Dengang og nu

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Amelia svømmer i vandet mellem havoverfladen og bunden, mens hun spekulerer over, hvad hun skal gøre af sig selv. Skyldfølelsen over ikke at være i stand til holde det løfte hun gav ham, da han sagde farvel, jager hende gennem dagene. Kunne hun have gjort noget for at forhindre, hvad der dengang skete? Vil hun nogensinde komme op til overfladen for igen at kunne få vejret? Dette er en række af små afsnit, der tilsammen danner en historie. Bidrag til 'Mig før dig' konkurrencen.

14Likes
4Kommentarer
1595Visninger
AA

10. Del 10.

Ugen efter kom Ben på besøg hjemme hos os. 

"Hils på min nye ven. Han hedder Poul. Poul Poulsen." Jeg holdt slangen op foran ham og han rynkede på næsen, hvorefter han trak sig væk. Dens grønne farve stod næsten i ét med den nuance, som hans ansigt pludselig fik. Slangen slyngede med hovedet og forsøgte at sno sig rundt om min arm. 

"Tak, men nej tak," mumlede han og fandt Alice ude i køkkenet. 

"Den er hæslig!" råbte hun, så hun var sikker på, at jeg kunne høre det. "Og så står han i et glasbur. I stuen! Det er ikke, fordi det kunne være meget mere indlysende. Jeg har overvejedet at smide et tæppe over det." Ben grinede hæst og mit mellemgulv trak sig sammen. Jeg puttede Poul tilbage i sit bur, hvor han kunne vokse sig større, end han allerede var. Han havde en tykkelse som en stor overarm og var lige så lang som en bil. Jeg anede ikke, hvad slags han var, men de anbefalede ham i dyrhandlen og jeg havde altid ønsket mig en.

Han havde været bange for slanger.  

"Jeg kommer videre," hviskede jeg til mig selv på vej ud i køkkenet. "Det er okay det her. Han ville synes, det var okay." 

Og så sippede jeg lidt til noget kaffe. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...