Coming Home - One Direction/ The Vamps fanfiction

Der er nu to og et halvt år siden at Bella forlod Connor og året er 2016. Bella bor nu i Canada, i sit forsøg på at gemme sig fra pressen og Connor. Hun er dog ikke alene. Sammen med hende bor hendes 2 børn og hendes veninde Faith. Men hvad sker der så en helt normal dag, når Connor og hans band skal holde koncert i hendes by? Kan de genkende hinanden? Finder Connor ud af Bellas store hemmelighed? En ting er sikkert, meget er sket på de år efter Bella forlod Connor. Drama, misforståelser og gammel kærlighed vil blusse op. Læs gerne med! Dette er 2'eren til Cheater:)

19Likes
14Kommentarer
24315Visninger
AA

10. Kapitel 9

Connors synsvinkel:

Luke kom løbende ind, og var ved at spørge mig om noget da han fik øje på at vi havde gæster. “Far vil du le-” Han stoppede, og stirrede lidt på os alle sammen. Efter noget tid så han meget seriøs ud, kiggede på Brad, Tristan og James og sagde så noget. “Har i kage med?” Specielt Brad begyndte at grine meget højt.

“Han ligner sgu dig Connor!” råbte Brad, mens han fortsatte med at grine. Luke kunne tydeligvis specielt godt lide Brad, for de sad og legede sammen i noget tid. Jeg sad sammen med Tristan, James og Maddie i sofaen da Bella kom gående ind med et overrasket ansigtsudtryk.

“Hej drenge” hilste hun akavet, hun havde jo egentlig heller ikke set dem i 2 og et halvt år, med undtagelse af James selvfølgelig og de få sekunder i byen, som jeg egentlig helst vil glemme.

 

***

Bellas synsvinkel:

Jeg kiggede på klokken. 17:47. “Moar.. mig sulten” klynkede Maddie ovre fra Connor af. “Så må vi jo finde noget og spise” svarede jeg, imens jeg gik hen til køkkenet for at finde noget mad til hende og Luke, da jeg regnede med at Luke også var blevet sulten. Da jeg var igang med at lave mad til dem mærkede jeg Connors arme omkring mine hofter. Jeg vendte mig om imod ham, og kyssede ham lidenskabeligt. “Jeg tænkte på, om vi ikke bare kunne købe noget mcdonalds til os og drengene?” spurgte Connor, imens han sendte mig et sødt smil. “Jo, jeg kan gå ned og hente det om lidt hvis du vil give ungerne det her?” svarede jeg, mens jeg gav ham skålene med Luke og Maddies mad i. “Jo” svarede han kort, hvorefter han kyssede mig, og gik bagefter ind i stuen til Maddie, Luke og drengene.

Faith er kinda flyttet ind hos Troy, hun har i hvert fald kun været her et par gange for at hente nogle af hendes ting, så hun kunne tage dem med hen til Troy.

Jeg tog mine sko og min sorte læderjakke på, og gik derefter ind i stuen til de andre.

“Jeg tager hen til mcdonalds og henter mad nu, jeg køber bare lidt af hvert så kan i vælge når jeg kommer hjem”

“Jeg går med!” råbte Tristan glad, og skyndte sig at løbe ud i entréen.

 

***

 

Tristans synsvinkel:

Jeg gik ved siden af Bella, på vej ned til mcdonalds. Der var to grunde til hvorfor jeg havde valgt at gå med hende. Den ene grund var fordi at jeg gerne ville vælge selv hvad jeg skulle have, men den vigtigste grund var fordi at jeg gerne ville stille hende nogle spørgsmål, uden at de andre var der.

“Bella?” spurgte jeg stille, imens jeg kiggede ned i jorden. Hun standsede heldigvis også op, og svarede. “Ja?”

Jeg kiggede op på hende. Hun så bekymret ud?

“Hvorfor fortalte du mig ikke noget?” spurgte jeg. Hun sårede mig dybt da hun bare forlod os for over 2 år siden, hun var min bedste ‘pigeven’, også forsvandt hun bare ud i det blå. Hun fortalte mig intet, og svarede ikke på mine beskeder eller opkald. - Og hvorfor fortalte hun kun James det med børnene? Jeg troede ikke at de var så tætte, men jeg tog åbenbart fejl.

Bella tog en dyb indånding, og pustede ud. “Tristan jeg var 19 da jeg blev gravid med Connors børn, jeg var en ung forvirret pige. Jeg troede at Connor havde været mig utro, og der besluttede jeg mig for at det var nok. Jeg blev så ked af det. Jeg troede jeg gjorde det rigtige ved at forsvinde. Jeg ville ikke have Luke og Maddie til at vokse op hos en far, som jeg troede havde været mig utro dengang.”

