Manden i cellen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2016
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Igang
Emily har fået en forfremmelse i shield, hun er på teamet der skal tage sig af den nye fange i den top sikrede celle, en fange der til at starte med skræmmer hende, men er han overhoved som hun regnede med ? Og hvad er det for nogle drømme hun pludseligt får ? Prøver Loke at fortælle hende noget ?

6Likes
20Kommentarer
5698Visninger
AA

7. Fridag i parken


 Emily nød at have et par dage fri, vejret var skønt forsommer vejr og hun tilbragte meget af sin tid i parken med et par veninder, det var dejligt at være udenfor frem for at sidde inde på jobbet.
 Hun kunne ikke lade være at have lidt ondt af Loke, han sad alene dybt under jorden, måske han aldrig ville se solen og mærke den friske luft igen, men han havde vel fortjent det ? 
 Hun håbede de bare kunne nyde vejret, spise en is og hygge sig, men selvfølgelig gik der ikke længe før en af dem skulle bringe ham ind i samtalen.
 "Hvordan er han, Loke ? Er han uhyggelig, de siger i tv at han er et monster". Hendes veninde Jenna så spørgende på hende.
 Emily sukkede, folk ville altid høre hvordan han var. "Uhyggelig ? Nej, ikke rigtig, han er egentlig nem nok at omgåes, han bruger mest sin tid på at læse eller sidde og tænke".
 Jenna så tænksom ud. "Jeg har svært ved at forestille mig det. Han er sådan en slags gud ikke ? Lige som Thor. Går han så rundt i det der læder outfit ?"
 "Tjoh det er det de siger ikke, at ham og Thor er guder af en slags, jeg ved ikke helt, måske de bare er en form for rumvæsner". Sagde hun tænksomt.
 "Men nej han går i helt almindeligt tøj og ligener faktisk en helt normal mand, lige bortset fra øjnene". Emily mærkede en svag kuldegysning løbe ned af sin ryg.
 "Hvad er det med hans øjne ?" Hendes anden veninde Susan, der havde lyttet nyskerrigt, blandede sig nu i samtalen.
 Emily tænkte sig om inden hun svarede. "Det er lidt svært at forklare, de er nærmest hypnotiserende, dragende, på trods af hvad han er og hvad han har gjort, så har han egentligt smukke øjne".
 Jenna stirrede på hende, som om hun havde sagt noget helt forfærdeligt, men Susan lo blot sin smittende latter. "Hvis jeg skal være ærlig søde, så kan jeg ikke lade være med at synes han er en smule sexet".
 "Susan, han er en psykopastisk intergalatisk massemorder, hvordan kan du overhoved se ham som andet end et monster ?" Jenna så meget chokeret ud og en smule forarget.
 "Jeg siger jo ikke det er ok det han har gjort eller at jeg ville kaste mig frådende over ham, men han har et stærkt ansigt og en fangende udstråling". Susan trak på skuldrene.
 Emily sukkede. "Jeg synes faktisk det er lidt svært, altså at se ham som det monster jeg får at vide han er, for han virker så normal, ja faktisk sårbar, selv om han prøver at skjule det".
 "Snakker i sammen ? Hvad snakker man lige med sådan en som ham om ?" Spurgte Susan nyskerrigt.
 Emily tog en bid af sin is. "Ja vi snakker, eller han stiller i hvert fald en masse spørgsmål og er meget interesseret i at høre omkring mit liv og sådan, helt almindelige ting, selv om han bruger lidt gammeldags ord så er han helt normal at tale med".
 "Jeg har svært ved at se det for mig, at han bare sidder der og hygge snakker med alle der sådan lige kommer forbi". Sagde Jenna mistroisk.
 Emily bed sig i læben. "Det gør han så heller ikke ligefrem, faktisk snakker han kun til mig".
 Hun syntes veninderne kiggede helt mærkeligt på hende, så hun skyndte sig at trække på skuldrene og skifte emne. "Nå skulle vi se at komme videre ?"
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...