Dengang og nu

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Igang
Amelia svømmer i vandet mellem havoverfladen og bunden, mens hun spekulerer over, hvad hun skal gøre af sig selv. Skyldfølelsen over ikke at være i stand til holde det løfte hun gav ham, da han sagde farvel, jager hende gennem dagene. Kunne hun have gjort noget for at forhindre, hvad der dengang skete? Vil hun nogensinde komme op til overfladen for igen at kunne få vejret? Dette er en række af små afsnit, der tilsammen danner en historie. Bidrag til 'Mig før dig' konkurrencen.

14Likes
4Kommentarer
1598Visninger
AA

1. Del 1.

 

"Han kommer ikke tilbage," fortalte hun mig igen. "Du bliver nødt til at give slip nu."

Jeg rettede blikket mod jorden. "Jeg-" startede jeg men kunne ikke fuldføre sætningen, da jeg sank en klump. 

"Du går i hans tøj."

"Det-- det er mit tøj nu." Som forsvar lagde jeg armene om mig selv og begravede fingrene i uldet på den sweater, jeg lige havde trukket over hovedet. Jeg krydsede mine ben, så jeg var sikker på, at hans joggingbukser var tættere på mig. Tøjet duftede ikke længere af ham. 

Hun sukkede, "det var hans," og gav mig blikket. "Du går hele tiden og spiser hans yndlingsslik. Du kan ikke engang lide lakridser. Bare, fordi du følger hans fodspor, betyder ikke, han er til stede." 

Hans kys smagte altid af lakrids. Det gjorde det i hvert fald til at starte med.  

"Jeg er ikke klar endnu," hviskede jeg, mens jeg lukkede øjnene og tog en dyb indånding. 

"Så bliv det. Du har kun ét liv. Udnyt det, Amelia."

Jeg åbnede øjnene. "Mit liv kan kun leves sammen med ham." 

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...