Consequences of a love addict ♡ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 maj 2016
  • Opdateret: 2 jul. 2016
  • Status: Igang
Jeg er forelsket i hans øjne, især i sollys. I hans stemme, især hans morgenstemme. I hans grin, især når han er lettere fuld. I hans hår, især når han lige har været i bad. I hans smilehuller, især når jeg er grunden til at de viser sig. Jeg er forelsket i ham, og ingen anden end Harry Styles.

14Likes
5Kommentarer
3524Visninger
AA

8. ♡ Five

25.11.13

 

"Må jeg følge dig ind, eller?" Spurgte han. Mit hjerte sprang et slag over, og jeg blev pludselig mere nervøs end jeg regnede med at blive. Jeg troede bare at han ville gøre det. Ikke spørge. Nu ved jeg da ikke om han må. Tager han det som noget seriøst? Jeg overdriver. Måske spørger han bare af ren høflighed. Man skal jo heller ikke følge en pige ind, hvis hun føler sig utroligt dårligt tilpas med det. Men det gjorde jeg ikke. Jeg håbede at min far så ikke ville snakke til mig, eftersom at hans bil stadig holdt på vores parkeringsplads, hvilket også er grunden til at Harry måtte parkere på vejen. Dog gør det ikke noget på denne tid af dagen, og især ikke i denne by. Holder der flere end der er plads til på fortovet er det fint. Nogle af naboerne plejer endda at spørge, om man vil låne deres indkørsel, hvis vi får flere på besøg. 

"Ja," svarede jeg beslutsomt, men stadig sukkersødt, så han rent faktisk havde lyst til det. Han tog pænt mine poser, på trods af at jeg sagde jeg godt selv kunne, og så gik vi lige så forsigtigt hen mod hoveddøren, som jeg låste op, efter at have fumlet lidt med nøglerne. Dog gjorde jeg det med vilje. Døren gik op, Tom sad på en af stolene i køkkenet, og far sad henne i sofaen, som han tidligere havde siddet i med Tom. Jeg lod Harry komme ind af døren, inden jeg kiggede på ham, og smilte forsigtigt. Ville det være underligt at spørge om han ville med op? Nej. Det er bare mit værelse. 

"Vil du med op?" Spurgte jeg, endelig. Forsigtigt, og så lavt at hverken Tom eller far ville kunne høre det. Tom kiggede på mig med store øjne, og far kiggede slet ikke. Harrys ene øjenbryn løftede sig let, et lettere overrasket ansigtsudtryk poppede frem, men et lille smil, som kun lige blottede hans tænder. Smilet voksede sig en smule større, inden han nikkede, og vi begge smed skoene. Harry først efter jeg havde, og på samme måde foregik det da vi smuttede op af trappen, og ind af den første dør til venstre, også bedre kendt som døren til mit værelse. 

Væggene er malede svagt lyseblå, måske tættere på en lavendel farve, og gulvet har samme middel brune farve, som resten af huset. Med to vinduer, to døre, den anden som fører ud til badeværelset, som jeg har for mig selv, og en seng midt i det hele, opsummerer det vel meget godt et normalt pige værelse, for en på min alder. Sengen var pyntet med puder, lyserødt og hvidt stribet sengetøj, og to hvide natborde på hver side, hvor min MacBook fint pyntede på det ene. Fra loftet hang en billig IKEA lampe, hvorimod i hjørnet hang tre, geometriske lamper i rosenguld, som gav et svagt lys til makeupbordet ved siden af. Under sengen lå der et tæppe, et lysebrunt et, som min farmor havde haft, inden hun døde for en tre års tid siden. 

Jeg satte mig på sengen, hvorimod Harry blev stående op af væggen, lige ved siden af den nu lukkede dør. Stemningen var hurtigt blevet både trykket og akavet, og der var noget der var nødt til at bryde stilheden, bryde isen så at sige. 

