Manden i cellen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 maj 2016
  • Opdateret: 30 nov. 2016
  • Status: Igang
Emily har fået en forfremmelse i shield, hun er på teamet der skal tage sig af den nye fange i den top sikrede celle, en fange der til at starte med skræmmer hende, men er han overhoved som hun regnede med ? Og hvad er det for nogle drømme hun pludseligt får ? Prøver Loke at fortælle hende noget ?

6Likes
20Kommentarer
5698Visninger
AA

14. Et nyt job


 Emily gik frem og tilbage i rummet, hun var for nervøs til bare at stå stille, Lokes øjne fulgte hendes bevægelser, hun snakkede til sig selv. "Gad vide hvad de planlægger ?"
 "Sikkert ikke noget jeg vil bryde mig om". Kom det tørt fra Loke, han lod sig falde bagover på sengen og stirrede igen op i loftet.
 Hun blev irriteret, behøvede han at være så pokkers negativ ? "De mener du har informationer der kan hjælpe dem, så mon ikke de gerne vil samarbejde ?"
 "Ja eller torturere mig". Han prøvede at lyde ligeglad, men et eller andet i hans stemme fik det til at løbe koldt ned af ryggen på hende.
 Hun stoppede op og så på ham og svarede uden at tænke over det. "Det ville jeg ikke tillade".
 "Og du tror de lytter til dig ? Hvorfor skulle de det ?" Han satte sig op igen og stirrede på hende, med de der intense øjne.
 Hun stoppede op og tvang sig selv til stirre ham direkte ind i øjnene. "Det ved jeg ikke, hvis jeg skal være ærlig, men de ville komme til at fortryde hvis de ikke gjorde".
 "Men hvorfor ? Hvorfor er du ikke ligeglad ? Jeg er jo et monster, så hvorfor gå op i hvad de gør imod mig ?" For en gangs skyld virkede hans stemme ikke selvsikker men i stedet sårbar.
 Hun sukkede, det var ikke nemt at svare på. "Helt ærligt, jeg ved det ikke, jeg tror bare ikke du er så slem som du gerne vil fremstå".
 "Er du nu sikker på det ?" I en hurtig bevægelse var han henne ved hende, hans ansigt få cm fra hendes og hans øjne var alt hun kunne se.
 Det var svært at tænke en sammenhængende tanke med ham så tæt på og endnu sværere at forme en sætning. "Ja, det er jeg uanset hvor meget du prøver at overbevise mig om andet".
 Hans intense øjne granskede hendes, som om han prøvede at finde et svar i dem og han bed i sin underlæbe.
 Emily følte sig en anelse svimmel, han var alt for tæt på ende og hun følte en hvis mængde frygt, men også noget andet, en følelse hun ikke helt forstod.
 Hun så hans hånd ud af øjenkrogen, det så ud som om han ville røre hendes kind, men i det samme gik slusen op og Tony Starks stemme lød drillende. "Undskyld afbryder vi noget ?"
 "Nej, slet ikke, vi snakkede bare". Fik Emily fremstammet og kunne selv høre at det lød som en dårlig undskyldning.
 Loke havde vendt sig og kørt hånden gennem det lange hår, nu stod han ved den modsatte væg, armene krydsede over brystet og stirrede afmålt på de nyeligt ankomne.
 "Nå er det det de unge kalder sådan noget nu om dage, ja hver sin smag". Tony grinede og løftede det ene øjenbryn.
 Emily sendte ham et arrigt blik og overvejde hvad der ville ske hvis hun sparkede ham.
 "Hvad fandt i så ud af ?" Emily valgte at ignorere Tony og så i stedet spørgende på Fury.
 Det var dog Tony der svarede hende, uden at lade hendes irriterede blik påvirke sig. "Efter en del snak og en masse trusler er vi kommet frem til at det her sted ikke ligefrem fremskynder kommunikationen og samarbejdet, så vi flytter ham rockstjernen der hjem til mig".
 "Hvem siger jeg ikke hellere vil blive her ?" Loke lød lidt sommen surmulende teenager og de gloede alle sammen på ham.
 Tony fnøs og svarede. "Næppe, du vil selvfølgelig ikke være fri til at gøre hvad du, men du vil have mere frihed, mere luksus og bedre selvskab".
 "Og hvad skal jeg gøre til gengæld for al denne luksus". Sagde Loke sarkastiskt.
 Fury så bestemt på ham. "Samarbejde, fortælle os hvad du ved og lade Dr Banner og Stark lede efter de ting du måske ikke husker".
 Loke sagde ikke mere, men satte sig bare ned på kanten af sengen og stirrede frem for sig, Tony sagde. "Jamen så er det en aftale, Emily kommer du lige med ?"
 Hun fulgte efter Tony og Fury ud af cellen og ned af gangen, da de stod i elevatoren sagde Tony. "Vi regner med du er villig til at flytte med og fortsætte dit job".
 "Hvorfor mig ?" Hun så spørgende fra den ene til den anden, hun synes det lød som en god mulighed for Loke, men hun havde ikke regnet med at skulle indblandes.
 Tony grinede. "For det første fordi jeg finder dig underholdende og så fordi du af en eller anden grund lader til at være den eneste han interesseret i at snakke med".
 "Emily det vil være praktisk taget et døgnet rundt job, men kun en periode og du kan selvfølgelig sove når han sover og så videre, er du på ?" Spurgte Fury.
 Hun tænkte sig om, det var jo hende der havde presset på for at de skulle give Loke en chance, så hun kunne ikke rigtig sige nej. "Jo selvfølgelig".
 "Godt så får vi styr på alle forholdsregler og praktiske ting, du skal nok få besked". Svarede Fury.
 De efterlod en overvældet Emily uden for elevatoren, hvad var det hun lige havde sagt ja til ?
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...