Coming Home - One Direction/ The Vamps fanfiction

Der er nu to og et halvt år siden at Bella forlod Connor og året er 2016. Bella bor nu i Canada, i sit forsøg på at gemme sig fra pressen og Connor. Hun er dog ikke alene. Sammen med hende bor hendes 2 børn og hendes veninde Faith. Men hvad sker der så en helt normal dag, når Connor og hans band skal holde koncert i hendes by? Kan de genkende hinanden? Finder Connor ud af Bellas store hemmelighed? En ting er sikkert, meget er sket på de år efter Bella forlod Connor. Drama, misforståelser og gammel kærlighed vil blusse op. Læs gerne med! Dette er 2'eren til Cheater:)

19Likes
14Kommentarer
24381Visninger
AA

1. Prolog

Jeg stirrede målløst på den aflange ting i min venstre hånd. Positiv. Nej, nej, nej det måtte i være sandt. Hulkende tog jeg mig til maven, det lille liv der voksede inden i mig virkede så utrolig skrøbelig. Det lille liv, som ville vokse op uden en far. Stadig hulkende ringede jeg til min veninde Faith,  det skrattede lidt inden hendes stemme gik igennem. “Hva så babe?” Jeg hulkede bare videre og der blev straks en bekymret stilhed mellem os.

“Jeg har brug for din hjælp” hulkede jeg. Connors fejl skulle ikke gå ud over vores barn.

 

                    ***

“Pres” sagde jordemoderen og jeg gjorde som hun bad om, det havde jeg gjort i snart 2 timer.

“ARGHH! DET GØR SGU DA ONDT!” Skreg jeg og strammede grebet om Faith’s hånd så hun gjorde en grimasse. “Han er næsten ude!” Råbte jordemoderen for at overdøve mit skrig. Det blev altså en dreng. Jeg havde valgt ikke at få kønnene at vide og  nu tænker du sikkert hvorfor jeg siger kønnene. Jeg får tvillinger! Men kender ikke kønnet på nogen af dem, og det havde jeg valgt fordi de var en overraskelse, så det skulle deres køn også være. “Han er ude, men vi bliver nødt til at blokere dine veer” sagde en sygeplejerske og jordemoderen tog en lille bylt over til en vask, hvor min søn skulle vaskes. Min søn, Luke. “Hvad sker der?” spurgte jeg lettere panisk uden at tage øjnene fra det lille barn i jordemoderens arme.

“Det andet barn er ikke klar til at komme ud helt endnu, men bare rolig der er intet at bekymre sig om” svarede Jordemoderen og smilede da hun lagde Luke i mine arme. Gud hvor var han dog bare smuk, ligesom sin far. Han lignede sin far helt utroligt meget, men havde dog mine store brune øjne.  “Vi sætter dine veer i gang igen, om ca en uge” smilede jordemoderen og stak en nål i min arm.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...