Manden i cellen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2016
  • Opdateret: 5 dec. 2016
  • Status: Igang
Emily har fået en forfremmelse i shield, hun er på teamet der skal tage sig af den nye fange i den top sikrede celle, en fange der til at starte med skræmmer hende, men er han overhoved som hun regnede med ? Og hvad er det for nogle drømme hun pludseligt får ? Prøver Loke at fortælle hende noget ?

6Likes
20Kommentarer
6414Visninger
AA

20. Gudernes rige


 Emily vågnede til en frygtelig hovedpine, det var som om alle lyde var for høje og lyset for skarpt, hun var øm, men havde det bedre end hun havde forventet, hvilket ikke var svært, hun havde forventet at være død.
 Hun prøver at løfte hovedet, men det er for svært og en hånd bliver langt på hendes bryst og der lyder en kvinde stemme. "Hvil dig og kom til kræfter Frøken Emily, de har brug for styrke".
 "Loke, hvor er Loke ?" Hun ved ikke hvorfor hun spørger efter ham, men hun føler behov fot at vide hvor han er.
 Stemmen lyder igen, den er blid og varm. "Bare roligt Loke hviler sig, han har brug meget af sin magi og har brug for at genvinde sine kræfter".
 Emily lader sig falde i søvn igen, hun har brug for at sove kan hun mærke og der føles trygt hvor hun er, så hun sover.
 Hun har en masse forvirrende drømme, men det er som om hendes hjerne er for udmattet så de hængte ikke fast, det eneste hun kunne huske var Loke, han var i drømmene.
 Da hun vågnede igen var lyset dæmpet som en sen eftermiddag og nu havde hovedet det bedre, så hun fik åbnet øjnene og så sig om, det lignede en slags hytte hun var i, en hyggelig hytte af en slags.
 Hun så sig om og fik øje på en lille dreng, han så og så på hende, han så ud til at være omkring 5-6 år og han høvde lyst hår og intense grønne øjne han hoppede op og kaldte. "Mor mor hun er vågen".
 "Tak Narfe, løb nu ud og kald på din broder, der er mad om et øjeblik". Drengen smiler til hende og forsvinder så.
 En smuk lyshåret kvinde med safirblå øjne dukker op og rækker hende en træ skål. "Her frk Emily, spis noget suppe, det vil give dem styrke".
 "Tak". Emilys stemme er en hæs hvisken, hun tager imod skålen og smager på suppen, den smager fantastisk og hun drikker den grædigt, pludseligt helt forfærdeligt sulten.
 Døren går op og hun kan høre lette fodtrin og høre børne latter, kvinden siger blidt. "Narfe, Vale, vær stille, Frk Emily har stadig brug for ro, kom og få en skål suppe".
 "Undskyld, kunne jeg bede om noget vand ?" Emily hader at spørg, men pludseligt er hun meget tør i halsen.
 "Vale vær sød at hente en kop vand til Frk Emily og bring hende". Lyder kvindens stemme venligt.
 Lidt efter dukker en lidt ældre dreng op foran hende, han ser ud til at være omkring 9-10 år og han har sort hår og bleg hud og safirblå øjne som sin mor. "Værsgo frøken Emily".
 "Tak min ven". Svare hun og tager imod koppen, hun kan ikke lade være med at stirre på drengen, han mindede hende om en eller anden.
 Han skundt sig dog væk, sikkert for at spise sin mad og hun løftede sig lidt højere og så sig om i hytten, den var varm og hyggelig, men lignede faktisk lidt noget fra en film fra middelalderen.
 "Hvordan har de det frøken Emily ?" Kvinden dukker op igen, hun er virkeligt nærmest umenneskelig smuk og hun var iført en blå bomulds kjole i et middelalder agtigt snit.
 Emily prøvede at sætte sig op og det lykkedes. "Meget bedre tak, og bare sig Emily, hov jeg ved slet ikke deres navn".
 "Mit navn er Sigyn, og jeg er glad for at de har det bedre Emily". Hun smiler venligt og tager suppe skålen og glasset med sig.
 Sigyn, det navn siger Emily et eller andet og hun spørger højt. "Hvor er jeg egentligt henne ?"
 "De er i Assgård Emily, i Gudernes rige". Svare Sigyn, Emily skal til at protestere, men i det samme smækkes døren op og Loke kommer farende ind.
 Hans hår er i vild uorden og hans øjne ser skræmte ud, han er i sit velkendte grønne og sorte læder antræk. "Vi er opdaget, vi må afsted lige nu".
 "Loke du er ikke stærk nok endnu og jeg er ikke sikker på at hun er stærk nok". Siger Sigyn bekymret
 Loke ryster på hovedet. "Jeg har ikke noget valg, Odin har bortvist mig fra Assgård, jeg skal være lykkelig hvis jeg slipper med en underjordisk celle hvis de finderig her".
 Emily når ikke at sige noget før hun bliver løftet op i Lokes arme og grønt lys gnistre om dem, Lokes stemme er blid da han siger. "Tak Sigyn, tak for alt".
 Og så mærker Emily igen alt blive sort, ikke som i at hun er bevistløs, blot som om hun befinder sig i intet, der er kun tomt sort rum omkring dem.
 Men pludseligt er de i værelset i Stark tower og Loke sætter hende temmeligt hårdhændet ned på gulvet.
 "Måske du kunne .." Emily vender sig for at brokke sig, men i det samme ser hun Loke kollapse på gulvet.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...