My lifesaver - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 maj 2016
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Lara er ude og gå efter nyheden om, at hendes forældre skal skilles. Hun går fuldstændig i sine egne tanker, og før hun når at se sig omkring, bliver hun skubbet til siden af en fyr. Det viser sig så at være Niall Horan, der lige har reddet hende fra at påkørt af en bil. Hun slår dog hovedet slemt i faldet, og Niall tager hende med hjem til ham og resten af One Direction drengenes lejlighed, hvor der er en læge i bygningen. Lara får at vide, at hun bliver nødt til at blive ved drengene i et par dage, fordi hun ikke kan holde til at blive transporteret nogen steder hen lige nu. Hvordan mon det bliver at hænge op ad fire drenge i flere dage? Kan der undgå at komme følelser mellem nogen?

88Likes
26Kommentarer
5730Visninger
AA

4. Kapitel 3

”Simon!” sagde jeg glad, da jeg havde åbnet døren. Glad krammede jeg Simon, som holdt mig tæt ind til sig. Efter lidt tid trak jeg mig fra vores kram og smilede til ham.

Det var allerede aften, og jeg havde været alene i drengenes lejlighed hele dagen indtil for et par minutter siden. De var til en masse møder.

”Jeg kan ikke blive her så længe. Min mormor kom på sygehuset igen i går, og jeg skal hen og besøge hende,” sagde han. Jeg spurgte ikke ind til det, for jeg vidste, at der var noget med hans mormor.

Han plantede et kys på mine læber, som jeg var hurtig til at gengælde. Men en tanke kørte i mit hoved: hvor var følelserne?

Altid når jeg var sammen med Simon havde jeg kunne mærke, at jeg var forelsket. Jeg havde haft sommerfugle i maven, når vi kyssede, og jeg havde ikke tænkt på andet end ham. Her for tiden tænkte jeg kun på ham, når vi var sammen, og der var ingen sommerfugle. Det forvirrede mig.

Jeg trak mig igen, da jeg hørte nogen komme gående bagved os. Jeg vendte mig om. Det var alle drengene. ”Drenge! Det her er Simon. Simon det er Niall, Louis, Liam og Harry,” sagde jeg. Jeg pegede på hver af drengene, når jeg sagde deres navn. ”Hyggeligt at møde jer. Men jeg må altså smutte nu,” sagde Simon. Jeg kiggede forvirret på ham. ”Allerede?” spurgte jeg. Han kiggede ikke på mig, men på Niall. De stirrede begge to på hinanden med indebrændte blikke. Jeg kiggede på de tre andre drenge som enten kløede sig i nakken eller kiggede ned i jorden.

”Vi ses, Lara. Elsker dig,” sagde Simon. Han kyssede mig hurtigt på kinden. Jeg sagde ikke i lige måde, som jeg havde gjort i går. For jeg var ikke sikker på, om det passede længere. ”Ses,” svarede jeg bare kort. Simon kiggede forvirret på mig, før han bare skyndte sig ud ad døren, hvorefter han lukkede den. Jeg kiggede på drengene igen.

”Hvad skete der lige der? Kender i Simon?” spurgte jeg. Niall trak på skuldrene. ”Altså.. ja,” sagde han.  ”Hvordan?” spurgte jeg. Harry rystede på hovedet. ”Lang historie” sagde han bare. Jeg sukkede, før jeg gik forbi drengene, igennem stuen og ind på gæsteværelset, som jeg havde sovet i. Det var vist Zayns værelse, før han forlod bandet.

Jeg gik hen og lagde mig på ryggen i dobbeltsengen, der stod på værelset. Gad vide hvad Zayn havde lavet i den? Ej, det ville jeg slet ikke tænke på. Døren til værelset blev åbnet og lukket igen. Jeg kiggede derhen. Det var Niall. Pludselig var det, som om jeg blev nervøs. Kunne de ikke lide Simon? Var han kommet for at sige, at Simon ikke måtte komme mere? En masse spørgsmål kørte bare rundt i mit hoved, men jeg smilede bare til Niall.

”Hvordan går det?” spurgte Niall. Jeg smilede svagt og trak på skuldrene. ”Jeg kunne have haft det både bedre og værre,” sagde jeg. Niall smilede og kom hen og lagde sig på siden i sengen så han havde fronten mod mig.

