovedpersonen. Jeg plejer ellers at fortælle hende alt om det, men da hun spørger ind til det, lyver jeg og siger at jeg ikke havde drømt om det i nat. Hun giver mig et tvivlende elevatorblik, og jeg kan godt se pointen, jeg er aldrig i den her tilstand, med mindre jeg har drømt drømmen. 

"Jeg har bare sovet dårligt, det er det hele," siger jeg muggent. Katie trækker på skulderen, og begynder at snakke om den fyr hun var ude med i går. Katie er nok den mest drengeglade pige på skolen, men det betyder ikke at hun har haft særlig mange kærester eller dates for den sags skyld. Hun er meget genert, indtil man får hende lært at kende. Så er det næsten umuligt at lukke munden på hende. Jeg lytter ikke rigtig efter, men da hendes talestrøm pludseligt stopper, kigger jeg op på hende, i den forventning at jeg havde misset et spørgsmål. Men hun kigger slet ikke på mig.

"Er der nogen der sidder her?" Siger en fremmed stemme til venstre for mig. Jeg vender mig forskrækket, og ser en høj fyr med grønne øjne og brunt hår. Jeg kigger over på Katie, der er blevet helt rød i hovedet, og åbner og lukker munden.

"Nej, bare sæt dig," siger jeg, og giver Katie et spark under bordet, for at få hende til at lukke munden. Det virker men det koster også et dræberblik fra hende. Jeg vender mig mod fyren igen.

"Er du ny her? Jeg syntes ikke jeg har set dig før." Jeg giver mig selv et mentalt spark. Originalt Tessa, meget originalt.

Fyren sender mig bare et skævt smil, der er lige til at falde for. "Ja, jeg er lige flyttet hertil med mine forældre. Jeg hedder Andrew." Jeg kan ikke lade være med at smile tilbage.

"Jeg hedder Tessa, og det her er Katie." Jeg skal lige til at sparke til hende igen, men hun vinker af helt eget initiativ. Jeg skal lige til at sige noget mere, da jeg bliver afbrudt af Idinas stemme et par borde væk.

"Wauw, tænk at den hottie må være nødt til at sætte sig ved deres bord! Jeg har virkeligt ondt af ham, nu er han jo nødt til at gå direkte i bad når han kommer hjem, for ikke at stinke af kylling!" Hun stirrer mig direkte ind i øjnene, jeg kigger hurtigt væk. Jeg forventer at Andrew nu har indset, hvilken fejl han har begået, og skynder sig hen til Idinas bord, for at bede om tilgivelse. Men i stedet vender hen sig om på stolen, og siger højt.

"Det vil jeg til hver en tid vælge, frem for at stinke af bitch." Idina ser først fornærmet ud, men smører så sit selvsikre smil på, og sætter sig på en måde, der fanger alle drengene inden for en raius af ti meters opmærksomhed.

"Den kommentar ville have kostet dig dyrt, skat, men jeg kan overtales til at overse den, hvis du kommer herhen nu, og sætter dig her." Hun klapper på den stol ved siden af sig, som alle ved er reserveret til hendes nuværende flirt. "Hvis du er heldig, vil jeg endda lade dig invitere mig med til skoleballet i næste måned."

"Bare rolig, skat, du er ikke min type," svarer Andrew, og vender så fronten mod Katie og jeg, som begge stirrer på ham, med åbne munde.

"Jeg er tæt på at lovprise dig," siger Katie, der åbenbart har glemt sin generthed. Både Andrew og jeg griner, indtil jeg sender ham et alvorligt blik.

"Du er godt klar over, du lige har udnævnt dig selv til overtaberen ikke?" Spørger jeg, Andrew griner bare af mig.

"Wauw, en forfremmelse på min første dag, livet er skønt hva?" Den her gang griner vi alle.

"Men hvordan kan Idina ikke være din type? Hun er alles type," siger Katie, mens hun peger anklagende på ham.

"Ikke når man er omtrent lige så straight som en andengradsligning," siger Andrew med en overraskende seriøsitet. Jeg griner nervøst.

