En dagbog fra de myrdet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2016
  • Opdateret: 22 maj 2016
  • Status: Igang
er ikke for sarte sjæle eller børn under 13år. dette er fortællinger set fra en ny synsvinkel. tit ser man mord fra en politibetjents side, eller måske et familie medlems. men denne gang kommer vi helt tæt på denne gang ser vi det fra de myrdede og morderen.

0Likes
0Kommentarer
288Visninger

1. en forstads by

~~En kold blodig hånd hamres ind mod ruden, den efterlader et blodigt håndaftryk. Han må ikke komme ind, jeg kæmper for at holde mig oprejst, blodet flyder fra min mave. Jeg er svimmel, men jeg må ikke give efter. Han skal ikke vinde, jeg må finde en vej ud, men det er hans hus. Hvordan skal jeg kunne komme ud uden, at han opdager det? jeg må finde nøglen, kluden jeg holder for min mave er gennem blødt, jeg må finde en ny. Han står og råber derude, nu er han rigtig sur. Men jeg må ikke lade ham fange mig, jeg vil ikke være endnu et af hans trofæer. Jeg vil ikke give ham den fornøjelse, den tilfredsstillelse han havde med de to andre. Jeg må finde bagdøren. Jeg må ud herfra, ellers ender jeg som de to andre.


Hun hed Molly Vagas, hun var 15år gammel, hun var hans første.  1982


Hun havde langt brunt hår, der bølgede smukt i vinden, og de mest smaragd grønne øjne, store og smukke. Hun lignede en super model, slank, men med de rigtige kurver. Hun var meget populær og forgudet af alle. Hun kunne få, hvem som helst, og gøre lige, hvad hun ville. Hun var definitionen af perfektion.     
Molly var lige kommet ud, fra sin venindes hus. Hun skulle til at gå hjem, da en sort bil stoppede ud foran hende. En ung mand ruller vinduet ned, det er hendes matematik lære. Han spørger, om han ikke skulle give hende et lift hjem? Det vil Molly meget gerne og steg ind på bagsædet. De sad og snakkede lidt, der var en rude mellem forsædet og bagsædet. Efter få minutter lukkede han vinduet i, og Molly blev utilpas, hun ville gerne af, hun tog i dørene men de var låst. Molly blev rædselsslagen. Et let slør af gas omringede hende, hun blev dårlig. Kloroformen fyldte Mollys lunger, og hun stoppede med at kæmpe.                                                                                                                       En jæger fandt en kuffert med hendes underkrop, en uge senere. Den var gravet ned midt ude i skoven bag byen. Der lå en blodig seddel ovenpå det ene ben. Den var skrevet af ham. Han beskrev, hvordan hun altid havde bare ben, hvordan det pirrede ham, og hvor meget han havde lyst til at røre dem. han beskrev, hvordan han havde kærtegnede dem, og kyssede dem, da han tog hendes mødom. Han skrev at hun nød det, og om hvordan blodet havde sprøjtet, da han huggede dem af. 

~~To dage senere, fandt en ung mand en kuffert med hendes mave, da han var ude at vandre. Der var endnu et blodigt brev i, det var også fra ham. Her beskrev han de varme sommerdage, hvordan hun havde gået med en trøje, der viste hele hendes veltrænede mave. Han mente hun tog den på, kun for at pirre ham, han var sikker på det. han beskrev, hvordan hun altid sad og strakte sig, når han var i nærheden. Han beskrev hendes bevidste fremvisning af skin, til drengene på hendes egen alder og om, hvordan det fik ham til at føle sig frustreret, hun elskede ham jo trods alt.                                                                                                                                                                                                                    En uge senere, blev der både fundet en kuffert med Mollys overkrop, og en med hovedet i. hovedet var intakt, hugget af ved halspartiet.  Dette beskrev han, i et veldetaljeret brev, hvordan hendes mund, lokkede ham til sig, hvordan han ønskede den, ville kysse den, slikke den, nyde den i alle bitte små bevægelser, og det gjorde han. Han nød hver en blid fornemmelse, hvert et elektrisk stød, da hans hud rørte hendes. Han beskrev Mollys flirtende øjne, hvordan hun havde forført ham med de varme blikke. Hvor skuffet han blev, det sekund hun sagde nej, afviste ham, kastede ham til side. Det var det øjeblik det havde sortnet for ham, og han i raseri, havde hugget hovedet af hende. Han havde følt tilfredshed, ved at se det overraskede ansigtsudtryk, på det afhuggede hoved.  I dette brev var der en lille detalje der forklarede det mest makaber.                                                                                                                                                                                             I kufferten med hendes overkrop, manglede et vigtigt organ, hendes hjerte. Han skrev at han havde gemt det et særligt sted. De fandt det nogle dage senere, i et skrin på bunden af floden, der løb igennem engen, hvor maven var blevet fundet.  Sagen blev grundigt undersøgt, men efter 2 år, blev sagen arkiveret som uopklaret.


