The boy 2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2016
  • Opdateret: 3 jun. 2016
  • Status: Igang
(Læs the boy først) Efter ulykken sker der en masse ting, som kommer til at forandre en masse ting i alle tvillingernes liv. Følg med i tvillingernes liv endnu engang, jeg lover at det bliver spænende ;) -Justin er ikke kendt-

7Likes
1Kommentarer
634Visninger
AA

2. Kærlighed ved første blik

Cassie’s synsvinkel:

”Jeg er så ked af det, jeg gjorde alt jeg kunne for at han ikke skulle slå dig… Men han blev ved! Jeg gjorde alt, jeg kom så hurtigt jeg kunne. Det skulle bare ikke ske! ” Stemmen lød meget ked af det. Jeg åbnede stille min øjne, men i første forsøg kunne jeg intet se overhovedet. Så jeg åbnede dem igen og fokuserede på personen der sad og holdte mig i hånden.

”Cassie? ” Kom det undrende fra personen. Men jeg kunne stadig ikke se en skid. Fuck der var irriterende. Men en ting var helt sikker og det var at det var en dreng, som lød yderst ked af det. Som om alle hans følelser sad uden på tøjet, som om han sad og bedte en bøn for mig. Jeg er ærligt meget utilpas over denne situation.

”Hvem er du? ” Spurgte jeg undrende.

”Jaden” Kom det var personen.

”Cassie kan du hører mig? ” Spurgte personen stille. Jeg nikkede stille, og hviskede til ham at jeg ikke kunne se ham særlig godt.

”Jeg henter lige Justin” sagde han stille. Jeg rystede hurtigt på hoved som tegn på et nej. Ingen skulle forlade mig lige nu.

”Jeg er sindssyg bange” hviskede jeg, og kunne mærke at jeg begyndte og ryste i hele kroppen.

”Bare læg dig tilbage i sengen” hviskede han.

”Kun hvis du ligger dig ved siden af mig. Jeg er virkelig bange” hviskede jeg stille. For ærligt, ingen må forlade mig nu. Mit syn kom overhovedet ikke tilbage, så jeg kunne ikke en gang se ham.

”Cassie vi er nød til at have en læge til at kigge på dig” sagde han lidt højere og mere alvorligt. Jeg nikkede bare, og kunne slørret se at han rejste sig fra sin plads, ved siden af mig. Cirka 2 sekunder efter kunne jeg hører døren blive åbnet og lukke igen. Jeg var alene, og rædselsslagende. Jeg lade mig stille tilbage i sengen, da en hovedpine ramte mig, og der blev stille mørkt igen.

 

Jaden’s synsvinkel:

Da jeg endelig havde fundet en læge, og havde fået ham med ned på Cassies hospital værelse, var hun desværre gået i sig selv igen, og hvem ved om hun nogensinde vågner igen? Min eneste ven her i området…

”Vågn igen søde” kom det sørgeligt fra mig, jeg ville ønske at alt var som før. Selvfølgelig var der sket en del gode ting siden ulykken, utroligt nok. Underligt nok, så havde Justin været som en bror for mig hele vejen igennem, han havde undskyldt for sin opførelse, og havde introdukseret mig til nogle af hans venner. De var ekstremt venlige over for mig, men det havde de vel ikke været hvis ikke det var fordi jeg havde hjulpet Cassie.

Normalt var jeg ikke den søde dreng typen… Men at flytte her til havde lavet om på så meget. Jeg havde altid leget rundt med pigernes følelser, og egentligt ikke gået op i hvordan de havde det. Det var sku bare et engangsknald, og så aldrig mere. Men efter jeg havde mødt Cassie, lavede hun om på min ”taktik”. Hun var den første pige, som viste interesse for mig, som person, og ikke so en hun ville knalde. Det var det der havde lavet om på mig. Efter et par dage med hendes selvskab, havde jeg muligvis forelsket mig i englen. Det var også derfor jeg valgte, at ”rede” hende i stedet for at fortælle Justin om det. Jeg er ikke fortrudt det overhovedet, selvom det kunne havde betydet min død.

