Dengang og nu

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Amelia svømmer i vandet mellem havoverfladen og bunden, mens hun spekulerer over, hvad hun skal gøre af sig selv. Skyldfølelsen over ikke at være i stand til holde det løfte hun gav ham, da han sagde farvel, jager hende gennem dagene. Kunne hun have gjort noget for at forhindre, hvad der dengang skete? Vil hun nogensinde komme op til overfladen for igen at kunne få vejret? Dette er en række af små afsnit, der tilsammen danner en historie. Bidrag til 'Mig før dig' konkurrencen.

14Likes
4Kommentarer
1586Visninger
AA

21. Del 21.

DENGANG

"De kunne ikke gøre noget," snøftede fru Allen hysterisk med snottet hængende ud af næsen og tårerne løbende ned af kinderne i lange baner. "De sagde, det var for sent. Det er ikke for sent! Han havde det så godt. Han var ved at blive rask igen." 

Jeg var frosset til gulvet i deres nedtrykte dagligstue. Familien Allen sad spredt rundt på alle møblerne, matchende sørgmodige ansigtsutryk og rystende kroppe. Jeg vidste, jeg burde have reageret på samme måde - måske endda i et endnu mere vanvittigt omfang. Alligevel kunne jeg ikke få mig selv til det. 

Mit hjerte bankede ikke hurtigere men satte nærmere farten ned. Tiden gik i stå, jeg mærkede, hvordan jeg blev kold over hele kroppen og mit hoved blev tømt for tanker. For jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tænke om hele den her sindssyge situation.

Jeg havde vidst, det ville komme.

Han gjorde slet ikke noget for at bekæmpe det. Vi så begge på, mens døden begyndte at træde frem i enhver bevægelse, han foretog sig og tog over det skinnende i hans øjne. Han ringede ikke mere til mig, når han gik i seng. Der var ikke nogen filmaftener i weekenden. Et eller andet sted var han forsvundet, før han havde taget sin sidste vejrtrækning. Jeg blev ved med at spørge mig selv, om jeg havde været lige så blind som fru Allen.

Havde det været værre, end jeg havde kunne se? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...