Jeg kan mærke energien svinde fra min krop, hvis jeg skal flygte er det nu. Jeg finder et nyt viskestykke, i hans køkken, og binder det stramt om min mave, så løber jeg igennem huset. Jeg så en bagdør tidligere, bare hanikke høre mig. Jeg lytter en sidste gang, han står stadigvæk ude foran og råber desperat efter mig. Jeg tager changen, åbner døren og løber, jeg ser mig ikke tilbage, men løber bare, jeg er som et jaget dådyr, der løber forvildet rundt, og håber at finde hjælp. Adrenalinen holder mig i gang, jeg hører hans skridt efter mig, og råbene han sender rasende ud i nattens mulm og mørke. Jeg løber over en legeplads. Jeg ser et hus, endelig i sikkerhed, jeg når døren, tager i håndtaget og sætter mig ned, der er ingen hjemme. Nu er der en mørk skygge over mig.


Hans andet offer hed Marie Amalie Vilnius, hun blev 18 år, hun havde gået til ekstratimer, på musikskolen.  1987


Hun havde rødt krøllet hår, og gik med sorte briller, hun var spinkel, men ikke tynd. Hun havde de flotteste Krystalblå øjne og fregner.  Hun var slet ikke populær, holdt sig altid for sig selv, undtaget når hun var til musik og sammen med mig.  Hun spillede fløjte og var meget klog.
Det var kun 5 år efter Mollys død, at Marie blev meldt savnet, jeg blev sat ind i sagen, da byen besluttede at lave et eftersøgnings hold, politiet havde alligevel opgivet, at fange Mollys morder. Vi var alle bange efter Mollys død. Molly var min halvsøster. Marie var min veninde, vi havde haft det sjovt til de musiktimer. Marie var ikke ligesom alle de andre piger, hun var meget stille, og gik i anstændigt tøj, hun turde næsten ikke snakke med drenge.                    Men en dag, hvor vi skulle øve til den store forårskoncert dukkede hun aldrig op. Det gjorde vores musiklære heller ikke.

Nogle dage senere fandt en lille dreng, den første kuffert, den lå i en lille sø inde i selv samme skov, hvor dele af Molly var blevet fundet. Alle foruroliget og ledte hele byen igennem efter flere kufferter, og rigtigt nok efter nogle få timer blev den næste fundet og så den næste, det var kun hovedet der mangle. Maries forældre var i gang med at få bygget en tilbygning til huset, og under byggeriet, fandt håndværkerne, den sidste kuffert. Vi samlede kufferterne i lighuset på den gamle, nedlagte politistation. Da vi åbnede dem, fandt vi igen breve i dem alle sammen, de var skrevet med samme håndskrift, som brevene fra Mollys drab.                                                                                     De beskrev alle Maries dele, og hvordan han havde følt, da han dissekerede dem. Men først efter, han havde skamferet hende. Igen var det kærligheden, den drevne lyst der igen var blevet afvist. Han skrev, at denne gang havde han været tålmodig, denne gang havde han givet hende tid til at elske ham. Men det skete ikke, hun frygtede ham, hvilket gjorde ham sur. Hver gang han så meget som rørte hende, havde hun skælvet over hele kroppen, i starten havde det moret ham. Men lidt efter lidt irriterede det ham, og han havde slået hende, det havde givet ham stor nydelse.                                                                                                                                                                Jeg blev syg første gang jeg læste brevene igennem, jeg fik kvalme, ondt i brystet, og hovedpine.                        Vores musiklære, var der også. Han havde kommet med det samme, da han fandt ud af, hvad der var sket. Han havde lagt syg med influenza, det var derfor han ikke kunne komme på arbejde. Blikket i hans øjne var fjernt, først ville han ikke se mig i øjnene. Men jeg fangede alligevel hans blik.                                                                                 I det fjerne var der et lille glimt af begejstring, jeg havde set det en gang før, i en af timerne, da han satte sig lige foran Marie og jeg. Han betragtede os mens vi spillede, efter timen trak, han os begge til side, og tilbød os gratis ekstra timer. Mine mor havde forbudt mig det, efter det der skete med Molly. Men Marie var opsat på at lære, og takkede ja.

