Kære du.

|| Mit bidrag til mig før dig||

1Likes
2Kommentarer
151Visninger
AA

1. Kære du.

2- 4/1015

Kære du.

Jeg venter stadig, lige der på hjørnet. Der hvor vi altid mødtes, jeg ved ingen gang hvorfor jeg venter, for du ville aldrig mere kunne komme der. Hvis jeg nu venter, kommer du så en dag gående hen ad vejen? Det gør du vel ikke. Jeg ved godt at du aldrig kommer til at gå igen eller noget som helst andet. Min mor siger at det er okay jeg stadig er ked af det og jeg godt måtte blive hjemme fra skole hvis det var, men hvis jeg blev hjemme ville det ikke blive bedre af den grund. Jeg ved også godt det kun var noget du sagde når du var syg og stadig kom i skole med feber. Det eneste du nogensinde rigtigt gik efter var at komme ud af folkeskolen, at komme i gymaniset, komme ud af gymnasiet og så ud og rejse. Du drømte aldrig stort, du ville heller ikke rejse længere væk end at vi kunne ringe til hinaden, så din plan var en vandretur gennem sverige og derfter flyve hjem til mig, selvfølgelig også Peter. Peter har ikke været i skole og sladderen går mest omkring hvor knust han var, at hans elskede døde tragisk. Det kan godt være at du er død og at de fleste minder om dig skulle være gode, men Peter kunne ikke lide mig og jeg ved godt at jeg måske er lige så stor en idiot, men han fortjente dig ikke. Måske var det faktisk bare fordi at jeg var forelsket i dig, men jeg var genert til at sige det. Så du valgte Peter. Fuck hvor jeg hader Peter! Hver eneste dag går jeg ned på kirkengården og ser alle de blomster der ligger der, jeg har lagt en del blomster der, men til begravelsen var der virkelig smukt. Solen skinnede og fuglene kvirede, det var næsten helt idylisk at se på, selvom det altså var en begravelse. Du ville havde kigget på det, derefter skubbet  blidt til mig og sagt. "Så smukt her, gør sgu det hele okay." Det ved jeg du ville havde sagt, jeg kunne nærmest høre dig hviske mig øret og sige det. Du der, du var altså smuk, ikke lækker, hot eller noget andet. Det var næsten så umuligt så smuk du var. Kender du det der, at du kan måde nogen hvor de virkelig flotte og du bare tænker wow, så snakker du med dem og alt det smukke forsvinder. Med dig var det anderledes, jeg så dig og tænker, hun ser okay ud, så lærte jeg dig at kende, jeg blev helt paf. Du var den smukkeste jeg kendte og den smukkeste jeg nogensinde kommer til at møde. Jeg ved ikke om det lyder helt vildt mærkeligt men sådan har jeg det altså. Jeg elsker dig. Du bliver altså nød til at huske et lig enu, jeg sagde det aldrig til dig, jeg burde havde sagt det. Jeg var dumt af mig ikke at sige det, men jeg tror der ville være nok tid til at sige det når vi blev ældre. Der tog jeg fejl. Så nu er min plan at sige tingene som det er, så jeg ikke ender samme sted som nu. Du var min første kærlighed, min bedste ven, bedre del af mig. Du vil altid bo i mit hjerte, men jeg kommer til at elske en anden pige, som ikke er dig. Jeg elsker dig lige nu og det tæller. For selvom at du er død og jeg aldrig sagde det, er du smuk og jeg elsker dig. Det her er min helt store kærligheds afklæring og jeg kommer aldrig til at gøre den større. Jeg vil stadig vente på dig, lige der på hjørnet. Til den er fem i og måske endda to i hvis jeg kan føle det er en af de dage du ville være forsinket. Så ved jeg at vi ville løbe til skole. Jeg løber stadig til skole. Jeg prøver stadig at fange dit hjerte i en tagfat. Det  er ude for række nu og Peter endte med at have det i sidste ende.

Kærlig hilsen.

Jakob

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...