Coming Home - One Direction/ The Vamps fanfiction

Der er nu to og et halvt år siden at Bella forlod Connor og året er 2016. Bella bor nu i Canada, i sit forsøg på at gemme sig fra pressen og Connor. Hun er dog ikke alene. Sammen med hende bor hendes 2 børn og hendes veninde Faith. Men hvad sker der så en helt normal dag, når Connor og hans band skal holde koncert i hendes by? Kan de genkende hinanden? Finder Connor ud af Bellas store hemmelighed? En ting er sikkert, meget er sket på de år efter Bella forlod Connor. Drama, misforståelser og gammel kærlighed vil blusse op. Læs gerne med! Dette er 2'eren til Cheater:)

19Likes
14Kommentarer
24313Visninger
AA

9. Kapitel 8

Connors synsvinkel:

Jeg smed mig i Bellas sofa, og kiggede på Bella som var i fuld gang med at folde tøj sammen, som jeg gættede på var Luke og Maddies da det virkelig ikke var særlig stort.

Hun havde gjort det godt med dem, det må jeg indrømme. Jeg ville bare ønske at jeg havde været her fra starten af, og at jeg havde været her til at hjælpe hende.

“Bella?” spurgte jeg, og hun vendte sig hurtigt om imod mig.

“Hvad?” spurgte hun undrende.

“God røv” sagde jeg flabet, og lidt efter kastede hun resten af tøjbunken i hovedet på mig.

“Du kunne jo folde det tøj sammen, imens jeg ligger det her tøj på plads” svarede hun, imens hun gik ovenpå med det tøj som hun havde lagt sammen lige før.

Jeg nåede ikke rigtig at lægge tøjet sammen, fordi at jeg fandt et fotoalbum med en masse billeder af Bella, og ikke mindst Maddie og Luke. Jeg fandt nogle billeder fra da de var helt små, hvor de lå ved Bella på hospitalet. Jeg fandt også nogle helt andre billeder, hvor de lå og sov, legede, spiste eller andre ting. Jeg var så optaget af billederne, at jeg ikke engang opdagede at Bella var kommet ned til mig igen. Hun lagde armene om mig bagfra, og kyssede mig hurtigt på kinden. “Jeg har flere billeder, hvis du vil se dem?” spurgte hun, imens hun nussede min skulder. Jeg nikkede stillede og  fulgte efter hende, hen til en lille kommode, hvor hun trak en skuffe ud og tog et stort fotoalbum ud. Hun rakte mig det og satte sig i sofaen. Jeg satte mig også og slog op på første side, hvor et billede af Luke dukkede op med en dato under. På næste side var der et billede af en nyfødt Madison, men datoen forvirrede mig.

“Hun blev født en uge senere end Luke, fordi hun ikke var klar til at komme ud,” forklarede Bella og nussede mig på ryggen. Jeg bladrede igennem nogle sider, før jeg forsigtigt lagde albummet på bordet. Billederne af Luke og Madison der pustede lysene på deres fødselsdagskage ud og billederne af Madison i sit prinsesse kostume og Luke i sit pirat kostume til halloween, gjorde mig lettere trist. Belle kunne tydeligvis mærke mit humør var skidt, for hun sukkede ved min side.

“Undskyld, jeg ved godt jeg skulle have fortalt dig om dem..” Sagde hun grødet og en tåre trillede ned af hendes kind. Jeg tørrede hurtigt tåren væk, jeg hadede at se hende græde.

“Det okay, du var såret og vred… Så slap jeg i det mindste for at skifte ble” smågrinede jeg og hun smilede, desværre nåede smilet langt fra hendes smukke øjne.

“Jeg mener det Bella, du gjorde hvad du troede var rigtigt, for vores børn.” Jeg smilede da jeg sagde ‘vores’ børn. Tænk at jeg på under 3 dage har fået 2, fantastiske børn og min elskede Bella tilbage.

“Jeg elsker dig Connor” snøftede hun og jeg lagde armen om hende og knugede hende ind til mig. Min elskede Bella, jeg havde savnet hende så meget og det føltes helt uvirkeligt at holde hende i min arme igen.

“Jeg elsker dig Bella, jeg har altid elsket dig og jeg vil altid elske dig,” sagde jeg ærligt. Jeg elsker Bella af hele mit hjerte, det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om og at have 2 små ballademagere med hende, fuldender mit liv. Det eneste jeg mangler er at kunne kalde hende er min kone, men den dag skulle nok komme. Forhåbentlig.