Da han gik forbi kufferten med hovedet smilte han, det skræmte mig. men jeg tænkte ikke videre over det. jeg var trods alt kun 17år, og var ikke den store fan af krimier.

Nogle dage senere var hele konference lokalet fyldt op med røde tråde, der var forbundet til hvert deres spor. men sporerne var kolde, jeg fandt ud af, at lignende drab havde også fundet sted i både Florida og Californien. Men selv der, havde de intet fundet. De fleste havde opgivet, og vi var nu kun 5 tilbage.

Jeg skulle til at begynde på college, min musiklære skiftede job til billedkunst lære, og mine forældre havde for længst lagt mordet på Molly bag sig. Alt var tilbage til det gamle, selv Maries forældre havde accepteret, at også mordet på deres Marie var uopklaret, og at hun aldrig ville blive hævnet. De havde holdt en fin begravelse for hende. En retslæge havde været så venlig at syg Maries kropsdele sammen igen, så hun så nogenlunde anstændig ud til begravelsen. Der havde været mange mennesker, selv nogen jeg ikke kendte. 

Jeg savnede hende meget i lang tid, ligesom jeg havde gjort med Molly. Men nu var det på tide at komme videre. Jeg elskede at være på college, selvom jeg fik min gamle musiklære igen. han var lidt sær i starten, men lidt efter lidt, fik vi et bedre og bedre forhold til hinanden.

3 år efter gik jeg med til at få ekstra undervisning, jeg var trods alt 20år gammel, og vi var alle sikker på, at nu var han væk. vi havde navngivet ham "stalkeren",  det var min tidligere musiklæres ide, men et år efter drabet på Marie, havde vi alle glemt ham.

Hun hed Megan Moreaus, hun var 20 år gammel, da jeg tog hendes liv, hun var mit livs kærlighed.

Jeg så hende første gang, da Molly tog hende med sig til en matematik time. Molly var forklarede mig, at de ville blive hentet af Megans mor efter timen. Megan var kun 12år,men allerede dengang, følte jeg et stærkt bånd mellem os.                                                                                                                                                                                                1år efter begyndte hun til musik, hvor jeg havde fået et job, som musiklære. Hun var meget genert og meget sky. Det var jo normalt, efter at ens søster lige var fundet myrdet. Jeg havde en lille smule skyldfølelse i starten, det var trodsalt mig, der havde slået hendes søster ihjel, men da hun første gang smilede til mig indså jeg, at det var det hele værd. Megans søster havde beskyttet hende meget, og da jeg gik over for at hilse ordentligt på hende, første gang vi mødtes. Trak Molly hende et skridt baglæns, næsten som om, hun ville beskytte hende. det brød jeg mig slet ikke om, men sagde ingenting. jeg smilte bare, vi havde en kort samtale og så skyndte de sig at gå.

Jeg havde aldrig rigtig brudt mig om Molly. Men der var noget over hende, der tændte en gnist i mig. Indtil hun en dag, gjorde mig til grin foran hendes veninder. Hun respekterede mig ikke, og det skulle hun komme til at fortryde.  

Jeg havde virkelig nydt at dræbe Molly, det var gået hurtigt at opsamle hende, og de timer jeg brugt på at nyde hendes skønhed, var alt det min dengang 20-årige jeg kunne drømme om.

Efter Molly, begyndte jeg at  tænke større, hvorfor ikke få det til at holde i længerer tid, nydelsen, kontrollen, tilfredsstillelsen? Men jeg ville ikke tage Megan endnu, selvom jo ældre hun blev, jo mere risikabelt og afslørende, blev hendes tøj. I en alder af 17år begyndte hun at indse, hvad kærlighed var.                                                         Hun begynde at sende flirtende blikke til mig, hvilket kun gjorde hende endnu mere uimodståelig. Men jeg kunne ikke tage hende endnu, jeg måtte afprøve mit nye værelse på en først, men hvem skulle det være? Der sad Marie ved siden af. lille uskyldige Marie, der altid var så flittig, hun var perfekt still og genert, ingen ville ligge mærke til, hvis hun forsvandt.

