Frosset hjerte


0Likes
0Kommentarer
79Visninger
AA

4. Kapitel 4

”Kære ’hvem-der-nu-læser-det-her’
Jeg hedder Sophie, jeg er 17 år gammel og jeg er homoseksuel lesbisk til piger. Min mor er alkoholiker, har røget de sidste 40 år og tager stoffer nærmest hver dag sammen med hendes tåbelige narkoman-venner.
Min far skred fordi, han ikke kunne holde det ud mere. Han skred.
For nogle dage siden sprang jeg ud til min mor. Jeg fortalte hende, at jeg er homoseksuel. Lesbisk. At jeg er til piger. Hvordan tog hun det? Hun smed et glas efter mig og nærmest kastede mig ud af hoveddøren, for lesbiske er ikke tilladte i hendes hjem. Men for at være ærlig, så havde jeg heller ikke regnet med en støttende mor. Overhovedet ikke. Hun var fuld da jeg fortalte hende det, men jeg tror, reaktionen ville have været det samme, hvis hun nu var ædru for en gangs skyld.
Men af en eller anden årsag, så vil jeg gerne takke min mor. Ej, Sophie! Hvorfor vil du dog takke din mor? Hun smed dig ud!? Ja, min mor smed mig ud. Men hvis hun ikke havde smidt mig ud, så havde jeg ikke mødt denne fantastiske pige. Den her perfekte pige. Hendes hår er kort på den helt rigtige måde. Hendes øjne er blå, ligesom krystaller. Hendes smil, åh, hendes smil. Hver gang hun smilte, smeltede mit hjerte og jeg faldt mere for hende. Og hendes grin – alt ved hende er bare perfekt. Jeg ved ikke engang om hun er til piger. Jeg ved det ikke. Jeg turde ikke spørge og det fortryder jeg nu. Jeg forlod hende. Jeg forlod hende og nu sidder jeg her i en hospitalsseng, og jeg skriver et brev til ingen. Jeg skriver et brev til ingen, fordi jeg ikke har nogen mere.
Det er trist, ikke? Jeg synes i hvert fald, at det er trist. Meget trist.
Jeg føler mig svag. Jeg føler, at jeg ikke har nogen kræfter. Jeg har ondt i brystet. Er det sådan her det føltes at dø? Har man ingen kræfter og svært ved at trække vejret ordentligt? Jeg har ondt i hjertet. Er det sådan her man dør? Jeg er ikke bange. Jeg sværger. Jeg er ikke bange.

 

Med venlig knus og kram kærlig hilsen Sophie
Skrevet: Ukendt dato/ukendt år”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...