Dream Journal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 maj 2016
  • Opdateret: 2 dec. 2016
  • Status: Igang
Dette er en dagbog som indeholder de drømme jeg har haft.

7Likes
3Kommentarer
925Visninger
AA

11. 7. Juni 2016

I nat havde jeg fire separate drømme. Jeg kan dog kun huske tre af dem, og de to sidste var på en måde lidt en forlængelse af hinanden. En slags bog 1 og bog 2 om man vil.

Den første drøm husker jeg kun brudstykker af. Jeg tager åbenbart jerntilskud, hvilken skaber en masse sorte hjerteormer (is that even a thing?) indeni min krop. Pludselig bliver jeg så angrebet af små hvide larver, som spiser hjerteormene.

Det var ellers godt noik, skulle man tro, men nej. De hvide orme betyder, at man har kræft. Det må jeg så finde en måde at leve med, for de små hvide orme kravler konstant ud af min hud, fordi jeg er i behandling mod kræften. Og det er pænt klamt.

Så husker jeg ikke mere af den her drøm.

Den anden var mere kompliceret. Den handlede om zombier, sådan som næsten alle mine drømme gør, men denne gang var det anderledes end det plejede.

Jeg drømte nemlig, at "min" gruppe overlevende støtte på en anden gruppe overlevende. Denne gruppe havde fanget zombier nede i en mødding (hvor man dumper hestepærer), og holdt dem som kæledyr. De fodrede dem, klappede dem og gik ture med dem.

Vi valgte så at blive boende hos dem lidt tid.

Da der kom en ny sending zombier, så gik det helt galt. For de nye var lynende intelligente, for ikke at tale om hurtige. Du fandt hurtigt en vej ud af "buret", og begyndte at tage ejerskabet. De fleste fra min gruppe slap væk, men jeg og de fleste fra den anden gruppe, blev taget til fange om holdt som kæledyr. Eller snare slagtekvæg, indtil at zombierne bestemte sig for at æde os.

Jeg prøvede at flygte utallige gange, men det endte aldrig rigtig som det skulle. Og så vågnede jeg.

I næste drøm var vi på en eller anden måde undsluppet de kloge zombier. Vi sneg os ud af bagindgangen til, hvad jeg formoder er en slags ny base, og ender så ansigt til ansigt med Lexa og Clarke fra The 100.

Vi skal så åbenbart spille et eller andet spil mod hinanden. Jeg når dog aldrig at fange hvad det går ud på, andet end at det spilles til hest, for så vågner jeg.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...