Hun var meget lydig, gjorde alt, hvad jeg sagde. Men hun var for spinkel og for bange, der skulle ikke meget til at huden på hendes arme blev beskadiget. Hun var ikke lige så perfekt som Megan var. Med de lyse blå, grønne øjne. den lyse Ivy hud og det lange smukke blonde hår. Megans krop var perfektion, og da jeg kyssede hendes læber første gang. var jeg ikke et sekund i tvivl om, at hun skulle blive min, for evigt og altid. Jeg blev ligeglad med Marie, efter det kys, var jeg klar. Jeg skaffede mig hurtigt af med Marie. Men mordet på hende, tog hårdere på Megan, end jeg havde forventet. Jeg var der for hende, som en skytsengle, og blev enig med mig selv om, at intet mere i denne verden skulle såre hende. 

Jeg blev overrasket over hendes indblanding i sagen, om den hjerteløse seriemorder, hvilket hun havde ingen ide om var mig. Jeg skyndte mig at gå ind i sagen, for at vise min støtte. Men under de dage, jeg havde været fraværende. Havde en ond fornemmelse, gået ind og sat sine rødder i Megans sind. Hun blev meget mere forsigtig omkring mig. det tog mig lidt over et år, at få hende til at turde tage nogle changer igen. Midt om natten kunne hun finde på, at snige sig ind i min lille lærelejlighed. Bare for at sove i mine arme, der havde hun følt sig tryg. Men efter Maries død var det forbi. Jeg brugte et helt år på, at fedte op til hende, og til sidst gav hun sig. hun åbnede mere og mere op. Efter to år, fik vi en hemmelig affære, men ingen sex, kun fjollerier. Jeg holdte så meget af hende, og jeg havde ikke den mindste træng til at ville slå hende ihjel. Tværtimod ville jeg beskytte hende mod alt ondt. 

Så en morgen skete det. Det var blevet weekend, og hun fortalte mig, at vi ikke længere kunne ses. Hun havde fundet en anden fyr, hun var blevet meget glad for. Der knækkede filmen, mit hjerte knuste i tusinde stykker, i stedet for at gå, gik hun over til mig og sad ved min side. Men jeg kunne ikke se på hende, så jeg tog en pude og lagde den over hendes hoved, indtil hun var bevidstløs. Jeg bar hende ned i mit gamle legerum, jeg havde ikke brugt siden Marie var der, men jeg havde husket at holde det ved lige. Hun var så smuk, når hun sov. Jeg tog hendes overtøj af, og resten af hendes tøj, indtil hun lå i undertøj. Så gik jeg ud, og låste døren efter mig.

Første dag forstod hun ingenting, jeg forklarede hende, at hun hverken skulle bekymre sig om den dreng der, eller om hendes uddannelse. Det hele var ordnet.  Hun blev utilpas, da hun kiggede rundt i rummet, og begyndte at slå mig da jeg kom ind til hende. så jeg måtte nød til at binde hende fast til sengen. Jeg gav hende noget beroligende, og inden længe stoppede hun med at kæmpe imod. Jeg kyssede hende først blidt på panden, men jeg kunne næsten ikke holde mig tilbage. Så jeg kyssede hende også på læberne, mens jeg kærtegnede hendes smukke bryst. Hun bevægede sig en smule, hvilke kun tændte mig mere. så jeg kyssede også dem, og hendes mave, men da jeg nåede kanten af hendes trusser stoppede jeg. Vores første gang, skulle være ægte. De næste to uger brugte jeg på at gøre hende lydig. Hun skulle respekterer mig, før hun kunne elske mig, og elske mig skulle hun nok komme til. Derefter gjorde hun alt, hvad jeg sagde, og inden længe kunne hun gå frit rundt i huset. Vi havde sex flere gange om dagen, og til sidst virkede det faktisk som om hun nød det. jeg havde hende endelig, hun var min, og min alene.

