Dengang og nu

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Amelia svømmer i vandet mellem havoverfladen og bunden, mens hun spekulerer over, hvad hun skal gøre af sig selv. Skyldfølelsen over ikke at være i stand til holde det løfte hun gav ham, da han sagde farvel, jager hende gennem dagene. Kunne hun have gjort noget for at forhindre, hvad der dengang skete? Vil hun nogensinde komme op til overfladen for igen at kunne få vejret? Dette er en række af små afsnit, der tilsammen danner en historie. Bidrag til 'Mig før dig' konkurrencen.

14Likes
4Kommentarer
1565Visninger
AA

6. Del 6.

 

"Tror du, han er skuffet?" 

Alice kiggede pludseligt hen på mig. "Amelia," sukkede hun. "Han er borte," forklarede hun mig for hundredeogsyttende gang. 

"Tror du, han er skuffet?" gentog jeg, denne gang hårdere, mere bestemt. Hun begyndte at ryste på hovedet, som kunne hun ikke tro, at jeg kunne få mig selv til at sige sådan noget. 

"Ja," svarede hun uden eftertanke og satte sig fornemt ned på sofaen overfor mig. "Du lovede ham."

Hendes ord var intet ligesom hans. 

Inde i mit hoved lyttede jeg endnu en gang til stemmerne. Ordene. Fra dem begge. Selvom jeg ikke så gerne ville indrømme det, fik de mig til at tænke på alt det, jeg skulle have gjort i tiden efter hans død. Alt det han efterlod sig, men som på mange måder var ment som en hjælp til mig. Til at komme videre. Kærligheden bag telefonoptagelsen fik mig til at skælve. Der var et eller andet ved at høre ordene fra mere end en person.

Han var skuffet. Dette var ikke den forskel han havde forestillet sig at gøre med sit liv. Det liv, der nu var borte. 

Mine øjne sveg. Jeg var frosset til stedet. Så så jeg ned i mit skød på mine samlede hænder. "Jeg lovede ham," hviskede jeg, min stemme knap en lyd.   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...