”Simon. Han har aldrig været sådan specielt sød mod mig. Vi gik i high school sammen. Da jeg stillede op i x-factor, ved jeg ikke lige, hvad der skete for ham, men han fik i hvert fald et kæmpe had til mig. De veninder, jeg har haft, der har betydet allermest for mig, er han gået til og sagt alt muligt lort om mig til. Jeg ved ikke, hvad han har sagt for at få dem overbevist, men de har forladt mig alle sammen. Han vidste udmærket godt at det gjorde mig meget ked af det første gang, men alligevel valgte han at gøre det samme tre gange mere. Nu kan jeg bare ikke klare, hvis han gør det samme igen og siger alt muligt til dig, som får dig til at gå fra mig nu. For du betyder allerede meget for mig,” forklarede Niall.

Jeg stirrede bare op i loftet. Havde Simon virkelig gjort det? ”Jeg er glad for, at du fortæller det,” sagde jeg og kiggede Niall i øjnene. ”Nu ved jeg, at det ikke er sandt, hvis han fortæller noget om dig. Jeg tror på dig, Niall,” forklarede jeg. Og det var sandt. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg stolede allerede på Niall, og et eller andet sagde mig, at han talte sandt.

Jeg lagde mig på ryggen og kiggede op i loftet igen. Der var stille i lidt tid, før jeg snakkede. ”Tak fordi du fortæller mig det her,” sagde jeg. Jeg kiggede på Niall igen, og han smilede allerede svagt. ”Nu har jeg vidst været sød for længe, har jeg ikke?” sagde hans. Jeg kiggede forvirret på ham, og lige efter det fik jeg en pude i hovedet.

Jeg skreg og satte mig op, før jeg satte mig op. Jeg sendte Niall et dræberblik og tog fat i en anden pude, som jeg slog ham i hovedet med. Jeg fik et hårdt slag tilbage, som fik mig til at stønne af smerte og tage mig til toppen af hovedet. Niall smilede bare. ”Av for.. Av Niall! Du skal ikke gøre det så hårdt!” sagde jeg højt og bestemt. Niall pressede læberne sammen for ikke at grine: Han havde misforstået det. Det fik mig til at slå ham hårdt i hovedet med puden.

”Jeg kan ikke gøre for det. Jeg er bare en hård en,” sagde han højt. Jeg pressede den pude, jeg havde i hænderne, mod mit ansigt og grinede højt ned i den. Jeg væltede bagover ned i sengen, og kort tid efter begyndte jeg at trille rundt, mens jeg bare grinede.

”Av!” råbte jeg højt, mens jeg stønnede af smerte – jeg var lige faldet på gulvet. Nialls hoved kom pludselig frem ud over sengekanten. ”Ligger du godt dernede?” spurgte han flabet. Jeg sendte ham et dræberblik, før jeg hurtigt satte mig op, tog fat i hans arm og rev ham ned på gulvet. ”Det kan du jo mærke efter,” sagde jeg. Niall begyndte at grine, og det samme gjorde jeg.

Vi rejste os op på samme tid. ”Skal vi ikke gå ud til de andre?” spurgte Niall. Jeg nikkede bare.

Da vi gik ind i stuen og satte os i en af sofaerne, stirrede alle drengene, som sad i de andre sofaer, bare på os. Jeg stirrede skiftevis tilbage på dem i lidt tid.

”Var det hyggeligt?” spurgte Harry. Louis grinede. ”Det lød sådan,” sagde han så. Han stønnede. ”Av Niall! Ikke så hårdt!” sagde han så med en lys stemme. Jeg kiggede med store øjne på Niall, og så begyndte vi begge to at grine.

 

_________________________

 

Så kom der endelig et nyt kapitel! Jeg er ked af, at jeg ikke har opdateret længe, men jeg har haft meget travlt med projektuge og fremlæggelser :)

 

Husk at add mig på min snapchat, som jeg opdaterer på, når jeg er skriver nye kapitler osv. Der kan i også skrive på, hvis i har spørgsmål og sådan :D Snappen er 'annag-movellas

 

Og ellers tusind tak for alle de favoritiserede allerede! Det betyder virkelig meget for mig! :)

 

Og lad os lige alle tænke på, at det er tre uger og en dag siden, jeg så 5SOS i Herning! xO Det er vildt at tænke på! <3

 

Nu skal jeg nok lade være ved at bruge mere af jeres tid xD

(Husk at add min snap: annag-movellas)

Byyye! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...