En morders dagbog

I denne historie følger du en seriemorder, og ser tingene fra hans synspunkt. Jeg holde øje med dig, betragtede et hvert af dine bevægelser. Og du vidste det, du var vild med ideen om at jeg fulgte dit mindste ord, ideen om at du havde mig i din hule hånd. Der er bare et problem, du havde mig aldrig i din hule hånd, jeg havde dig.

2Likes
0Kommentarer
282Visninger
AA

4. Laura og Sandra Jonson

Lad os gøre det sjov. I var de eneste der altid ville have en skulder og græde ved. Det kunne jeg ikke tage fra jer, i er født sammen, og nu skal i så også dø sammen. Er der ikke noget utroligt smukt over det ? 

Det var i ihvertfald. På den måde i klamrede jeg til hinanden i vidste at i skulle dø, også før det skete, i vidste det før de andre var væk. I kunne fornemme det, og det er derfor i skal være de sidste. 

I prøvede at redde de andre, hvor var det da flot af jer. Men hvad hjalp det ? Svaret er intet, og hvordan kunne i dog også tro at det ville det?

Det er godt at i ikke var så dumme at melde det som. For det første ville politiet ikke tro jer, for jeg er god til mit job og for det andet, så var i de små nikkedukker i gjorde bare som der blev sagt. Jeg har næsten ondt af jer, men så også kun næsten, man kan ikke havde ondt af fjolser, og det er det eneste i nogen side vil blive kende for. 

Denne her gang må de godt vide at det er en morder der har været på spil. 

Det er jo nærmest ondt af mig ikke at have givet dem fiffet før, men jeg skal nå væk. Her for tiden er der så mange er flytter væk, det bliver ikke noget problem. 

I er gravet ned ca. 100 m fra det gamle piletræ, i ved det med mindestenen fra 1864. 

I ligger der nok ikke særlig længer så jeg ser jer nok snart igen.  

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...