Coming Home - One Direction/ The Vamps fanfiction

Der er nu to og et halvt år siden at Bella forlod Connor og året er 2016. Bella bor nu i Canada, i sit forsøg på at gemme sig fra pressen og Connor. Hun er dog ikke alene. Sammen med hende bor hendes 2 børn og hendes veninde Faith. Men hvad sker der så en helt normal dag, når Connor og hans band skal holde koncert i hendes by? Kan de genkende hinanden? Finder Connor ud af Bellas store hemmelighed? En ting er sikkert, meget er sket på de år efter Bella forlod Connor. Drama, misforståelser og gammel kærlighed vil blusse op. Læs gerne med! Dette er 2'eren til Cheater:)

19Likes
14Kommentarer
24422Visninger
AA

6. Kapitel 5

Jeg låste hurtigt døren op til mit hus, og gik ind med Maddie og Luke. “Moar?” spurgte Maddie, og jeg kiggede spørgende på hende. “Hvorfor slog du manden?”

Jeg sukkede, jeg kunne ikke fortælle dem sandheden. De ville heller ikke forstå det når de kun er så små. Jeg tog deres jakker af dem, og hang dem hurtigt op på en knage. Jeg valgte i dette tilfælde at ignorere Maddies spørgsmål, da jeg virkelig ikke vidste hvad jeg skulle svare. Jeg kunne vel ikke sige ja til, at jeg lige havde givet en anden en lussing. Så ville jeg virkelig fremstå som et dårligt forbillede for dem.

“I kan bare gå ind og lege lidt ikke? Så laver jeg aftensmad” sagde jeg, imens jeg hang min jakke på plads. “Mooar?” hørte jeg Luke sige, imens han hang sig i mit ene ben.

Jeg løftede ham op, og tog ham med ind i køkkenet. “Hvad er der skat?”

“Må mig ikke få en racerbil ligesom William? Kom nu mor, så skal mig nok være sød” fortalte han. Det var tit ham og Maddie sagde ‘mig’ i stedet for ‘jeg’, det er så skide sødt!

“Det må vi jo finde ud af, ikke?” svarede jeg, imens jeg satte ham ned på gulvet igen, så han kunne lege med Maddie. “Jaaa! Maddie mig må få en racerbil!” råbte Luke glad og løb så hurtigt han kunne hen til Maddie, som sad i stuen og legede med sin dukke. Lige da jeg skulle til at lave mad fik jeg en besked fra Faith.

 

Faith:

Jeg bliver hos Troy i nat, ses imorgen ;)

 

Det undrede mig nu ikke at hun blev hos Troy i nat, hun har ikke snakket om andet end ham. Det er nu heller ikke så svært at forestille sig hvad de havde tænkt sig at lave.

 

Mig:

Okay, hyg jer! (:

 

***

 

Jeg kiggede på klokken. 19:55. Jeg kiggede ned på Maddison, som lå og sov op ad mig i sofaen, og Luke som sad og legede foran tv’et.

Jeg løftede Maddison op, og begyndte at gå ovenpå til Maddie og Luke’s værelser.

“Kom Luke, du skal i seng” hviskede jeg til ham, så jeg ikke vækkede Maddie. Der skal virkelig ikke meget til at vække hende. Jeg tog forsigtigt Maddies tøj af, og gav hende nattøj på. Bagefter lagde jeg hende ned i hendes tremmeseng, lagde forsigtigt dynen over hende og gav hende et kys i panden. Hende og Luke havde børstet tænder tidligere.

“Kom Luke” hviskede jeg, og tog ham i hånden. “Men jeg er ikke træt” sagde han, imens han gabte bagefter. “Nej det er jo tydeligt” svarede jeg med et lille grin til sidst.

 

***

 

Jeg havde lagt Luke og Maddie i seng, og sad bare i stuen og slappede af.

 

*bank* bank*

Hvem fuck kommer forbi, klokken 22 om aftenen? Jeg rejste mig besværet fra sofaen, den sofa var så blød, at det næsten var umuligt at komme op ad den igen. Jeg åbnede døren og der stod ingen andre end Connor.

“Hvordan fandt du mig?” Spurgte jeg koldt og lænede mig op ad døren. Connor kiggede småtrist på mig, mit hjerte bankede helt vildt. Det gjorde ondt at se Connor ked af det.

“Adams seriøst, jeg kender godt din mors pigenavn” grinede Connor, men grinet nåede langt fra hans øjne.

“Hvorfor fandt du mig så først nu?” Spurgte jeg stille.