 

Jeg sukkede, gned mig i øjnene og spurgte “ Hvorfor fortalte du James det? Vi fortalte hinanden alt, du ved jeg ville have holdt på hemmeligheden?” Jeg kiggede en smule såret på hende og hun kiggede ned i jorden.

“Jeg kunne ikke bede dig om at lyve for de andre… James fandt kun ud af, det med børnene ved et uheld. Jeg er virkelig ked af det Tristan og der er ikke gået en dag hvor jeg ikke har tænkt på jer!” mumlede hun og kiggede op på mig.

 

Jeg kiggede undrende på hende. “Hvordan kunne han finde ud af det ved et uheld?”

 

“Jeg skypede med ham, fordi at jeg virkelig gerne ville vide hvordan det gik med Connor. Jeg elsker stadig Connor rigtig højt, og det gjorde jeg også dengang jeg forlod ham. Jeg ville gerne vide om det gik godt med ham.. det nåede jeg bare ikke rigtig at få svar på. Da mig og James skypede kom Maddie ind og sagde “mor” til mig, også havde han ligesom regnet det ud. Jeg lagde på med det samme efter det, men jeg følte jeg var nødt til at forklare det til ham, så jeg ringede ham op igen og forklarede det hele. Han lovede aldrig at fortælle Connor eller jer andre det, fordi jeg ikke ville have at Connor skulle vide at han var blevet far, fordi jeg stadig var sur på ham der fordi jeg troede at han havde været mig utro.. jeg ved godt at jeg var en idiot, og jeg er virkelig dybt ked af det Tristan” fortalte hun, imens jeg kunne se at hun fik tårer i øjnene.  

 

Jeg gav hende hurtigt et kram. “Hey.. det er okay, ikke græd” sagde jeg, og kiggede på hende. “Tak Tristan, fordi at du altid kan opmuntre mig.. jeg har virkelig savnet dig” sagde hun. “Jeg har også savnet dig. Meget” fortalte jeg, imens vi igen begyndte at gå imod mcdonalds.

“Nå.. hvordan er det så at være mor?” jokede jeg, og fik et smil frem på hendes læber.

“Det er virkelig en ubeskrivelig følelse, det er virkelig bare fantastisk, også selvom jeg måtte være alenemor i 2 år.” forklarede hun. Gad vide om hun har tænkt på, når vi skal på tour igen? Jeg valgte ikke at spørge ind til det, da hun lige var kommet i godt humør igen.

“Jeg kan godt forestille mig, at det måtte have været hårdt.” sagde jeg.

“Jeg havde kun Faith som hjalp mig.. resten måtte jeg klare selv” sagde hun, imens vi gik ind i mcdonalds.

***

Bellas synsvinkel:

Mig og Tristan havde lige fået vores mad, og var på vej hjem.

“Tris?” spurgte jeg stille.

“Mhm?” mumlede han, imens han gik og spiste af en cheeseburger.

“Hvordan havde Connor det egentlig, da jeg forlod ham?” spurgte jeg lidt småtrist. Der er ikke noget jeg fortryder mere, end at jeg forlod ham og de andre.

Tristan spiste det sidste af hans burger, og talte så.

“Han ville ikke snakke med nogen og blev meget mere reserveret. Han gik ud og festede næsten hver dag, kom fuld hjem tidligt hver morgen og låste sig bagefter inde på hans værelse. Sådan gik det egentlig bare i lang tid, indtil han fandt dig. Han holder virkelig meget af dig, Bella” fortalte han, imens en tåre trillede ned af min kind, efterfulgt af flere tåre.

Jeg fik det helt dårligt af at Connor havde haft det sådan, og at det var min skyld.

“Han gad heller ikke noget overhovedet, heller ikke at spille koncerter. Jeg har aldrig set ham så nede før, vi blev endda nødt til at aflyse koncerter fordi han var fuld næsten hver dag og ikke gad. Vi fortalte alle vores fans, at han havde fået en knæskade, så han gik rundt med en skinne på hele hans ben i flere måneder, så de kunne tro at det var sandt” forklarede Tristan.

Det hele var min skyld, og det hele var på grund af ét enkelt rygte.

Hvordan kunne jeg gøre det?

  *** Sorry, sorry, sorry! Havde glemt alt om at der skulle komme et kapitel idag :O  Håber i kan tilgive mig. Med udover det,  hvad synes i om kapitlet? Der var lige en masse info xD
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...