Fourteen Faces

“Maybe ever’body in the whole damn world is scared of each other.” ― John Steinbeck,

2Likes
0Kommentarer
86Visninger
AA

2. Første Ansigt.

Hun går lange skridt, med hendes solbrune ben. Model, hun ligner en model. Med hendes lyse hår, blå øjne og lange ben. Hun kommer gående der med en veninde der snakker løs. Ser hun mig, som jeg ser hende? Hun går der i hendes tomhedsgang, selvom veninden sidder tæt på armen som tilbehør. Hun har sikkert en kæreste, han er sikkert virkelig høj siden hun kan gå i sine højehæle. Hun ejer hele fortovet, som hun går der.

Hun smiler ikke, hun griner ikke. Hun gpr som tomhedsgang. Når hun kommer hjem, fra sin vandring fra veninden, vil hun sikkert kigge sig i spejlet og bare kigge. Hun kigger på den kineiske mur hun er nød til at male hverdag. Imens hun sidder med en vådservit og tørrer muren mere og mere væk, forsvinder den beskyttene følelse. Hendes liv gennem de lysende flader med bider af liv, er det hun tørster. Tanken om at alle er sociale sammen på telefonen, er knusene.

Tanken at faktisk sammen og spise maden i sted for at tage billeder skræmmer en mere end virkeligheden i skærmen.      Imens hun instager et måltid med familen, er hun nød til at forklare hvorfor hun pjækker fra tysk timen og på strøget istedet for at snakke sprog og lære. Når hun i vriekligheden gerne vil lære og vide, akn hun ikke på grund af de venner der er blevet valgt og der er bygget kendtskab til. Hvis hun lærer bliver hun nørdet og droppet af de bekendtskaber. Hvis hun rækker hånden op i matemaik timen fordi hun kan gange stykket, men stadig så mange for at midste den sociale status.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...