“Jeg smutter lige hen til min veninde Mikayla” sagde Bella, imens hun gik hen imod døren. Nogle minutter efter Bella var gået fik jeg en besked fra Brad.

 

Brad:

Er du stadig hos Bella? x

 

Mig:

Ja, hvorfor?

 

Brad:

Mig og drengene tænkte på, om vi ikke måtte komme forbi? Vi skal da se dine børn! ;)

 

Jeg grinte lidt, da jeg læste beskeden fra Brad. Jeg kan godt forstå at de ville se mine børn, sådan ville jeg også have det hvis en af dem havde fået et barn! Jeg savner egentlig Luke og Maddie, måske skulle jeg hente dem noget før?

 

Mig:
Bare kom om en time, vi ses!

 

Jeg løb ud ad døren og kørte hen til Lene. Jeg åbnede stille døren, og listede ind i et rum hvor jeg så Maddie sidde og lege med en anden lille pige. I det øjeblik jeg gik ind af døren hørte jeg med det samme Luke. “Jeg vil være prinsessen William!”

Jeg grinte lidt for mig selv, og satte mig ned ved siden af Maddie. “Far!” skreg hun, imens hun hoppede op på mit skød og gav mig en krammer. Jeg løftede hende op, og gav hende et kys på kinden. “Skal vi finde Luke?” spurgte jeg, imens jeg sendte hende et stort smil. Hold nu kæft, hvor er hun dejlig, og hun er min datter! Jeg kan stadig ikke helt fatte, at jeg er blevet far. Det er virkelig en af de mest underligste titler jeg har fået, men også den bedste i verden. Følelsen er virkelig svær at beskrive.

 

Jeg tog Maddie i hånden, og vi gik ind til et rum hvor Luke stod i en alt for stor pink prinsesse kjole, og havde et lille diadem på hovedet. Jeg flækkede af grin, og skyndte mig at tage et billede af ham. “Hej far!” råbte han, og Lene kom til syne i døren.  

“Se William, det er min far!” sagde han til sin ven ved siden af ham, og pegede op på mig.

 

***

 

Mig, Luke og Maddie var kørt hjem, og lidt efter kom drengene.

“Vi er her!” Skreg Brad og kom spurtende ind i stuen. Overgearet unge altså. Tristan og James kom efterfølgende ind og satte sig i sofaen. James så ret utilpas ud, og jeg var godt klar over at det var min skyld. Jeg kunne høre Madison og Luke lege inde på deres værelse og smilede lidt.

“Undskyld James, jeg burde ikke have reageret sådan, og jeg burde have vidst at du ikke kunne finde på at være sammen med Bella” undskyldte jeg forsigtigt, tænk hvis nu han hader mig? James svarede ikke, men han så øjeblikkeligt gladere ud og jeg rejste mig for at give ham en hurtig mandekram. Tristan og Brad så lettet ud, men det lignede at der var noget der trykkede dem.

“Hva så?” spurgte jeg og kiggede rundt på dem.

“Øh ja, øhm… Du forlader ikke bandet vel?” mumlede Tristan nervøst og Brad kiggede ned i sit skød, men James bare fumlede med en snor på hans trøje. Jeg grinte højt og rystede på hovedet.

“Nah, i ville ikke overleve en dag uden mig.”

De sprang på mig og gav mig et kæmpe gruppekram så vi alle sammen faldt bagover.

“Der ville ikke være noget band uden dig Con” kom det fra Brad og jeg trak på smilebåndet. De var virkelig de bedste venner man kunne tænke sig, nej brødre.. De er mine brødre igennem tykt og tyndt.

“Far..Hvem er det?” lød det spørgende fra en lille lys barnestemme. Madison stod og så på mig med sine store flotte øjne. Hun lignede Bella helt vildt meget, hun var så smuk.

“Det er mine brødre.. Dig og Lukes onkler” svarede jeg og drengene smilede stort.

“James!” råbte hun nærmest, da hun endelig fik øje på James der sad ovre i hjørnet.

“Hej Maddie,” hilste han og gav hende en hurtig krammer.

“Hej Madison” lød det fra Tristan, som snakkede med en babystemme. Vi grinede lidt alle sammen og efter lidt tid havde Madison vendt sig til dem.

 

***

Yay, et langt kapitel! Hva synes i?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...