My lifesaver - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 maj 2016
  • Opdateret: 19 jun. 2016
  • Status: Igang
Lara er ude og gå efter nyheden om, at hendes forældre skal skilles. Hun går fuldstændig i sine egne tanker, og før hun når at se sig omkring, bliver hun skubbet til siden af en fyr. Det viser sig så at være Niall Horan, der lige har reddet hende fra at påkørt af en bil. Hun slår dog hovedet slemt i faldet, og Niall tager hende med hjem til ham og resten af One Direction drengenes lejlighed, hvor der er en læge i bygningen. Lara får at vide, at hun bliver nødt til at blive ved drengene i et par dage, fordi hun ikke kan holde til at blive transporteret nogen steder hen lige nu. Hvordan mon det bliver at hænge op ad fire drenge i flere dage? Kan der undgå at komme følelser mellem nogen?

88Likes
26Kommentarer
5760Visninger
AA

2. Kapitel 1

Lige så snart jeg trådte ind ad døren med min lillesøster, Emily, hørte vi begge to med det samme vores forældres højlydte skænderi. Vi udvekslede hurtigt et par blikke, før hun smækkede døren hårdt i. Med det samme stoppede larmen.

”Emily? Lara? Er det jer?” lød min mors stemme. Ja, jeg hed Lara. – og jeg hadede det. Jeg kunne bedst lide de navne, hvor man kunne give kælenavne til. Emily – Em. Jessica – Jess. Jasmin – Jas. Lara – ingenting. Det var så irriterende. Grunden til, at jeg lige valgte Jessica og Jasmin som eksempler, var, at det var navnene på mine to bedste veninder.

”Ja!” råbte jeg irriteret. Jeg var ikke irriteret, fordi jeg havde haft en dårlig dag. Jeg havde faktisk haft en god dag. Både Jess, Jas og min kæreste, Simon, var i skole i dag. Og en vigtig ting! – Jeg var blevet færdig med gymnasiet!

”Kommer i lige herud?” hørte jeg min far sige. Både mig og Emily gik ud i køkkenet, fordi det lød sm om de var derude. Og det var de så.

Min mor satte sig på den ene side af vores spisebord, og min far satte sig ved siden af hende. Jeg satte min overfor min mor, og Emily satte sig overfor min far. Mig og Emily udvekslede et par forvirrede og bekymrede blikke. Vi plejede aldrig at skulle snakke sådan her.

”Først: Tillykke til dig, Lara,” sagde min mor. Jeg sendte hende et forsigtigt smil og takkede lavt. ”Og nu til det mere seriøse,” fortsatte hun. Hun tog en dyb indånding. ”Jeres far og jeg har besluttet, at vi vil flytte hvert fra sit og blive skilt. Vi har haft alt for mange skænderier, det tror jeg, i har lagt mærke til,” sagde hun.

Jeg kiggede hurtigt hen på Emily, før jeg kiggede ned i bordet og klemte mine øjne sammen. Det var vel på en måde godt, at de skulle skilles. Så skulle vi ikke høre på deres skænderier hele dagen lang. Men på den anden side: De var mine forældre. Jeg havde brug for dem begge.

”Vil i ikke godt sige noget?” sagde min mor lavt efter flere minutters stilhed. Jeg tog en dyb indånding. ”Jeg har brug for tid alene,” sagde jeg. Jeg rejste mig op og gik ud i gangen, hvor jeg tog de sko og den jakke på, som jeg lige havde taget af. Jeg stoppede kort op og lyttede, men ingen sagde noget. Derfor åbnede jeg bare hoveddøren og gik ud, før jeg lukkede den stille i igen.

Jeg tog en dyb indånding og vendte mig om. Den dejlige sommerluft ramte mig med det samme. Man kunne godt mærke, at vi lige havde fået sommerferie. Jeg gik ned ad den lille trappeopgang til vores hus, hvorefter jeg begyndte at gå langsomt ned ad den sti, der var midt gennem vores forhave helt fra trappen og ned til fortovet. Jeg stoppede op og vendte mig mod en lille fiskedam, som var på venstre side af stien.

Jeg byggede den med min far, da jeg var 9 og Emily var 5. Hun var 14 nu, og jeg var 18. Tiden fløj virkelig afsted.

Jeg havde fået en guldfisk, da jeg var syv år. Min far havde syntes, at den skulle have et hundenavn, så den hed Rover. Da Emily var fire år, havde hun insisteret på også at få en guldfisk. Den havde en sølvplet på den ene side, så hun var så opfindsom (mærk ironien) at kalde den Plet. Hun var også kun fire, så det med dyrenavne var ikke hendes stærke side.