"Drikker du vin?" Spurgte jeg. Isen var brudt. Endnu en gang blottede Harry hans tænder, og en svagt grin kom ud med dem. Han nikkede, og placerede sig på det nederste hjørne af min seng, hvorimod jeg sad i midten, dog på vej ned i køkkenet for at hente to vinglas, og en god rødvin, så vi ville få det sjovt - hurtigere end gennemsnittet. Turen ned af trapperne var værre end normalt. Jeg kunne mærke Toms og fars øjne hvilke på mig, for hvert skridt jeg tog. Mens jeg forsigtigt gik hen mod skabet, havde jeg deres øjne i nakken, og da jeg åbnede det og tog vinglassene, rømmede far sig. Jeg kiggede hen på ham, og løftede et øjenbryn. Lidt sådan en du-bestemmer-ikke-noget-her-da-du-skred, blik. Men da jeg tog vinen, oppe fra over hylden, blev far vidst forvirret. Han spurgte hvem drengen var. Jeg svarede Harry, og så gik jeg ovenpå med en flaske Côtes du Rhône fra totusindogelleve, og to vinglas købt fra secondhand butikken. De havde begge et tyndt lag rosenguld maling rundt i kanten.

Jeg åbnede forsigtigt døren for ikke at tabe noget, dog med en masse grin, og nogle kejtede bevægelser, lykkedes det mig, og der i sengen sad Harry, som dog hurtigt rejste sig for at tage imod glassene. Han smilte venligt, mere end normalt, og placerede et glas imellem hver finger. Han fik det til at se så let ud, som om at jeg også bare kunne have gjort sådan. Dog var hans smil sødt, især de rynker han fik omkring øjnene. Vi sad begge i sengen, og Harry åbnede flasken, hældte op til os begge mens jeg holdte glassene. Efter dette flød samtalen derudaf, og vinen blev drukket med glæde. Den var også god. 

"Så, dit værste knald?" Spurgte jeg Harry om. Vi var igang med vores værste, bedste, og pinligste øjeblikke - og lige nu var de mest rettet mod seksuelle oplevelser, for er de ikke bare sjovere at høre når man er fuld, end hundrede procent ædru? Spørgsmålene har dog mest været rettet mod Harry - han har et langt sjovere liv, end jeg nogensinde vil få, og udfra hvad han havde fortalt, så var jeg ikke den eneste der havde fået kuldegysninger, eller de vildeste sommerfugle, grundet ham. 

"Jeg tror det var sidste år, da en pige glemte mit navn," svarede han, uden tøven, og overraskende selvsikkert, når man tænker på hvad han lige havde sagt. Et lille, men højt grin undslap også hurtigt mine læber, og Harrys kinder blussede let op - dog kun under øjnene. Han grinte dog også svagt, og denne gang var det ikke  tænderne han blottede, kun hans smilehul. Hans øjne var lettere røde omkring vandlinjen, og mine egne øjne løb også lidt i vand, hvilket ikke kan være godt for min mascara, men endnu et glas vin blev hældt op i glasset, og flasken blev tømt. En god flaske vin blev tømt. 

Harry fortsatte med at dele ud af forfærdelige knald, pinlige øjeblikke på hans første dates, men også de mest romantiske ting han havde oplevet, eller gjort til ære for en pige. Der var nogle søde imellem. Som at han var kommet forbi hendes arbejde med hendes yndlingsblomster, liljer, og havde aftalt med hendes medarbejdere at de skulle sætte en sang på, som han så ville synge med på. At hun så var taget tidligere hjem fra arbejde den dag, havde bare været utroligt synd for ham. Men kunderne i butikken havde vidst fået et godt grin, og blomsterne havde han givet til piger der fortjente et smil, på vejen hjem til ham selv igen. 

Han fik mig virkelig til at grine, og jeg hyggede mig rigtig meget. Jo mere vi havde fået at drikke, desto mere personlige blev vi, men det blev ikke mere intimt. Tværtimod, det var som om at vi prøvede på at få samtalen til at stoppe, men uanset hvad, så flød den bare. Klokken var efterhånden mange. Det var blevet mørkt udenfor, og månen skinnede klart igennem mit vindue, lyste værelset op, på trods af at vi ikke havde nogle lamper tændt. Han lå i sengen med sit hoved op af min væg, med sit næsten tomme vinglas i højre hånd, jeg sad med ryggen op af væggen, med mit vinglas i venstre hånd. Hans venstre hånd nussede mig blidt på armen. Jeg vil gætte på at han var så fuld, at han ikke vidste hvad han lavede, men det var rart. Hans tommelfinger der bare kørte rundt i cirkler på min arm, som var blevet ret kold efter at jeg ikke havde skiftet min våde sweater. 

