Coming Home - One Direction/ The Vamps fanfiction

Der er nu to og et halvt år siden at Bella forlod Connor og året er 2016. Bella bor nu i Canada, i sit forsøg på at gemme sig fra pressen og Connor. Hun er dog ikke alene. Sammen med hende bor hendes 2 børn og hendes veninde Faith. Men hvad sker der så en helt normal dag, når Connor og hans band skal holde koncert i hendes by? Kan de genkende hinanden? Finder Connor ud af Bellas store hemmelighed? En ting er sikkert, meget er sket på de år efter Bella forlod Connor. Drama, misforståelser og gammel kærlighed vil blusse op. Læs gerne med! Dette er 2'eren til Cheater:)

19Likes
14Kommentarer
24313Visninger
AA

5. Kapitel 4

Connors synsvinkel

“Jeg smutter lige i en to timers tid,” sagde James og smuttede ud af døren, inden vi kunne nå at sige noget. Han havde opført sig meget underligt til tider, de sidste par år.

“Hvad sker der for James?” Spurgte Tris bekymret, vi havde alle sammen været bekymret for James det sidste stykke tid. Det var som om han prøvede at skjule noget.

“Hvis vi skynder os kan vi følge efter ham,” foreslog Brad og sprang op fra sofaen. Vi sidder lige nu på et hotel i Niagara Falls, hvor vi skal holde koncert i morgen.

“I kan bare gå” mumlede jeg. Jeg kunne ikke overskue det, lige nu.

“Let røven! James er ikke den eneste vi har været bekymret for” kommanderede Brad, og jeg sukkede.

“Han har sikkert bare en hemmelig kæreste” sukkede jeg uentusiastisk og traskede efter dem.

“Jamen så lad os dog komme afsted! Vi skal da se om hun er lækker” råbte Brad overgearet og satte farten op. Typisk Brad. Vi fik en taxa til at følge efter James’ og vi endte inde på et torv fyldt med mennesker. Vi kæmpede os igennem menneskemængden og bad til at de ikke ville genkende os. Så standsede Brad brat op og Tristan stivnede, det tegnede ikke godt. “No way” mumlede Tristan, og jeg møvede mig frem og tabte fuldstændig kæben. James og Bella der krammede. James der krammer 2 små børn og kysser dem i håret. Var det James’ børn? Var hans hemmelige kæreste Bella? En klump begyndte at danne sig i min hals, hvordan kunne han gøre det imod mig? Det begyndte at svimle for mig, så jeg greb fortvivlet fat i Tris.

“Det er sikkert ikke, som det ser ud,” lød det fra en uoverbevisende Brad.  



 

Bellas synsvinkel

“Hej James” smilede jeg og krammede ham, jeg havde sgu da savnet ham. Han smilede og kiggede ned på mine 2 guldklumper.

“Hej med jer, hvad hedder i?” hilste han og satte sig på hug foran dem. Maddie trykkede sig tættere imod mig, hun var vildt genert, hvor Luke derimod elskede fremmede mennesker.

“Jeg hedder Luke” sagde Luke formelt og rakte James hånden. Jeg grinede, Luke opførte sig nogen gange alt for voksent.

“Det her er Madison” sagde jeg og skubbede blidt Maddie hen mod James, som trak hende ind i et kram, hvorefter han kyssede hende på håret. De havde faktisk set hinanden lidt på skype en enkelt gang, hvor jeg havde skypet med James fordi han var alene.

“Er du min far?” Lød det fra Luke og både James og jeg stirrede målløs på ham.

“Nej det er jeg ikke” svarede James småtrist og rejste sig.

“Du bliver nødt til at fortælle det til Connor på et tidspunkt.. Han fortjener ikke der her og det gør dine børn heller ikke,” hviskede han trist i mit øre, han hadede at lyve for dem.

Jeg nikkede bare, men smilede falsk og så ned på mine børn.

“Hvem vil have is?” spurgte jeg glad, og klappede begejstret hænderne sammen.

“Sikke en hyggelig familie udflugt hva?” Lød det fra en stemme bag mig, en stemme jeg kendte alt for godt. Jeg vendte mig om og stirrede lige ind i Connors blå øjne, som lyste af vrede, sorg og ikke mindst skuffelse. Det gik med op for mig hvad der her kunne ligne.

“Det er ikke som det ser ud” udbrød James bag mig og trådte op ved siden af mig.

“Nå så det er det ikke? Så det er ikke dig sammen med den pige jeg elsker, den pige jeg har brugt år på at finde?” spurgte Connor hidsigt og James’ skuldre faldt sammen, han kunne jo ikke benægte, at han havde holdt mig hemmeligt.

“Det her er præcis hvad det ligner! Du løj for mig James! Du ved jeg gjorde alt for at finde hende, og alligevel løj du? Og så skal jeg kraftedme følge efter dig for at finde dig her, med min pige og jeres børn!” Connor råbte, og nu stirrede hele torvet på os. Vent, sagde han lige min pige? og jeres børn.

“Connor du misforstår” prøvede jeg, men han sendte mig bare et blik der sagde mere end 1000 ord. Vi havde såret ham. Dybt.

“Du skal holde dig væk fra mig.. Jeg er færdig med det her band” sagde han og henvendte sig jo til James, som stirrede håbløst på Brad og Tristan, som stod ret akavet i midten af det hele. Jeg kunne ikke holde det ud, det var min skyld og nu var jeg ved at skille de sødeste mennesker ad.

“Connor hold kæft!” Jeg råbte og bag mig begyndte Madison at græde, mens Luke stod som forstenet. James sukkede og skyndte sig, at tage Madison op i sine arme. Connor’s øjne blussede atter op med vrede og jalousi. Han skulle lige til at åbne munden og give James endnu en sviner, men i samme øjeblik fløj min hånd gennem luften og ramte Connors kind med et brag, som kunne høres helt ovre i England. Alle stirrede på os. Der var en kvælende stilhed.

“Hvad har du gang i Connor?” Hviskede jeg og tog Luke op i mine arme.

“Se på dem Connor.. minder de dig om nogen?” Jeg stirrede på Connor, og det var som om at der var noget indeni ham der slog klik, for lige pludselig fyldtes hans blik med genkendelse. Brad og Tristans kæber lå seriøst på jorden af målløshed, og hvis der ikke havde været sådan en trykket stemning, ville jeg have grint. De stirrede frem og tilbage mellem mig og Connor, mens James stod og kiggede skamfuldt ned i jorden.

“Bella jeg-” Jeg afbrød ham hurtigt.

“Du er en lige så stor idiot nu, som du var for 2 år siden Connor! Og James jeg er ked af at jeg fik dig til at lyve for mig. Jeg ved godt at det var forkert” det sidste sagde jeg henvendt til James, inden jeg tog Maddie på den anden arm, Luke i hånden og efterlod 3 meget chokerede drenge og en meget trist en.

***

Ja, vi har valgt ikke at gøre det vildt store ud af at Connor finder ud af det med børnene xD Men hvad synes i, er den okay?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...