Alene i storbyen

Bidrag til konkurrencen - Skriv om din by. Mine tanker om at være låst fast i en storby, når jeg i virkeligheden hører til et helt andet sted i verden.

2Likes
0Kommentarer
44Visninger
AA

1. Alene i storbyen

Jeg går af små tomme villaveje. Havelåger med "Her vogter jeg"-skilte, vender ud mod gaden med jævne mellemrum. Men der kan ikke høres en lyd. Fortovene, legepladserne og haverne.  Mennesketomme. Stilheden har for en gangs skyld lagt sig, som en skrøbelig sæbeboble, der kan briste når som helst. Den mindste lyd, det mindste prik, og boblen springer. Men ikke nu. Lige nu, i dette øjeblik, er her stille. Mere stille, end jeg bryder mig om. Ikke en vind rører sig, så ikke engang lyden af raslende blade kan høres. Tomt. Et smukt billede, hvis man kigger udefra. Men så snart man står i det, mærkes fraværet af lyde og mennesker tydeligt. Tomt. Som mit indre har været det, siden jeg flyttede hertil. Her er alt for stille. Jeg mangler lyden af de evige bølgeskvulp, som altid kunne høres, der hvor jeg kommer fra. Jeg savner lyden af vinden gennem marehalmen ude i haven. Jeg savner børnenes skrig, når de første gang stikker en tå i havet. Det er lige omkring nu, de begynder at komme. Børnefamilierne, med børnene, som har længtes hele vinteren efter at komme ud til havet. Men i år, er jeg der ikke til at høre dem. Jeg er væk, forsvundet i storbyernes neonskær. Fortabt, mellem klodser af beton. Gemt bort, i en tåge af benzinos. Langt væk hjemmefra. Og alligevel hjemme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...