Coming Home - One Direction/ The Vamps fanfiction

Der er nu to og et halvt år siden at Bella forlod Connor og året er 2016. Bella bor nu i Canada, i sit forsøg på at gemme sig fra pressen og Connor. Hun er dog ikke alene. Sammen med hende bor hendes 2 børn og hendes veninde Faith. Men hvad sker der så en helt normal dag, når Connor og hans band skal holde koncert i hendes by? Kan de genkende hinanden? Finder Connor ud af Bellas store hemmelighed? En ting er sikkert, meget er sket på de år efter Bella forlod Connor. Drama, misforståelser og gammel kærlighed vil blusse op. Læs gerne med! Dette er 2'eren til Cheater:)

19Likes
14Kommentarer
24418Visninger
AA

21. Kapitel 20

Connors synsvinkel

“Bare slap af,” smågrinede jeg til Bella, som vred sine hænder nervøst. Omme på bagsædet sad Luke og Maddison og legede fredeligt.

“Det kan du sagtens sige, du skal ikke lige til at møde din kærestes forældre!” Vrissede hun, hvilket fik mig til at smile svagt. Hun var altid så skide irritabel, når hun var nervøs.

“Slap af skat, de vil elske dig” gentog jeg og fjernede min ene hånd fra rattet og lagde på hendes lår.

“Måske, men det er da også kun lige indtil de finder ud af, at vi har børn som jeg har holdt hemmeligt for dig i 2 år!” Protesterede hun lavt, så Luke og Madison ikke kunne høre noget. Ja mine forældre havde aldrig været dem, som kiggede på de sociale medier eller fulgte med i interviewes. Så de havde ingen anelse om at hverken Luke, Maddie eller Bella eksisterede. Hvilket var en bombe jeg satsede på at springe i dag. Hvis der var en ting jeg hadede, så var det at holde hemmeligheder for mine forældre - for ikke at nævne min snart 17 årige lillebror Lewis. Det eneste min elskede familie vidste var, at jeg havde fundet en pige som jeg var blevet rigtig glad for. Meget mere end glad, men det vidste de jo selvfølgelig ikke endnu.

“Rolig nu skat, de er slet ikke så dømmende,” sagde jeg beroligende og kørte op ad den lille grusvej, der førte op til deres hus. Jeg fik hurtigt hjulpet ungerne ud af bilen, da Bella bare stod og stirrede frygtsomt på det lille hus.

“Træk vejret,” grinede jeg og flettede mine fingre ind i hendes. Luke løb, som den krudtugle han nu var, i forvejen og bankede på døren. Madison gik og trykkede sig op ad mit ben, mens min anden hånd lå på hendes ryg. Lige da vi nåede hen til døren, åbnede den og min elskede mor kom til syne i døren.

“Connor!” Udbrød hun og bredte sine arme ud, som tegn på at hun ville have et kram. Jeg gav hurtigt slip på Bella og gav min mor et stort kram.

“Hej mor jeg har savnet dig,” grinede jeg og trak mig stille fra hende, så jeg kunne lægge armen om Bellas liv.

“Og hvem har vi så her?” Spurgte min mor og kiggede skiftevis rundt på Bella, Luke og Maddie.

“Jeg hedder Bella,” hilste Bella nervøst og som forventet gav min mor hende et kort kram.

“Og det her er mine 2 børn, Luke og Madison.” Fortsatte Bella og kiggede kærligt ned på dem. Min mor kiggede lidt overrasket på Bella og skulle lige til at stille spørgsmål, men jeg brød ind.

“Må vi komme ind?” Spurgte jeg hurtigt og tog Madison op på min hofte.

“Ja selvfølgelig,” udbrød min mor og trådte til siden, så vi kunne komme ind.

“Her Madison,” Sagde Bella sødt og rakte Maddie en barbiedukke.

“Grib Lukie,” grinede jeg og kastede en af Lukes legetøjsbiler, som jeg havde haft i lommen, til ham.

“Tak far,” råbte han og satte sig på gulvet i stuen, ved siden af Madison. Min mor kiggede spørgende på mig og jeg sendte hende bare lad-være-med-at-spørge-blikket. Hvis der var en ting min mor var, så var det nysgerrig.

“Maden er klar nu.” Lød det var en velkendt mandestemme og kort efter kom min far gående ud af køkkenet.

“Hej far,” hilste jeg og rejste mig for at give ham et kort ‘mandekram’.

“Hej sønnike, hvem er det” spurgte han og jeg smilede stort.

“Det Bella, min kæreste,” sagde jeg stolt og Bella rejste sig for at give min far hånden.

“Og det her er hendes 2 børn, Luke og Madison,” fortsatte jeg akavet. Der var et eller andet helt forkert over, at sige ‘ hendes børn’. Bella lagde en kærlig hånd på min arm, som hun nussede beroligende.

“Kom, så spiser vi.” Lød det ude fra køkkenet

                         -

“Så hvordan mødte i hinanden?” Spurgte min mor nysgerrigt. Jeg fangede Bellas øjne og skulle lige til at svare, aka lyve, da hoveddøren smækkede.

