Manden i cellen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2016
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Igang
Emily har fået en forfremmelse i shield, hun er på teamet der skal tage sig af den nye fange i den top sikrede celle, en fange der til at starte med skræmmer hende, men er han overhoved som hun regnede med ? Og hvad er det for nogle drømme hun pludseligt får ? Prøver Loke at fortælle hende noget ?

6Likes
20Kommentarer
5714Visninger
AA

19. Marreridt og blå øjne


 Emily vågnede ved en ukendt lyd, hun satte sig op i sengen, det var mørkt i rummet og først var hun forvirret, men så kom hun i tanke om at hun var i Stark tower, i hendes og Lokes værelse.
 Lyden måtte komme fra Lokes seng, den kom i hvert fald fra det område af værelset. "Loke ? Hvad sker der Loke ?"
 Men hun fik intet svar, så hun hoppede ud af sengen og gik langsomt over imod hans seng, da hun kom nærmere gik det op for hende at det var en klynken hun kunne høre.
 Loke kastede sig rundt i sengen, han havde sved på panden og han klynkede lavt som havde han ondt.
 Hun lagde hånden på hans skulder og ruskede ham lidt, der var ingen grund til at han led under en dårlig drøm. "Loke vågn op, det er bare en drøm".
 Pludseligt satte han sig stift op og hans øjne stirrede på hende, men det var ikke Lokes øjne, de skinnede is blå og hans blik var mere eller mindre sindsygt.
 Hun vidste hun måtte væk fra ham lige nu, for hun var ikke i tvivl om at han var farlig lige nu, meget farlig endda.
 Men inden hun kunne når at gøre noget skød hans arm ud og greb hende om halsen og bogstaveligt løftede hende fra jorden, hun hev forgæves i hans hånd, men det nyttede ikke.
 Hun prøvede at sige noget men kunne ikke få en lyd frem, da hun troede at hun ville besvime kylede han hende pludseligt tværs gennem rummet og hun ramte imod senge gærdet på sin egen seng med en grim lyd.
 Emily havde aldrig brækket noget før, men hun var sikker på at hun både hørte og mærkede adskillige knogler brække og hun skreg i smerter, en synderrivende smerte.
 Det sortnede for hende og hun var sikker på at hun ville dø nu, et sted hørte hun en alarm gå, Jarvis havde reageret på faren, men hun tvivlede på at nogen ville nå frem i tide.
 Pludseligt blev hun hevet op fra jorden, Loke holdt hende op med en hånd, de blå øjne stirrede på hende men hans blik virkede blindt.
 "Loke please hør mig, jeg ved du er der inde, det er Emily, jeg ved du kan bekæmpe det, jeg stoler på dig". I stedet for at kæmpe slappede hun af og greb hans anden hånd, hun tog den, førte den op til sin mund og kyssede den blidt.
 Hun følte livet strømme ud af sig, et eller andet vigtigt var gået i stykker da hun ramte sengen og hun vidste at hun ligemeget hvad ville dø.
 "Emily ? Åh shit Emily, hvad har jeg gjort ?" Pludseligt var hun i Lokes arme som en baby, holdt tæt til hans bryst og hans intense grønne øjne så sørgmodigt på hende.
 Hun prøvede at smile, hun kunne smage blod og hun hviskede besværet. "Jeg ved det ikke var dig Loke, du var ikke dig".
 Hun kunne svagt høre lyde uden for, det måtte være Tony der kom for at redde hende, men han kunne intet gøre, ingen kunne gøre noget.
 "Emily please fjern min arm lænke, jeg er den eneste der kan hjælpe dig, du er nød til at stole på mig". Han stirrede på hende.
 Hun burde ikke gøre det, hun burde ofre sig selv for at holde ham fanget, man kunne ikke stole på ham.
 Han hold armen op foran hende og hans øjne så bedende ind i hende. "Please Emily lad mig hjælpe dig".
 Hun brugte sin sidste energi på at gribe fat om armbåndet og holde fast, hun hørte det bippe og lidt efter give efter og falde til jorden, i det samme brasede Tony ind. "Loke stop, slip hende".
 "Det kan jeg ikke Tony, jeg er den eneste der kan redde hende". Svarede Lokes stemme og var det som om luften bølgede om dem og alt blev sort.
 Selv om hun var bevistløs, eller det regnede hun med at hun var, hun kunne hverken se eller mærke noget, men langt borte var det som om hun kunnet høre Loke hviske til hende at hun skulle kæmpe.
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...