Manden i cellen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2016
  • Opdateret: 5 dec. 2016
  • Status: Igang
Emily har fået en forfremmelse i shield, hun er på teamet der skal tage sig af den nye fange i den top sikrede celle, en fange der til at starte med skræmmer hende, men er han overhoved som hun regnede med ? Og hvad er det for nogle drømme hun pludseligt får ? Prøver Loke at fortælle hende noget ?

6Likes
20Kommentarer
6179Visninger
AA

10. Knust


 Hun åbnede øjnene og forstod ikke helt hvad der var sket, det sidste hun huskede var Loke der klemte livet ud af hende og så blev alt sort.
 Men nu fandt hun sig selv stående i gangen lige uden for elevatoren, hun var alene, og havde det tilsyneladende fint.
 Emily vente sig mod elevatoren, logikken sagde athun måtte op og se på overvågningskameraerne, se hvad var der sket og hvordan var hun endt der.
 Men noget stoppede hende og hun vendte sig og gik i stedet langsomt ned imod cellen.
 Hun trak vejret dybt, det var fuldstændingt vanvittigt det hun havde gang i, hvis hun huskede korrekt havde Loke lige været meget tæt på at slå hende ihjel, hun burde komme så langt væk fra ham som muligt, i stedet gik hun tilbage.
 Hvis nogen havde reddet hende ud, hvorfor havde de så efterladt hende alene ved elevatoren, nej noget stemte ikke her, der var heller ingen vagter at se nogle steder, hvilket heller ikke gav mening.
 "Hallo er her nogle ?" Hun så sig om, men der kom intet svar, hun burde være bange, men hun følte sig faktisk rolig og afslappet.
 Hun gik gennem den sidste dør, broen ud til cellen var ude, hun gik langsomt over den, begge sluse døre stod åben.
 Hun vidste hun burde flygte, hun burde trykke på alarmen, hun burde gøre alt andet end at gå ind i cellen, men det var lige det hun gjorde.
 Alt var smadret, helt bogstaveligt slået til pindebrænde, det lignede mest af alt at der havde været en orkan igennem rummet.
 Igen var der en ukendt følelse i rummet, hun følte luften lukke sig om hende, klemme alt glæde ud af hende og hun forstod at du hun følte var ren og uforfalsket fortvivlelse.
 Så fik hun øje på ham, han sad krummet sammen i et hjørne, armene slynget omkring sig selv, hans skuldre rystede som om han græd voldsomt.
 "Loke hvad er der sket ?" Hun gik frem imod ham, hun vidste hun burde være bange, men han så så knust ud at hun kun kunne tænke på at hjælpe ham.
 Han reagerede ikke på hendes tilstædeværelse, så hun gik helt hen til ham og lagde forsigtigt en hånd på hans skulder. "Loke lad mig hjælpe dig".
 Hun gav et lille forskrækket sæt da hans hånd fløj op og greb hendes, hans hud kølig imod hendes, men han klemte den blot blidt.
så så han op på hende med tårerne strømmende ned af ansigtet. "Undskyld Emily undskyld, det var ikke min mening".
 I det samme øjeblik var det som om noget trak hende væk, hendes hånd gled ud af hans og hun åbnede gispende øjnene, det hele gyngede og det gik op for hende at hun blev båret, så hun så op og ind i Thors bekymrede ansigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...