Far havde foreslået, at vi kunne bygge en lille dam til Plet og Rover i forhaven, så de havde noget selvskab. Da de så havde fået unger, blev vi egentlig ret chokerede, for vi troede, at begge to var drenge. Vi fandt så ud af, at Rover var en pige, men jeg nægtede at ændre navnet. Vi blev nødt til at udvide dammen, for der var ikke plads til så mange deri.

Jeg kiggede lidt længere op mod huset, hvor der stod et kæmpe kroget træ. I det var der et træhus, som min far byggede til mig, da jeg var lille. Jeg var nok omkring 6, da det blev lavet, og jeg var overlykkelig. Nu var det mest Emily, der havde sine veninder med oppe i det til tøsehygge, hvilket egentlig lød meget hyggeligt.

Jeg begyndte at gå baglæns ned ad stien, så jeg stadig kunne se huset.

Omme bagved var der en mellemstor pool, som både Emily og jeg havde stor glæde af. Der var også en lille legeplads, hvor der var rutsjebane, gynger, vippe og sådan en rund gynge med sådan noget sort noget rundt i kanten og net i midten, hvor der er to, der skal stå på kanten og gynge. Jeg vidste ikke helt, hvad de hed. Den legeplads blev dog ikke brugt så meget længere.

Huset var på tre etager. I nederste etage var der stue, køkken, spisestue, badeværelse, to kontorer og et okay stort soveværelse. På anden etage var der mit og Emilys værelse, to badeværelse, to walk-in-closets, som man bare gik ind på fra mit og Emilys værelser. Der var et til os hver, så vi gik selvfølgelig ikke ind på hinandens. Der var også et stort rum, som var en blanding af danselokale og musiklokale. Jeg dansede, sang, spillede klaver og guitar, og det gjorde Emily også. Jeg var dog først lige begyndt at lære hende at spille guitar for et par uger siden, men hun var virkelig lærenem.

På øverste etage var gæsteetagen. Der var tre soveværelser, en hjemmebiograf, to badeværelser og et minikøkken.

Vi havde en gæsteetage, fordi min far arbejdede som producer. En kendt producer faktisk. Hans navn var Steve Robson – måske havde i hørt om ham? Han havde lavet videoer for bl.a. 5 Seconds Of Summer, One Direction, James Bay og John Legend. Der var mange flere, men dem gad jeg ikke til at nævne. De boede så nærmest på den øverste etage i den tid, musikvideoen var i gang med at blive lavet. Det eneste tidspunkt, de ikke var ovenpå, var, når vi spiste. Der spiste de med nedenunder. Og når de havde lyst, var de selvfølgelig også nedenunder.

Den eneste af dem, jeg havde mødt, var James Bay. Så havde jeg mødt Christina Aguilera, Olly Murs, Take That, Carrie Underwood og flere. De var alle sammen virkelig flinke. Når de andre havde været der, havde jeg enten været på studietur eller haft aftaler med veninder hele tiden, hvilket egentlig var ret ærgerligt, for eftersom min far kun har rost dem, lød de som flinke mennesker.

Jeg drejede hurtigt, da jeg opdagede, at jeg var nede ved fortovet. Så begyndte jeg bare at gå. Jeg vidste ikke, hvor jeg ville hen, jeg gik bare. Tænkte på mine forældre.

Hvad skulle der ske nu? Jeg ville i hvert fald blive boende i huset, uanset hvem der blev boende. Det blev højst sandsynligt min far, eftersom han skulle bruge pladsen. Men jeg kunne bare ikke flytte væk fra alle minderne. Selvom jeg nok selv flyttede hjemmefra snart.

Men mine forældre – ville de mon stadig snakke sammen? Det håbede jeg. Jeg havde hørt om de par, der slet ikke kunne sammen efter skilsmissen. Sådan ville jeg ikke have, at mine forældre blev. Det ville være forfærdeligt. Det ville jeg slet ikke kunne klare

”Hey!” Jeg blinkede et par gange, da jeg hørte en råbe. ”Pas på!” Jeg kiggede lidt rundt, og da jeg så en bil, der kom kørende mod mig i fuld fart mod mig. I sidste øjeblik blev jeg revet bagud, og jeg faldt ned på jorden.

 

______________________

 

Så kom første kapitel! :D

Jeg ved godt det er kort, men de næste kapitler bliver længere :)

Hvad synes i? <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...