Coming Home - One Direction/ The Vamps fanfiction

Der er nu to og et halvt år siden at Bella forlod Connor og året er 2016. Bella bor nu i Canada, i sit forsøg på at gemme sig fra pressen og Connor. Hun er dog ikke alene. Sammen med hende bor hendes 2 børn og hendes veninde Faith. Men hvad sker der så en helt normal dag, når Connor og hans band skal holde koncert i hendes by? Kan de genkende hinanden? Finder Connor ud af Bellas store hemmelighed? En ting er sikkert, meget er sket på de år efter Bella forlod Connor. Drama, misforståelser og gammel kærlighed vil blusse op. Læs gerne med! Dette er 2'eren til Cheater:)

19Likes
14Kommentarer
24423Visninger
AA

22. Kapitel 21

Bellas synsvinkel

“Farvel og lad nu vær’ med at ødelægge noget, mens jeg er væk” grinede Brad flabet og trak mig ind i et kram. Jeg kunne fornemme Connors irriteret blik på os, hvilket fik mig til at sukke dybt. Jeg troede at han vidste, at han ingen grund havde til at være jaloux. Jeg troede vi var ovre den jalousi.

“Meget sjovt,” svarede jeg sarkastisk og trak mig fra Brad.

“Vi ses Trissy, husk nu at passe på din kæreste,” smågrinede jeg og hentyede til Brad, som hurtigt gav Tristan et kys på kinden. Jeg flækkede hurtigt af grin. Tradley var seriøst den sygeste bromance,

“Vi ses James, pas på Con for mig okay?” Jeg trak James ind i et  langt kram, som han hurtigt gengældte.

“Self Bel,” svarede  han og trak sig fra mig med et smil.

“Jeg kommer sådan til at savne dig,” sukkede jeg mod Connor, som trak mig hen til sig.

“Vi smutter ned til bilen,.” Lød det stille fra Tristan, men jeg hørte ham knap nok. Savnet til dem var allerede begyndt at vokse, og de var ikke engang taget afsted endnu.

“I lige måde babe. Sig til Maddie og Luke at jeg er ked af, at jeg ikke kunne sige farvel,” mumlede han og trak mig ind i et kys. Klokken var kun 3 om natten og ungerne skulle i børnehave for første gang idag, så de skulle have lov til at sove.

“Det skal jeg nok, pas nu på dig selv ikke?” Spurgte jeg bekymret og lod min hånd glide gennem hans uglet hår en enkelt gang.

“Jeg bliver nødt til at gå nu,” mumlende han og gav modvilligt slip på mig, da der lød en dytten udenfor.

“Farvel,” sukkede jeg og svang armene om mig selv, da han smækkede hoveddøren bag sig. Kæft hvor ville jeg dog savne ham ubeskriveligt meget.

“3 uger,” mumlede jeg for mig selv.

“Jeg kan godt overleve 3 uger.”  Jeg lod mine arme falde opgivende ned langs min side. Hvem prøvede jeg at narre?  Det ville blive forfærdelige 3 uger.

Jeg fik med tunge skridt gået ind i stuen, som ærligt talt lignede lort. Der lå ting overalt og drengenes beskidte tallerkner stod stadig på bordet efter i går aftes - de havde ingen sans for renlighed. Sådan er det vel bare at leve med drenge? Sukkende fik jeg båret tallerkenerne ud og samlet det værste op fra gulvet, så der til sidst næsten så beboeligt ud. Ja jeg måtte indrømme at tanken om vores eget hus var blevet en del mere attraktivt, efter at have boet med drengene, en hund og to børn i over 2 uger. Men hver gang tanken strejfede mig, fik jeg mindet mig selv om, at de er på tour 80% af året og de kun er hjemme 2 uger af gangen højst.

-

“Luke hvad vil du have på idag?” Spurgte jeg Luke, mens jeg rodede rundt i hans lille skab, som han delte med Madison.

“Bob!” Råbte han begejstret og endnu engang måtte jeg finde hans elskede byggemand bob trøje frem.

“Moar jeg er sulten,” klagede Madison, der kæmpede med hendes lysegrønne t-shirt.

“Jeg går ud og laver mad nu,  Luke tag din trøje på”  sukkede jeg og gav ham hans trøje.

