Dengang og nu

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Amelia svømmer i vandet mellem havoverfladen og bunden, mens hun spekulerer over, hvad hun skal gøre af sig selv. Skyldfølelsen over ikke at være i stand til holde det løfte hun gav ham, da han sagde farvel, jager hende gennem dagene. Kunne hun have gjort noget for at forhindre, hvad der dengang skete? Vil hun nogensinde komme op til overfladen for igen at kunne få vejret? Dette er en række af små afsnit, der tilsammen danner en historie. Bidrag til 'Mig før dig' konkurrencen.

14Likes
4Kommentarer
1600Visninger
AA

13. Del 13.

DENGANG

Jeg sad foran ham og gumlede på mine pomfritter. Han drak et glas vand. 

"Sikker på, at du ikke skal have noget?" spurgte jeg og lænede mig en smule ind over bordet for at tage et sug af min sodavand. 

Han trak på skuldrene. "Jeg skal alligevel snart gå."

Vi vidste begge, at det ikke var problemet. 

"Hvad siger du til frokost igen i morgen?"

Han støttede sine albuer på bordpladen og lagde ansigtet i sine hænder. "Amelia... Du ved, jeg ikke kan. Stop med at spørge."

"Hvorfor tog du så med i dag?"

"Fordi du de sidste tre uger har plaget som en gal hver eneste dag. Forstår du slet ikke, hvad jeg går igennem?"

"Jo, men--" Jeg nåede ikke at sige mere.

Han kiggede mig direkte i øjnene og lagde sit hoved let på skrå. "Nej, du gør ikke."

Jeg var stoppet med at spise og skubbede min tallerken til siden for at kunne læne mig længere ind over bordet, tættere på ham, prøvede at skabe kontakt. Han lukkede blot af. 

"Kom nu, du kan ikke mene det her. Du bliver nødt til at spis--"

"Spis dine egne pomfritter," mumlede han vredt, før han rejste sig op fra stolen og satte farten op mod døren af caféen.

Denne gang alene. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...