Nisi vos adepto unum

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 maj 2016
  • Opdateret: 31 maj 2016
  • Status: Færdig
Nisi vos adepto unum er latinsk og betyder du får kun et liv. og det er præcis hvad denne historie handler om. Om at lev livet det liv man har, om at tænke over ens beslutninger inden man bestemmer sig. om at elske, miste og finde.

0Likes
0Kommentarer
61Visninger

1. 1

Hans øjne var det første jeg lade mærke til da jeg trådte ind i stuen. Lige som det første måde. Men dog var det nogle helt andre følelser de udtrykte denne gang. Der var en sov som jeg aldrig havde set før. En vrede, en skuffelse, en forvirring, at nye følelser. Selvfølgelig havde jeg set disse følelser i disse øjne før men aldrig i en så stor grad som nu. Da jeg første gang havde set ind i disse øjne var de lyse og smilende. Jeg kan stadig huske den dag som var det i går:

"Estella, kom der er nogle du skal møde." Clara´s stemme skar gennem den høje musik og og larmen fra de mange mennesker lokalt. Og kort efter mærkede jeg et fast greb i mine arm, jeg drejede hoved og så at det var Clara det prøvede at hive mig med hen i det en hjørne.
Vi nåede med besvære hen i hjørnet, hvor to drenge stod og snakkede. Clara gik direkte hen til dem med mig lige i hælenden på hende.

" Hej, igen jeg fandt hende faktisk" henvendt Clara sig til drengende. Jeg kunne ikke lade være med at tænke hvor uhøflig det var bare sådan at afbryde deres samtale, men hun måtte jo kende dem.  De så dog ikke ud til at irritere dem.

"Hej" lyde næsten i kor fra de to drenge der havde vendt sig om mod os så jeg nu bedre kunne se dem. Den ende  var blondt, muskuløs og iført en hvid t-shirt, med matsende sølv halskeder til, nogle sort skinny jeans og et par læder armbånd på . Den anden var i ført en grå hatte, hvor han lod en smule mørke brunt hår stritte ud foran, matsende med han grå trøje og lige som den anden var han iført et par sorte skinny jeans.

Clara præsenterede mig hurtigt for drengende: " Det har er Estella" hun pegede på mig " og det har er Valdemar" (den blonde) "og Frederik. Vi gik på Efterskole sammen sidste år, og når ja det er Frederik der bliver 18 i dag." 

"Tillykke" henvendte jeg mig til Frederik. Han svarede med et smil og et tak. 

Da vi havde snak i 5 - 10 minutter besluttede Frederik og Clara sig for at gå op og hente et par drinks til os. Valdemar hiv mig med hen i den nærmest. Vi sad lidt i tavshed indtil Valdemar besluttede sig for at bryde den. Han rømmede sig kort. 

"Så.. umhhh... dig og Clara hvor er det i kender hinanden fra?"

"Vi har gået på samme skole i 9 år." Jeg kiggede op på ham og vores blikke mådes. 

Det var der jeg først gang havde kigget in i de øjne. De øjne der den gang udtrykket glæde, begejstring og nysgerrighed. Det var en dag jeg aldrig vil glemme og en der jeg kan huske som var det i går det var sket. Men det var det ikke. Det er næsten 2 år siden. Siden den dag der ændrede så meget. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...