Dengang og nu

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Amelia svømmer i vandet mellem havoverfladen og bunden, mens hun spekulerer over, hvad hun skal gøre af sig selv. Skyldfølelsen over ikke at være i stand til holde det løfte hun gav ham, da han sagde farvel, jager hende gennem dagene. Kunne hun have gjort noget for at forhindre, hvad der dengang skete? Vil hun nogensinde komme op til overfladen for igen at kunne få vejret? Dette er en række af små afsnit, der tilsammen danner en historie. Bidrag til 'Mig før dig' konkurrencen.

14Likes
4Kommentarer
1577Visninger
AA

17. Del 17.

DENGANG

"Han er meget syg, det må du forstå," fortalte fru Allen mig med en meget pædagogisk stemme. "Han har brug for tid."

Jeg havde lyst til at stampe hende over knysterne, så hun kunne vågne op. "Han har ikke tid. Har du overhovedet set på din egen søn?" 

"Jeg ved udmærket, hvordan min søn ser ud. Mange tak, Amelia." Hun så op på mig med sine buskede øjenbryn og en hånd på hver af sine brede hofter. Jeg lukkede øjnene for en kort stund, hvor jeg blot tænkte på, hvad der skulle til, før hun ville indse, at tingene var værre end hun fik dem til at lyde. 

"Han spiser ikke. Han spiser slet ikke. Tror du ikke, det ville være en god ide at køre ham til lægen? Er der ikke bare en lille klokke, der ringer i dit hoved?" 

Hun rystede på sit tunge hoved. "Han har omgangssyge. Denne gang er bare værre end andre. Jeg tror heller ikke, at du ville spise, hvis du kastede alt op igen."

Jeg havde lyst til at råbe. Hvordan kunne hun ikke se, at det ikke bare var omgangssyge? Jeg havde lyst til at sige, at jeg havde kvalme, men kunne ikke få mig selv til det. 

Der var et stort hul i min mave, da jeg gik ud af den knirkende hoveddør igen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...