 

“Vi bliver nødt til at snakke” sagde Connor og ignorerede mit spørgsmål. Jeg trådte til siden, så han kunne komme ind. Connor kiggede sig omkring, mens han fulgte efter mig ind i stuen.

“Du ville snakke, så snak” sagde jeg så koldt som jeg kunne, han skulle ikke tro at han var tilgivet.

“Jeg vil gerne være en del af dit liv igen… Af vores børns liv.” Han kiggede indtrængende på mig, det er forfærdeligt at se Connor lide.

“Du kan ikke lige pludselig komme vadende og mase dig ind i vores liv Connor! Hvordan skulle vi nogensinde forklare dem, at de lige pludselig har en far? Desuden så kommer vi aldrig sammen igen!” Jeg sårede ham. Det kunne jeg se, men helt ærligt! Hvad skulle jeg ellers gøre? Jeg kan ikke tillade mig kun at tænke på mig selv. Jeg har jo ligesom også Luke og Maddie. Desuden havde han jo forhelvedet været mig utro.

“Er han min far?” Lød det fra en lille barnestemme over fra døråbningen ud til gangen. Luke stirrede fascineret på Connor som smilede kort, og derefter kiggede spørgende på mig.

“Luke gå tilbage i seng, det her er en voksen samtale” sagde jeg blidt, og Luke traskede lettere mut tilbage til hans værelse.

“Giv mig en chance til, jeg stoppede aldrig med at elske dig!” Connor havde nu fået tårer i øjnene, og jeg begyndte at mærke mine øjne prikke let.

“Du var mig utro, og alligevel beder du mig om at stole på dig?” Udbrød jeg. Bare tanken om at han havde været mig utro gav mig kvalme.

“Jeg var dig aldrig utro Bella! Jeg elskede dig.. Jeg elsker dig.. Camilla og mig er venner, ikke andet end venner. Hun havde nogle personlige problemer og jeg gav hende et kram, intet andet.” Forklarede Connor indtrængende. Jeg kiggede skeptisk på ham  og han stirrede ind i mine øjne. Han talte sandt. Ellers havde han ikke kiggedet mig direkte i øjnene.

“Åh Connor” hviskede jeg og praktisk talt kastede mig over ham. Han knugede mig hårdt ind til sig og hans duft bredte sig i min næse.

 

***

Jeg vågnede da jeg hørte Maddie græde, lige da jeg skulle til at rejse mig op hørte jeg Connor afbryde mig. “Jeg skal nok gå ind til hende” sagde han, imens han begyndte at rejse sig. “Nej, hun kender dig slet ikke. Hun vil sikkert bare blive skræmt, hvis en eller anden ‘fremmed’ bare kommer ind og tager hende op” svarede jeg og gik derefter ind til Maddie med Connor bag mig.

“Så så skat, shh..” sagde jeg beroligende, og tog Maddie op i mine arme. Det galt virkelig om at være hurtig til at få den ene til at stoppe med at græde, inden den vækkede den anden. Efter noget tid var Maddie endelig faldt i søvn igen. “Hun er en af de smukkeste personer jeg nogensinde har set” sagde Connor fortryllet bag mig. Jeg vuggede hende frem og tilbage i mine arme, og vendte mig derefter om imod ham. “Vil du prøve og holde hende?” spurgte jeg, imens jeg kunne se hans øjne lyse op, og et smil forme sig på hans læber. “Hvis jeg må” svarede han stille, for ikke at vække hende. Jeg gav ham hurtigt Maddie, og jeg tror aldrig jeg har set ham smile så stort før.

“Hun har dine øjne Con” sagde jeg stille.

Da vi havde stået der i noget tid, begyndte jeg at blive lidt træt igen. Klokken er vel også lort om natten. “Vil du med i seng igen?” spurgte jeg.

“Du kan bare lægge dig i seng, jeg kommer om lidt” svarede han uden at flytte øjnene fra Maddie. “Du ved godt at du bliver nødt til at ligge hende ned og sove på et eller andet tidspunkt, ikke?” spurgte jeg igen, med et kæmpe smil på læben. For altså hvilken mor bliver ikke glad for at se, at faren til ens børn er så glade for dem?

“Jojo, jeg vil bare lige holde hende lidt mere.. så kommer jeg bagefter” sagde han langsomt, mens han forsigtigt nussede hendes lille kind.

“Okay, bare husk at give hende dyne på så hun ikke fryser” sagde jeg, imens jeg stille gik ind i seng igen. Kort efter mærkede jeg Connors arme omkring mine hofter. “Fik du puttet hende?”

“Ja” svarede han kort og kyssede mig i nakken, hvorefter vi faldt i søvn.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...