Dangerous Debt

Hope er en pige med stor erfaring i at rode sig ud i dumme ting, og hun har et langt CV bestående af dumheder og kriminalitet. Hun er højt stillet i en bande, hvilket ikke er det bedste når de skylder landets største (og farligste) bande en helvedes masse penge. Uddrag: Han lænede sig ind over bordet indtil jeg kunne mærke hans kølige åndedræt imod mit ansigt. Jeg kunne mærke mit hjerte begyndte at hamre lidt hårdere, og min nakke blive lidt varmere. Begge hans øjenbryn skød op i panden, og han så på mig med et dybt alvorligt ansigt. “Ellers ved du hvad der kommer til at ske”.

11Likes
14Kommentarer
861Visninger
AA

2. Fuld og forfulgt

Jeg vaklede da den ujævne asfalt erstattede det glatte klubgulv jeg netop havde stået på. Det var kulsort udenfor, hvilket ikke ligefrem gjorde det nemmere for mig. Alkoholen susede rundt i blodet og gjorde mit hoved tungt og svimmelt. Jeg fandt en mur, så jeg kunne støtte mig op ad den indtil jeg ramte en hovedvej hvor jeg kunne skaffe en taxa. Kvalmen begyndte at hobe sig op gennem min hals.

Måske var det alkoholen der gjorde det, men jeg havde en konstant følelse af at nogen fulgte efter mig. Jeg så mig over skulderen, men der var intet at se, andet en en blinkende lygtepæl lidt længere nede ad gaden, der udgav det eneste lys på den smalle gade. Jeg skulle til at gå videre, da den kolde mur pludselig kunne mærkes mod min bare ryg. Min korte sorte kjole var bestemt ikke nok tøj i de kolde måneder, som det var nu. Mit hjerte begyndt at banke hurtigere da jeg så op, og stirrerede direkte ind i de kolde øjne jeg havde snakket med tidligere på ugen. "Er du her og drikker alle mine penge væk, prinsesse?" Spurgte han koldt, og lagde et ekstra tryk på "mine penge". Jeg stod stift og kiggede på ham. Jeg rømmede mig og skulle til at svare da han igen begyndte at snakke. "Når du at skaffe pengene eller vil du have din straf overstået nu og her?" Han havde et lidt for selvsikkert og ubehageligt smil på sine læber, til jeg ikke frygtede hvad han kunne finde på. "Jeg når at skaffe pengene" sagde jeg ligegyldigt og så ned på vores fødder. Selvom jeg havde de høje stiletter på var han stadig et hoved højere end mig. "Kig på mig!" Sagde han kommanderende, og jeg turde ikke andet end at gøre som han sagde. Min vejrtrækning var hurtig og ukontrolleret, i modsætning til hans der var rolig og tilfreds. "Jeg håber du forstår alvoren denne gang, hører du Hope? Der er ingen kære mor nu" lige meget hvad der kom ud af hans mund lød det afslappet og ligegyldigt. Jeg nikkede kort, mens jeg så efter enhver mulighed for at skride. "Godt". Han strøg mit hår om bag øret, det gav mig kuldegysninger på hele kroppen. Jeg rystede håret tilbage over øret og så irriteret på ham. "Må jeg godt gå nu?" Sagde jeg surt, og gik uden om ham, og begyndte at gå. Hans kolde hånd lagde sig om mit håndled og stoppede mig fra at gå. På grund af alkoholen og de lidt for høje sko var jeg nær faldet. "Sagde jeg, at du måtte gå?" Hans stemme lød en anelse truende og irriteret hvilket gjorde mig meget utryg. Han var ikke typen man ville irritere. “Har du da mere at sige?” sagde jeg koldt, og rev min arm til mig. Han brød ud i et svagt hæst grin. “Nej. Men du skal lære hvem der bestemmer, ok? og du skylder mig for meget til at være bare den mindste smule næsvis” sagde han provokerende, og lagde armene over kors. “Smut så” sagde han, og gav mig et blidt klap i røven. Vreden blussede endnu engang op og varmede mine kinder. “Det der… det gør du aldrig igen” sagde jeg truende til ham, før jeg vendte om på hælen og gik. Hvem troede han lige at han var?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...