“Jeg er hjemme.” Lød det højt og ind kom Lewie med hans skateboard under armen.

“Hva så Con er du hjemme,” udbrød han og jeg rejste mig hurtigt.

“Hey knægt, kun lige i aften,” svarede jeg og lavede vores specielle håndtegn, som vi fandt på da vi var yngre.

“Hvem er du så smukke,” spurgte han flirtende og gav Bella hånden. Jeg kunne ikke lade vær med at grine højt og skubbe lidt til hans hovede.

“Det min kæreste Bella og du holder dig bare fra hende, hun er for gammel til dig.” Truede jeg for sjov og Bella kiggede med påtaget fornærmelse på mig.

“Siger du at jeg er gammel?” Spurgte hun forarget og det blev stille i rummet. De andre kendte ikke Bella godt nok til at vide, at det bare var for sjov.

“Ja du er fandme gammel,” grinede jeg sarkastisk og Bella begyndte at smile stort. Jeg gav hende et hurtigt kys på kinden, inden jeg placerede mig på stolen ved siden af bella igen.

Bellas synsvinkel

“Nå men hvordan mødte i så hinanden?” Spurgte Connors mor utålmodigt og jeg fnes stille med mindet.

“Jeg slog hende ned med en metaldør,” grinede Connor og  kiggede over på mig.

“Jeg var så sur på dig,” grinede jeg og glemte alt om at der var andre i rummet. Det var virkelig en af de bedste dage i mit liv.

**Flashback**

Jeg gik lidt rundt på gangen, indtil jeg fik en besked. Jeg skulle lige til at tage min mobil op fra lommen, da jeg pludselig fik en dør i hovedet, og jeg tabte min mobil på gulvet. Jeg udstødte et lille klynk, da min røv ramte gulvet med et brag. Hvilken idiot havde lige slået mig ned med en dør? Jeg kiggede op og stirrede lige ind i nogle flotte lyseblå øjne.

“Er du okay?” Udbrød han og rakte mig en hånd, som jeg glædeligt tog imod. Han havde en stærk accent, som jeg ikke rigtig kunne placere hvilket var underligt da jeg har hørt rigtig mange accenter.

“Nahh, jeg er vant til at få metaldøre i hovedet” svarede jeg sarkastisk, men sendte ham så en lille smil så han ikke troede jeg var vred, men det var jeg nok lidt.  

Da vi havde stået i akavet stilhed i rimelig lang tid, spurgte jeg om han ikke ville med hen til de andre, og han svarede hurtigt ja.

**Flashback slut**

“Men der er faktisk noget vi gerne vil fortælle jer,” startede Connor tøvende ud og afbrød vores øjenkontakt.

“Det var næsten for 3 år siden at vi mødtes.” Connor kiggede skyldbevidst på sin mor, som sad med let åben mund.

“Vi gik fra hinanden efter nogle måneder og jeg flyttede til Canada, så fandt Connor mig igen efter 2,5 år og jeg havde altså fået Luke og Madison der.” Forklarede jeg stille, da det ikke så ud som om Connor kunne få sig selv til at sige det.

“Hvad er det dog i siger?” Brummede Connors far forvirret og Connor kiggede fortabt på mig.

“Connor er Luke og Madisons far,” mumlede jeg skamfuldt, over at jeg havde holdt det hemmeligt for ham. Det var jo ikke ligefrem det jeg var mest stolt over.

“Er jeg farmor?” Udbrød Connors mor bestyrtet og stirrede på Luke og Maddie, som legede upåvirket af den trykket stemning.

“Og du er okay med det her!?” Spurgte hun Connor vantro, da vi havde forklaret hende det hele i overordnede træk. Under hele samtalen havde hverken Connors far eller bror sagt  et eneste ord.

“Ja jeg er, Jeg elsker Bella og jeg elsker Maddie og Luke,” svarede Connor og lagde en hånd på mit lår under bordet. Jeg kunne godt mærke at han blev lidt irriteret over sin mors reaktion, men hvad havde han forventet. Man kunne tydeligt mærke at hun var en bestemt dame, der satte pris på traditioner og orden. Hans mor skulle lige til at åbne munden igen, da en stemme der ellers havde forholdt sig tavst brød ind.

“Lad dem nu være mor, de er jo glade og det er det vigtigste.” Lewie kiggede beroligende på sin mor, der stadig sad og kiggede bestyrtet på os.

“Ja Kelly, din søn har ret.” Brummede Simon, Connors far og klappede blidt sin kone på armen.

“Bagefter skal du se min øgle, Rex,” hviskede Connor i mit øre og jeg kunne ikke lade være med at grine. Hvem fanden havde lige en øgle som kæledyr?

 

***

Så fik Bella mødt Connors familie. Det gik da godt, øhh.. I må virkelig undskylde hvis kapitlerne er dårlige og kedelige, men Mia og jeg er virkelig begyndt at køre død i denne historie. Bare roligt, vi pauser den ikke. Vi kæmper og igennem den, men nu er det jo også sådan vi har skrevet forud og kun mangler at skrive et kapitel. Håber i nød kapitlet.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...