"Var det en meget nørdet måde at sige at du er homo på?" Spørger jeg med løftede øjenbryn, Andrew nikker med samme seriøse mine om øjnene, men hans mund trækker som om han er lige ved at grine.

"Om det var," siger han, før vi alle bryder sammen af grin.

Jeg slæber mig igennem resten af dagen, og når endelig frem til historie. Jeg har flere gange overvejet at melde mig syg, og springe den her time over. Men jeg kan ikke få mig selv til det. Mit humør bliver dog lidt bedre, da Andrew kommer ind i klassen, og sætter sig nede på bagerste række med mig.

"Hey fremmede," siger han og finder bogen frem.

"Hey," siger jeg og støtter hagen i hånden.

"Du virker sur," konstaterer han med hævede øjenbryn. Jeg har ikke lyst til at indrømme over for ham at jeg ikke gider timen, og helt ærligt, hvad skulle jeg sige? Jah, jeg drømmer om læreren praktisk talt hver nat, hvor han efterlader en pige... mig? Så jeg svarer bare. "Næh, jeg er bare træt," med et svagt smil.

"Så er det godt vi skal have sådant et spænende fag," siger han. Jeg kigger mistroisk over på ham, og forventer at han sagde det ironisk, men han kigger alvorligt på mig. Yay, jeg er blevet venner med en historienørd. Jeg får det dårligt lige så snart jeg har tænkt tanken, der er sikkert noget jeg kan lide, som han synes er mærkeligt. Mine tanker bliver afbrudt af Mr. Treather der kommer ind i klassen. Hans øjne fejer ud over klassen, og stopper ved Andrew. Der er noget mærkeligt ved hans blik, det er ikke den type der siger: Hey! Ny elev! Må hilse på! Men mere: Hvad? Ham? Det røvhul! Udtrykket forsvinder så hurtigt igen, at jeg bliver i tvivl om det overhovedet var der. Mr. Treather går ned og rækker ham hånden, men der er ikke det mindste velkommende ved hans ansigtsudtryk da han byder ham velkommen.

Da han er nået op til tavlen igen, tager han en stak papirer op af tasken, og begynder at dele ud.

"Jeg har taget en test med til jer," han er nødt til at holde pause får de irriterede teenagesuk. "Det er for at undersøge hvor meget i ved i forvejen, og hvilke punkter vi skal arbejde med her i klassen." Han er nu nået ned til mit bord, hvor han bliver stående i nogle sekunder, men da jeg kigger op mod ham vender han sig rundt og går op mod tavlen igen. 

"I må gerne vende papiret og gå igang."

Jeg vender testen rundt, og stirrer modløst på de mange spørgsmål. Af hvad jeg kan se er der kun tre af svarerne jeg kender svaret på, og jeg skynder at fylde dem ud. Resten bliver til en omgang gætteri, og håb om at jeg er heldig de steder hvor der er valgmuligheder. Da tiden er gået samler Mr. Treather testene sammen, min som den sidste selvfølgelig, og mens eleverne stimler ud af lokalet, kigger han på min test som ligger som den øverste.

"Miss Chick, må jeg lige snakke med dig et øjeblik," siger han. For fanden det er anden dag i træk. Jeg kigger på Andrew, der ikke giver mine til at flytte sig. Jeg går op til katederet.

"Er der noget galt Mr. Treather?" Spørger jeg usikkert. Han viser mig testen. Hvor meget har du fulgt med i historie de sidste par år?" Spørgsmålet føles som et slag i ansigtet. 

"Ikke nok tydeligtvis," siger jeg med en rystende stemme.

"Det tænkte jeg nok, jeg tror du har brug for en hjælpelærer," siger han, og kigger på mig med et gennemborende blik, der syntes at se lige igennem mig. Igen rammer ordene mig med en usædvanlig hårhed.

"Jeg kan godt melde mig hvis det er," siger Andrew, som jeg ærligt talt havde glemt stod der.

"Nej jeg tror det er bedst hvis det er en uddannet lærer der hjælper hende," siger Mr. Treather. "Hvilke dage passer dig bedst Miss Chick?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...