“Pandekager!” Udbrød Madison glad, hvilket fik mig til at vende mig om mod hende.

“Nej skat, det har vi ikke tid til.”   Nogen gange var de altså skide besværlige. Madison kiggede surt på mig og stampede i gulvet.

“Men jeg vil kun have pandekager!” Protesterede hun og lagde armene over kors. Hun var simpelthen en lille diva - Jeg bebrejder Connor.

“Nå men så kommer du i børnehave uden mad,” sagde jeg bestemt og gik ud i køkkenet. Hurtigt fik jeg fundet 2 skåle frem og hældt noget morgenmadsprodukt i. Hvis jeg havde ret, hvilket jeg som regel havde, så ville Maddie være så sulten at hun nok skulle spise det.

 

***

 

“Hej og velkommen. Jeg er Lisa” sagde en dame på omkring de 40, og rakte hånden ud imod mig.

“Hej jeg er Bella, og det her er Luke og Madison” svarede jeg, og gav damen hånden.

“Kan i sige hej til Lisa?” Spurgte jeg Luke og Maddie pænt.

“Moar” beklagede Maddie sig, og jeg kiggede spørgende på ham.

“Far har altså fortalt mig, at jeg ikke må snakke med gamle mænd” små hviskede hun genert, og kiggede ned i jorden.

Jeg begyndte at grine, for jeg kan godt huske dengang Connor fortalte hende det. Han fortalte hende det jo, fordi han ikke vil have hun bliver taget af en eller anden pædofil eller lignende. Connor er så sindssygt overbeskyttende angående Luke, men nok mest med Maddie - og Maddie tager virkelig de ting ind, og husker alt som Connor fortæller hende!

Hun er fars pige med stort F.

 

Heldigvis hørte Lisa ikke hvad Maddie lige havde sagt om hende, men jeg må ærligt give hende ret i, at Lisa godt kunne minde lidt om en mand udseendemæssigt.

“I kan bare følge med mig, så skal jeg nok vise jer rundt” sagde Lisa, og begyndte at gå ind i børnehaven.

Jeg satte mig på hug ned til Maddie, og kiggede hende i øjnene.

“Skat man kalder altså ikke folk for gamle mænd, det er uhøfligt” forklarede jeg, og hun kiggede små irriteret på mig.

“Far sagde mig ikke må, så mig gør det ikke!” Sagde hun meget bestemt, og gik så ind i børnehaven med Luke lige i hælene.

Jeg skal seriøst ha snakket med Connor omkring det her, for hun tager alt han siger ALT for seriøst nogle gange.

 

Jeg sukkede opgivende, og gik så efter dem med ind i børnehaven.

Lisa sad og snakkede med Luke, og Maddie sad ved siden af uden at sige et eneste ord til Lisa.

“Nå unger, kan i have det godt?”

Luke lavede store øjne op imod mig, og sagde så: “Efterlader du os moar?”

“Jeg kommer og henter jer igen om nogle timer, så kan i lege lidt med de andre børn” forklarede jeg, og satte mig så ned til Luke og Maddie.

Jeg gav dem begge et kys, og derefter var jeg egentlig bare ude af børnehaven.

Det føltes så underligt at de allerede er blevet så store, det føltes som om jeg fødte dem igår eller sådan noget.

 

Jeg besluttede mig for at handle lidt ind inden jeg kørte hjem.

Jeg kørte ind ved den nærmeste dagligvarebutik og gik ind.

Efter noget tid da jeg havde fundet næsten alt jeg skulle have, kom en masse skrigende fans hen til mig. Det er sket et par gange før, efter Connor “offentliggjorde” det, men aldrig så mange på én gang før!

“Bella!”

“Er det rigtigt at dig og Connor er kærester?!”

“Må jeg få et billede?”

“Fucking so”

 

Jeg stod ret forvirret, for nogle hadede mig og andre ville have billede osv..

Jeg begyndte at blive lidt skræmt, men pludselig kom en mand og fik dem alle væk ved at sige at One direction var udenfor. Jeg kiggede undrende på ham. Han så overraskende bekendt ud.

Han tog brillerne og hatten af, og jeg så at det var Zayn. Min bror.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...