Nisi vos adepto unum

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Færdig
Nisi vos adepto unum er latinsk og betyder du får kun et liv. og det er præcis hvad denne historie handler om. Om at lev livet det liv man har, om at tænke over ens beslutninger inden man bestemmer sig. om at elske, miste og finde.

0Likes
0Kommentarer
70Visninger

3. 3

"Hvad laver du her? Skulle du ikke være i Australien eller sådan noget?" Han hvad næsten foret styre på stemmen nu.

"Canada faktisk men.. uhm..."

"Var det ikke meningen du skulle ud og opleve verden, få livs erfaring og så videre?" han er vrede, og jeg forstår godt hvorfor. Han er i sin gode ret til det.

"Jeg ved det har lyder dumt, og jeg ved at det ikke giver mening men øhh... altså... Jeg er ked af det, det var egoistisk af mig at rejse. Men jeg har virkelig savnet dig. Der er ikke gået en eneste dag hvor jeg ikke har tænkte på dig. Jeg fandt ud af på min rejse, at det ikke var det samme ikke uden dig. Kan du husk den gang vi  var i Paris, jeg så verden med nogle hel andre øjne den gang..."

"Men var det ikke også det du ville? se verden fra en anden vinkel, lære noget nyt?"

"Jo, men ikke på den måde. De øjne jeg så verden igennem var så anderledes, så uvirkelig, så uægte. Jeg tror endelig lige fra det øjeblik jeg forlod dig at jeg inders inde godt vist at det var mit livs største fejltagelse. Men med det samme det gik op for mig, at jeg ville se verden med dig, lære af livet sammen med dig, tog jeg flyet tilbage. Jeg er så ked af det. Jeg ville ønske at jeg ikke havde gjort det. Jeg ville ønske at jeg noget får havde inset hvor meget du betyder for mig, Hvor højt jeg endelig elsker dig. Jeg ville ønske at jeg den gang kunne se, at hvis bare jeg er sammen med dig behøver jeg ikke andet. Jeg behøver ikke at skulle rejse hele jorden rundt. Jeg behøves kun det, jeg har ikke brug for andre eller andet ind dig. Du er min verden Valdemar. Jeg ved ikke om du nogen sinde vil kunne tilgive mig. Og jeg forstår hvis du ikke kan for jeg fortjener det ikke. Jeg elsker dig af hele mit hjerte og mere til."

Han stod bare og stirede, som om han ikke rigtigt kunne forstå hvad jeg lige havde sagt til ham. Jeg stod lidt og iagttog ham i håbe om at han ville svare, men da jeg indså at det nok ikke vil ske, vendt jeg mig om og gik. Det var igen grund til at pine mig selv mere ved at stå og kigge på ham. Og endnu en gang blive mindet om hvad jeg havde mistet. Og så lige som jeg rakte ud efter døren, for at forlade lejligheden, lægge en hånd sig på min skulder. Jeg vente mig rundt og stod nu ansigt med ansigt til Valdemar. Vi fik kort øjenkontakt og så bukkede han sig ned og førte vores læber sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...