Manden i cellen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2016
  • Opdateret: 5 dec. 2016
  • Status: Igang
Emily har fået en forfremmelse i shield, hun er på teamet der skal tage sig af den nye fange i den top sikrede celle, en fange der til at starte med skræmmer hende, men er han overhoved som hun regnede med ? Og hvad er det for nogle drømme hun pludseligt får ? Prøver Loke at fortælle hende noget ?

6Likes
20Kommentarer
5941Visninger
AA

6. Hvad ved han ?


 Den næste aften da Emily mødte ind til sin nattevagt var hun dybt splittet og en smule forvirret.
 På den ene side håbede hun lidt Loke ville ringe efter hende, så hun ikke bare skulle sidde hele natten og læse, vagterne føltes så lange når der intet skete.
 Men på den anden side var hun lidt pinligt berørt over at skulle stå ansigt til ansigt med ham efter sin drøm, ville han kunne se på hende at hun skjulte noget.
 Der gik ikke ret langt tid før klokken lød, Loke havde igen tilkaldt hende, hun kunne mærke vagternes øjne på hende da hun gik ud, hun vidste at de undrede sig over at han ville snakke med hende og ikke med nogle andre.
 Hun vidste det lige så lidt som dem og hun undrede sig faktisk mest over hvordan han tilsyneladende altid vidste når hun var på vagt.
 Hun kunne mærke varmen stige op i sine kinder da hun nærmede sig cellen, drømmen sad stadig i hende, det kunne hun mærke nu hvor hun befandt sig hvor den havde foregået.
 Så hun stoppede og trak vejret dybt, hun var nød til at ligge det bag sig, han måtte ikke kunne mærke noget på hende, det var simpelthen for pinligt.
 Hun trådte ind i cellen, Loke så op fra sin bog og smilte til hende, hun kunne ikke lade være med at smile tilbage. "God aften Loke, hvad kan jeg hjælpe med ?"
 "Jamen godaften frøken Emily, en glæde at se dem igen". Han lukkede bogen og lagde den fra sig og hun så til sin overraskelse at han læste Shakespears samlede værker.
 Han rejste sig langsomt og gik over til sit sengebord hvor han tog en seddel, han vendte sig om og rakte den frem imod hende. "Hvis det ikke er til besvær, så er her en liste over ting jeg gerne vil have".
 "Intet problem, eller kommer jo an på hvad du ønsker, men jeg sørger for at den bliver givet videre". Hun smilte og rakte ud efter sedlen.
 Da hun tog sedlen strejfede hendes fingre hans, og hun gav et lille ufrivilligt gisp da et kildrene stød løb op af hendes arm og gik direkte i hendes mave.  Hans mundvige gled op i et gavtyveagtigt smil og hans øjne gled ned til hendes fingre og tilbage op til hendes ansigt. "Er der noget galt frøken Emily ?"
 "Nej nej slet ikke, lidt statisk elektricitet tror jeg". Hun rystede febrilsk på hovedet, hvad pokker var der dog galt med hende ? Hun følte sig pludseligt helt tør i halsen.
 Loke gik over til en vandkøler i det ene hjørne og fuldte en kop med vand, han rakte den til hende. "Her tag hellere en tår, de ser tørstig ud".
 "Tak, lige hvad jeg havde brug for". Hun tog imod glasset, men sørgede for ikke at røre hans hånd og drak grådigt vandet.
 Han smilede skælmsk og blinkede til hende. "Ja, jeg ved hvad det er du virkeligt vil have".
 Emily fik næsten vandet galt i halsen, det var det var det samme han havde sagt i hendes drøm, men han kunne da ikke kende til drømmen, kunne han ? En ubehagelig følelse bredte sig i hende.
 Loke så på hende, afventende med det ene øjenbryn løftet spørgende, som om han ventede på en reaktion.
 Hun skyndte sig at stille glasset på bordet og gik hurtigt hen imod slusen. "Jeg må gå, men jeg skal nok give din seddel videre til de rette".
 Emily følte sit hjerte banke, hun havde svært ved at få vejret og hun begyndte at få det virkeligt varmt.
 "Jamen så god nat frøken og drøm søde drømme til vi ses igen". Han begyndte at le og Emily nærmest flygtede ud fra cellen og op til vagtværelset, hvor hun ignorerede de andres stirren.
 Tankerne fløj rundt i hendes hoved, hvordan kunne han kende til drømmen ? Nej det måtte være et sammentraf, det var nok bare hende, hun måtte have misforstået hans mening.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...