Lige indtil den dag, hvor hun gjorde rent på sit værelse. Jeg havde lavet et lille trofærum i gulvet, som jeg ikke havde fået fjernede. På en eller anden måde havde hun fundet det, mens jeg ikke var hjemme. Hun havde genkendt sin søsters medaljon, og hendes venindes fløjte hoved. Så da jeg kom hjem, kom jeg til en låst dør. Først troede jeg, at hun var stukket af, men da jeg råbte på hende, skyndte hun sig at åbne døren. Hun fortalte, at en lære havde været i nærheden af lejligheden, Så hun havde skyndt sig at låse døren, for at han ikke skulle vide, at der var nogen hjemme. Jeg kyssede hende på panden, og smed nøglerne på køkkenbordet, mens jeg satte mig ned. Hun stod i en af mine T-shirts klokken var mange, og hun var ved at lave mad. Jeg gik over mod hende, mens jeg smed bukserne, jeg var sulten, men ikke efter mad, efter hende. hun vendte sig forskrækket om, med en køkkenkniv i hånden, da jeg tog om hendes hofter. Jeg skulle lige til at trække hende op på køkkenbordet, da jeg så den, medaljon.                  Jeg forlangte, at få at vide, hvor hun havde den fra. Hun spillede dum og sagde, at hun fandt den på sit værelse, og synes, at den var pæn. Jeg troede ikke på hende, så jeg gav hende en flad. Hun tog køkkenkniven igen, og holdte den ud foran sig. Jeg lo af hende, hun var så dum, troede hun virkelig, at hun kunne skade mig? Hun stak ud efter mig, og der blev jeg vred. Hun prøvede på, at komme forbi mig, men jeg fik fat i hendes arm. Jeg vendte hendes ryg ind mod min, og jog kniven inde i maven på hende. Hun faldt sammen, med et suk, jeg troede, at jeg havde dræbt hende. Da jeg bukkede mig ned over hende, fik hun et vildelse i sit blik, og snittede mig på armen med kniven. Nu var det slut, nu ville jeg ikke lege mere. Så jeg rev hende op ved håret, for at slæbe hende ind i sengen, men hun snittede mig igen, så jeg slap hende. Hun nåede ikke at ramme gulvet, men fandt kræfter nok til, at få mig skubbet ud af døren, og låste den. Jeg blev vild af raseri, hvad skulle jeg nu gøre? Jeg måtte få hende til at åbne døren igen. jeg startede med at kalde på hende blidt. Jeg sagde, at jeg var ked af at jeg havde skåret hende, og om jeg ikke skulle komme ind, og hjælpe hende med at forbinde såret, jeg fortalte hende at jeg elskede hende, og at det ikke var min menig at blive sur. Vi skulle jo rigtigt have hygget os på vores 2 årsdag, men hun åbnede ikke døren, så jeg mistede igen besindelsen og slog mine hænder ind på ruden, for at jeg kunne se ind. Hun var stadigvæk i køkkenet. Nu råbte jeg på hende, jeg var ligeglad med, hvad jeg sagde, hun skulle bare åbne op. Pludselig hørte jeg bagdøren smække. Den kvikke tøs havde sneget sig ud af den, mens jeg stod og råbte. Jeg skyndte mig efter hende, men var lidt usikker på, hvor hun var gået hen ad. Pludselig hørte jeg skridt ovre fra legepladsen, så jeg skyndte mig derover, og der var hun. På vej over mod en af de andre læres hus, men den lære var heldigvis ikke hjemme. så jeg skyndte mig over til hende. Hun sad sammenkrøllet, nærmest klistret til døren. Jeg løftede hende op uden problemer. Hun var iskold, hvis bare hun ikke havde gjort mig så vred. Kunne vi have haft det så fantastisk sammen, men hun skulle ødelægge det, og jeg kunne ikke redde hende. Hun svandt hen, mens jeg bar hende over legepladsen. Det sidste hun nåede at sige var, at hun elskede mig, og at det havde hun altid gjort, med hun hade ikke tilgivet mig.

Hun skulle ikke begraves ligesom de andre, hun havde betydet meget mere for mig. Så jeg snittede en tømmerflåde til hende, beklædte hende i en hvid kjole, og med hendes søsters medaljon, som jeg havde sørget for, der ikke længere var noget DNA på. Jeg lagde et brev ved hendes side og blomster ovenpå, røde roser og hvide liljer, jeg vidste hun holdte så meget af. Jeg søsatte hende i floden, og så hende langsomt glide væk fra byen, og mig. Megan var speciel, hun var min eneste sande kærlighed, som endte med at blive mit offer. Hun havde været mit et og alt, min blomst, på en kornmark, min solstråle på en overskyet dag, min engel. Hun var det smukkeste lig af dem alle.

Men ikke den sidste.

                                        

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...