"Hvad er din største drøm?" Spurgte Harry, hans stemme var blød og forsigtig, og en smule forførende. Alkoholen der talte. Han kiggede op på mig med trætte øjne, for på trods af vinen der løb igennem vores begge blodårer, og pumpede energi til os, så var klokken tre om natten, og jeg er sikker på at han havde andre ting at lave. Hans smaragdgrønne øjne var fugtige, røde, og ikke helt så grønne som de burde være. Pupillerne var større end de burde, og hans øjenlåg var fedtede, og ikke særligt lækre. De fik mere hans øjne til at se opsvulmede ud. Min største drøm vidste jeg dog heller ikke hvad var. Jeg tænkte over det, vendte alle små idéer i mit hoved. At bo i Paris, nej. At hoppe ud af et fly, i hundrede meters højde, nej tak. 

"At rejse, at rejse rundt i verdenen," svarede jeg. Først da jeg sagde det højt, indså jeg hvor umuligt det ville blive. Hvor urealistisk det var, og hvor tåbeligt det lød. En pige var en lilleby, som ikke engang har en læge, og så vil jeg rejse verden rundt. Måske ikke alle lande, men forhåbentlig får jeg lov til at opleve langt de fleste. Frankrig, Norge, Rusland, Hawaii, Brasilien, måske endda noget af Afrika. Dog langt væk fra Somalien, der er vidst pirater? Han smilte. Hans hvide tænder, som var knaps så hvide, næsten blændede mig, og han grinte ikke. Han smilte bare, helt op til ørene, så at sige. Han placerede vinglasset på mit natbord, og han satte sig med rat ryg i min seng, som næsten fik mig til at spilde min vin, da han nærmest hoppede ind i den igen. 

"Så lad os gøre det," startede han ud. Hans stemme var glad, og næsten hoppende. Han smilte ligeså stort som inden, og et smil jeg ikke havde set før på aftenen, end ikke da han snakkede om sin familie, på trods af at det var et stort smil. "Så lad os rejse," sluttede han af. Han måtte være stik tosset. Her sad vi og var fulde, og så sagde han noget jeg faktisk kunne hænge ham op på. Noget jeg faktisk kunne sige ja til. Hvad ville han så gøre? Mine øjne var ihvertfald store, hans smil endnu større. Idéen lød fantastisk, men han var stadig bare en fremmed. Han var stadig bare en dreng jeg havde mødt i kaffeshoppen, som jeg ønskede at vide noget om. Jeg havde fundet ham spændende, nu fandt jeg ham sød, venlig, sjov, og måske endda en smule mere attraktiv, når man kommer ind under skallen på ham. Han var ikke så slem, og måske ikke så mystisk som han kunne have været. Han havde dog stadig ikke fortalt hvad han lavede i vores lille by. Lige den del kunne jeg godt tænke mig at finde ud af.

"Du er fuld, og du er en fremmed," svarede jeg ham, med en sløret stemme, som hurtigt afslørede at jeg alligevel også ville være for fuld til at huske det imorgen. Jeg tømte vinglasset i en enkelt slurk, og placerede den på natbordet i min side. Vi grinte begge. Situationen var latterlig, underlig, og der sad vi, to fremmede mennesker, lidt fulde, og opførte sig som om at vi havde kendt hinanden for evigt, og vores største ønske var at rejse jorden rundt sammen. Det kom ikke til at ske. Harry så næsten skuffet ud, eller også var hans øjne bare hævede, efter trætheden blandet med alkoholen. Samtalen fortsatte efter det. 

Fra at samtalen flød, og at vi begge lå med lukkede øjne, let åbne munde, nogle dybe vejrtrækninger, og langt væk i drømmeland, var der åbenbart ikke så langt imellem. Vi lå på hver vores side af sengen, og Harry lå med hovedet i fodenden, men vi lå begge og sov, tungt og trygt, og klar til at indse hvor akavet det havde været morgenen efter. Men at falde i søvn med en fremmed i min seng, virkede ikke så underligt når den fremmede var sød, ville rejse med mig, havde krøllet hår, og de smukkeste øjne, man ikke kunne undgå at forelske sig i.

 


 

Et lidt kortere kapitel denne gang, dog håber jeg at i

kan lide det. Udover denne har jeg publiceret min anden

Harry fanfiction, "Leaving Notes" som har været længe 

undervejs. I må meget gerne tjekke den ud. 

Meeen! Hvad synes i om Harry indtil videre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...