Dangerous Debt

Hope er en pige med stor erfaring i at rode sig ud i dumme ting, og hun har et langt CV bestående af dumheder og kriminalitet. Hun er højt stillet i en bande, hvilket ikke er det bedste når de skylder landets største (og farligste) bande en helvedes masse penge. Uddrag: Han lænede sig ind over bordet indtil jeg kunne mærke hans kølige åndedræt imod mit ansigt. Jeg kunne mærke mit hjerte begyndte at hamre lidt hårdere, og min nakke blive lidt varmere. Begge hans øjenbryn skød op i panden, og han så på mig med et dybt alvorligt ansigt. “Ellers ved du hvad der kommer til at ske”.

11Likes
14Kommentarer
859Visninger
AA

3. Fucking møde

Jeg vågnede op med en dunkende hovedpine og pisse ondt i fødderne. Jeg slog øjnene op og kørte træt hænderne rundt i ansigtet før jeg fik taget mig sammen til at stå op. Jeg traskede ind på badeværelset, og så mig ind i spejlet. Jeg fik et træt og slidt blik tilbage fra de grønne øjne. Jeg fjernede gårsdagens make-up, og børstede mit mørkebrune hår igennem, før jeg gik ud i køkkenet for at se om jeg var så heldig at have husket at handle ind. Men som forventet var køleskabet tomt, ud over en sørgelig banan og en halv Coca Cola. Jeg begyndte at rode rundt i køkkenskabene, men blev pludselig afbrudt af min mobil der begyndte at bippe. ”Fuck” hviskede jeg, og rodede rundt i mine ting for at finde ud af hvor pokker jeg havde lagt den skide mobil. Jeg fandt den endelig blandt bunken af papirer der lå og flød på skrivebordet. Jeg skimtede navnet, og trykkede hurtigt på den grønne knap. ”Hallo?” sagde jeg træt, og ventede på hvad Matthew, bandens leder, havde at sige, ”Hvor fanden bliver du af? Der er møde, NU” sagde han surt, og lagde derefter på med det samme. Jeg kørte en hånd igennem mit hår og sukkede tungt. Endnu et fucking møde med de idioter, om jeg gider. Alligevel gik jeg ind og trak i noget tøj, bestående af sorte skinny jeans med hul ved knæene og en rød og sortternet skovmandsskjorte. Jeg gik ud på badeværelset for at klaske noget hurtigt make-up i ansigtet, før jeg trak i mine sorte combat bootz. Det var sommer, så det var ikke nødvendigt med en jakke. Jeg skyndte mig at hælde lidt mad og vand op til Blair, min kat, og smækkede så døren efter mig for at haste til mødet.
 

Da jeg ankom sad de alle sammen rundt om langbordet, bortset fra Matthew der stod og stirrede ud ad vinduet, ud på Londons skumle gader. ”Endelig er du her” sagde han koldt, og så på mig med sine brune, ophidsede øjne. Jeg rullede med øjnene, og satte mig ned på den eneste ledige plads, ud over Matthews sædvanlige plads for for enden af bordet. ”Matthew, sæt dig ned, jeg har noget alvorligt vi skal diskutere” sagde jeg, og alle stoppede med at snakke. Han kunne ikke lide når folk gav ham ordre, men jeg var ligeglad, han kunne lade være med at være så fucking højt hævet over alle os andre. Han så skarpt på mig, men da han højst sandsynligt vidste at det handlede om penge, satte han sig alligevel ned. Jeg så rundt på forsamlingen, for at være sikker på at jeg havde alles opmærksomhed. "Vi har et kæmpe problem… Johnsons folk er på nakken af os, og de siger vi har en uge til at skaffe dem pengene, hvis ikke det skal gå galt". Et galt brum kom fra Mathew, og han så surt på mig, "så få ham til at udskyde det. Fortæl ham vi ikke har pengene". Jeg sukkede irriteret af ham, og sendte ham et skarpt blik, "han siger at han ikke vil udskyde det mere, det her er vores sidste chance" sagde jeg koldt, og tog et glas for at fylde det med Wiskey eller hvad der ellers var på bordet. "Det er dig der er ansvarlig Hope, det her er dit område" svarede Mathew, og så strengt på mig. "Du bliver nødt til at fixe det her."
Jeg kørte en hånd igennem det mørkebrune hår, og fandt en flaske et-eller-andet, og fyldte mit glas til kanten. Jeg tog en ordentlig slurk, og først da den dejlige brændende fornemmelse forsvandt fra min hals svarede jeg ham. "Det er dit ansvar at skaffe pengene, hvordan er det måske gået?" min tone var ekstremt flabet og provokerende, men jeg var ligeglad. Det her var ikke min skyld, og det vidste de alle sammen godt hvis de tænkte sig om. Matthew rejste sig hurtigt op, og var med to skridt henne ved mig. Han tog et stramt greb rundt om min overarm, og trak mig med sig, så stolen nær væltede. ”Hey!” sagde jeg surt, men lod mig trække med ind i rummet ved siden af.
”Hvor vover du at snakke sådan til mig?! Specielt foran dem! Det er ikke mig der har fucket ting op her, det er dig,” sagde han ophidset, men lavmælt, og prikkede mig hårdt på skulderen da han sagde dig. ”Det er ikke mig der har fucket op, Matthew! Jeg har sagt til dig flere gange at det er vigtigt du skaffer de penge! Du ved udmærket hvor farlig Johnsons bande er, du har bare valgt at ignorere det,” jeg skulle til at fortsætte, men han afbrød mig ved selv at begynde at tale. ”Okay, lad os snakke fornuft her i stedet for at stå og diskutere som to pattebørn,” sagde han, hvilket betød at han endelig fattede hvad jeg sagde. ”Fint, så lad os snakke business,” sagde jeg irriteret, og gik forbi ham, ind til de andre igen.

”Vi skal finde en løsning, og det er nu… Ingen går før vi ved hvordan vi skaffer pengene.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...