Nisi vos adepto unum

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Færdig
Nisi vos adepto unum er latinsk og betyder du får kun et liv. og det er præcis hvad denne historie handler om. Om at lev livet det liv man har, om at tænke over ens beslutninger inden man bestemmer sig. om at elske, miste og finde.

0Likes
0Kommentarer
63Visninger

2. 2

"Estella" hans stemme er ry og tung. ikke som det jeg første gang hørte den for næsten to år siden, den melodiske blød stemme, jeg husker den så tydeligt. Eller som sidst jeg hørte den, da jeg fortalte et han ikke skulle forvænte at se mig igen, grådkvalt og stammende. Den dag står også så klart, det er der nu mange dage der går, men lige den dag det var inde en af de få dage som havde ændret mit liv så meget. Dog var denne dag selv valgt, det var fuldt ud mit eget valg:

De to stor kufferter, den kæmpe sortpstakse og min håndbagage. Min jakke var bundet om livet på mig, mobile var lagt i skulder taske sammen med min pung, pas, blå sygesikring,og fly billeterne. Det eneste jeg nu manglede var at slæbe mine tasker ned i bilen, fortælle Valdemar det helle, og tage af sted mod lufthavnen. Og ligesom jeg var på vej ud for at tage mine sko på kom Valdemar hjem. Jeg kunne høre ham pusle med at for sine sko af ude i gangen, hvorefter han kom ind i stuen.

Det første han så var taskerne i og ved siden af sofaen, så kiggede han over på mig og så tilbage igen, ud af stand til at sige noget. 

"Valdemar, Hmmm...." hvad skulle jeg sige. Jeg havde øvet det i gene helle morgnen mens jeg pakkede og nu hvor jeg stod over for ham var det som om at jeg havde glem alle verdens ord. 

"Hvad skal det har betyde, Estella?" hans øjne var begyndt at løbe i vand, som om han allerede viste hvad jeg ville sige. Og så med et trylle slag vendte ordene tilbage.

"Jeg rejser. Jeg er ked af det. Jeg kan bare ikke det har, du er fantastisk og jeg elsker dig det er slet ikke det. jeg.."

"Du hvad du har bar fundet en du elsker højre end mig, en der gøre dig galder og mere lykkelig end jeg går" næsten råbte han, mens et var spor af de begyndende tår fra lige før var helt væk.

"Nej sådan er det slet ikke, det har intet med det at gøre."

"Når men hvad har det så noget at gøre med?"

"Jeg kan bare ikke det har, jeg har brug for at se verden, brug for at lære af verden og blive klogere"

"Men skat vi kan gøre alle de ting sammen."

"Please lade være med at kalde mig skat du skal ikke gøre det svære ind det allerede er."

"Men vil du så ikke godt være sød at forklare mig hvorfor du tager en så for hastet beslutning?"

"Du kan godt huske da min bedstefar død i marts" han nikkede og fortalte mig der med at jeg godt måtte fortsætte "Han fortalte mig noget inden alle i andre kom ind, han sagde at der var en sidste lektion han ville give mig inden han skulle af sted og jeg skulle lytte godt efter og lære. Han sagde: Estella du er stædig så  ung, du har endnu så meget at lære, du får kun et liv. Det er din pligt at leve det fuldt ud. Og Valdemar det er hvad jeg går nu."

"Hvad mener du?"

"Jeg rejser for at leve mit liv fuldt ud. Jeg er ikke klar til at bind mig. Jeg har bruge for livs erfaring. Jeg har bruge for at lære, se og lytte. Jeg har brug for at være mig unden nogen anden at tænke på. Jeg er ked af det"

Jeg jeg hæv håndbagagen, og sporttasken hen over være sin skulder, tog et fast greb i de to kufferter. Jeg gik ud i gang og fik med besvære taget min sneakers på. Jeg vendte mig en sidste gang mod stunen for at sige farvel til Valdemar  som stod med ryggen til mens han kigged ud af vinduerne der gik fra gulv til på helle den ene væge af stuen. Må havde hørt mig komme ind, for uden at besvære sig med at vende sig om fik han fremstemmet et sidste spørgsmål:

"Hvor tag du hen?"

"Australien til at starte med, måske også Canada og U.S.A hvem ved?"

Der var stille lidt. Jeg kiggede tilfældigt ned på mit armbånds ure og at jeg skulle køre med det samme hvis jeg skulle nå flyet. De sidste ord jeg sagde inden jeg forlod vores lejlighed var:

"Jeg elsker dig, Valdemar."

Men jeg ved ikke om han nogen sinde hørte dem.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...