Væk

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 maj 2016
  • Opdateret: 25 maj 2016
  • Status: Igang
De stirrede alle på mig. Spurgte hvad jeg hed. Spurgte om min alder. De mumlende stemmer flød sammen. Jeg kunne ikke skimte dem fra hinanden. Mit hoved dunkede. Jeg følte mig svimmel. De tog fat i mit tøj, forvirrede over mig, vidste ikke hvad de skulle gøre. Sendte hinanden undrende blikke. Råbte højere. Mit hoved ... Den ukendt pige lever i et mareridt. Hun ved ikke hvem hun er. De kalder hende Jane. Ironisk nok. De vil finde ud af hvem hun er, men hvad sker der, når de gør? Find ud af det i denne movella, væk.

4Likes
7Kommentarer
283Visninger
AA

2. Jason og mindet

”Jane. Du har besøg” den venlige sygeplejeske med det lange opsatte blonde hår, snakkede som altid til mig med en munter stemme, med sorg gemt bagved. Det undrede mig at der var nogen her for at besøge mig. Hvem skulle dog besøge mig? De kaldte mig Jane, fordi de ikke vidste hvad jeg hed. Jane. Det virkede bare så forkert.

Ind af døren kom ind ung mand, med de flotteste lysebrune øjne, jeg overhoved kunne forestille mig. Han så pænt høj ud, med brede skuldre. Hans hår var mørkebrunt, næsten sort og det var nok højest 1 cm langt. Hans hud var mørk og dækket med en masse tatoveringer, som også dækkede hans hals.

”Hej Jane. Jeg var en af dem der fandt dig” hans stemme var mørk, hæs, melodisk ligefrem og jeg kunne intet andet gøre end at stirre på mig. ”jeg ville bare gerne se hvordan det gik med dig” han satte sig stille ned i stolen, der stod ved siden af min seng. De øjne. Det var som om jeg kiggede ind i et vindue til hans sjæl. Et rolig, harmonisk sted. Et trygt sted. ”jeg håber det er okay, at jeg kommer så uanmeldt, men jeg var ikke sikker på du kunne huske mig” han rystede lidt grinene på hovedet af sig selv. ”men i hvert fald, jeg hedder Jason. Jason Caleb Wilson” han trak en lille smule på smilebåndet, imens jeg stirrede målløs og uden ord på ham. ”jeg var ude på søen her i går, hvor jeg fandt sig. Jeg var ude at dykke. Det er min hobby” han slikkede sig kort på læberne og det eneste jeg kunne tænke var at, de måtte være ufatteligt bløde. ”og jeg fandt en pung faktisk. Politiet kommer om lidt. For det er din pung. Der er et ID kort” han tog en beige pung op af sin brune taske, som jeg først nu havde lagt mærke til. Han rakte den til mig, så jeg selv kunne kigge i den. Jeg fjernede mit blik væk fra ham for at åbne pungen. Min pung. Pungen med sandheden i.

Der var meget få kort i pungen. Kun et par stykker. Der var nogle opløste pengesedler og der var nogle småmønter. Jeg trak et af kortene op og frem kom et billede af en pige med mørke lilla hår, krystal blå øjne og en let brun sommerglød. Det var mig, det vidste jeg med det samme. Navnet. Alexis McKenzie.

”hvor tror du, at de skal hen din lille møg kælling?!” skreg en høj, vred stemme, imens han hårdt tog fat i min arm, for at slynge mig ind i væggen. Hans krystal blå øjne stirrede vredt på mig, imens han tog kvælertag på mig. Mine lunger brændt. Jeg måtte væk, før det var for sent. Jeg kunne ikke dø sådan her. Jeg skulle væk. Jeg kunne ikke blive her. Med al kraft jeg havde tilbage i min forholds livløse krop, sparkede jeg mit knæ op mod ham og heldigvis gav han slip. Jeg løb. Jeg løb ind i skoven som lå bag vores hus. Han var lige bag mig. Jeg kunne høre hans råb, skrig og forpustede vejrtrækning. Selvom jeg hostede og jeg stadig ikke kunne få luft, løb jeg. Jeg kunne ikke stoppe. Det eneste jeg vidste var at jeg skulle væk. Væk, fra ham. Væk fra alt. Jeg kom til en åbning i skoven, hvor den store sø lå. Jeg måtte have løbet mindst 10 kilometer, for søen lå pænt langt fra vores hus. Skoven var stor og nem at fare vild i hvis man ikke kendte den. Et hårdt slag i mit baghoved og jeg kunne mærke vandt omfavne mig. ”hvis du overlever det her, så finder jeg dig og slå dig ihjel” hørte jeg som det sidste, at min far skreg til mig.

”HAN MÅ IKKE FINDE MIG” skreg jeg af lungernes fulde kraft.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...