”Justin, Cassie har været vågen i fem minutter, men hun er desværre gået i sig selv igen…” Sagde jeg stille ind i telefonen.

”Så hvad betyder det? ” Spurgte han med nervøsitet i stemmen.

”Hun sover igen, måske vågner hun ikke igen” sagde jeg lige så stille igen. Jeg kunne fornemme en stilhed mellem Justin og jeg, og jeg valgte derefter og lægge på. Jeg kunne godt forstå hans reaktion, for jeg må indrømme at jeg ikke var særlig glad, da jeg opdagede at hun ikke var vågen mere. Jeg forstod faktisk ingen ting. Men hun virkede også mærkelig. Hun sagde hun intet kunne se som sådan, og det lyder på ingen måder godt i mine ører.

Efter et par timers stilhed, hvor jeg havde fået sovet lidt, kunne jeg hører døren gå op, og se Justin træde ind.

”Er hun ikke vågen endnu? ” Spurgte han stille. Jeg rystede på hovedet.

”Skal jeg hente noget at spise til dig? ” Spurgte Justin efter lidt tids stilhed.

”Nej bare bliv her, så henter jeg lidt mad” Svarede jeg, for jeg manglede lidt bevægelse i kroppen. De sidste par dage havde jeg bare siddet her og ventet på at hun vågende. Jeg skulle selvfølgelig også selv komme mig over de smerter jeg have fået af slagende.

”Tager du lige noget vand med? ” Spurgte Justin da jeg skulle til at tage fat i dørhåndtaget. Jeg nikkede og fortsatte.

 

 

Cassie’s synsvinkel:

Kender i det, når det føles som om man har fået en mursten lige i ansigtet. Den følelse lå jeg inde med lige nu… Av siger jeg bare.

”Er du vågen skat? ” Kom det fra en meget mørk stemme ved siden af mig.

”Ja” svarede jeg stille. Jeg havde så ondt i hovedet, at jeg beholdte mine øjne lukket.

”Kig på mig skat” Kom det stille fra Justin. Eller jeg regnede med at det var Justin, det var i hvert fald den eneste der ville kalde mig skat. Det vidste jeg. Stille tog jeg min frie hånd om til mig hoved, og holdte mig hårdt på panden, og åbnede øjnene stille.

”Av” Sagde stille, da mit blik mødtes med Justin.

”Hvad er det skat, har du ondt i hovedet? ” Spurgte han bekymrede. Samtidigt kunne jeg fornemme en skikkelse bevæge sig fra min venstre side af. Jeg vendte blikket der over, hvor jeg så Jaden bevæge sig stille her hen.

”Jeg henter en læge og noget vand” sagde Jaden, og kom med et lille smil.

”Og nu ikke noget med at falde i søvn imens jeg er væk” Påpegede han inden han forsvandt ud var hospital værelset med et smil. Hvad var drengen lige så glad for. Jeg havde det sku ikke særlig godt, så jeg magtede ærligt ikke og se nogle der rendte rundt og smillede på den måde. Men alligevel var jeg glad på hans vegne. Han virkede faktisk glad.

”Jeg elsker dig” sagde Justin lidt tid efter Jaden havde forladt rummet. Jeg smilede bare, for han vidste allerede at jeg havde det på samme måde. Jeg kunne virkelig også se på ham at han havde en gnist i øjet i mens han kiggede på mig, med et kæmpe smil. Endnu en dreng som var glad, og så var det lige frem min dreng.

”Hvil dig lidt babe” sagde han og kiggede smilende på mig.

”Kom” Hviskede jeg. Han gjorde som jeg sagde, og løftede dynen op og lade sig stille bag mig, eftersom at jeg havde vendt mig til siden. Stille lagde han sine hænder rundt om min mave, og der. Der mærkede jeg min gnist. Fuck hvor jeg elsker den dreng. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...