Burde

Flash fiktion eller på grænsen der af.

2Likes
2Kommentarer
292Visninger
AA

9. Zebra

 

Zebraer har hver deres unikke mønster, deres helt unikke striber. De bliver født med dette mønster, og dette mønster vil følge dem igennem hele deres liv. Lige så snart hoppen har født føllet, begynder føllet at lære sin mors mønster at kende, på den måde kan føllet genkende sin mor imellem alle de andre zebraer.

Nogen mener, at zebraens striber også anvendes som en form for camouflage. Ikke camouflage som at glide ind i omgivelserne, men camouflage som forsvinde i mængden. Nogen mener, at zebraens striber er ens nok til, at den kan forsvinde blandt en masse andre zebraer, hvor ved den øger sine overlevelseschancer.

Zebraen er et pattedyr og en form for hest. Alt efter hvilken art zebraen tilhører, ser dens striber forskellige ud. Det stribede mønster kan også variere inden for en zebraart, det vil sige, at to zebraer af samme art ikke behøver at have samme mønstertype. På den måde er det muligt at skelne de forskellige arter fra hinanden og at se, hvor de kommer fra.

Zebraer og heste kan godt pare sig. Føllet der kommer ud af en sådan parring kaldes for en zebroid, disse er sterile. Ufrugtbare.

Vi er ligesom zebraerne. Vi lever sammen, fordi det giver os en tryghedsfornemmelse. Ligesom zebraerne har vi også hvert vores unikke mønster. Der findes også forskellige arter blandt os, disse arters mønstre adskiller sig mere end to af samme arts. Nogle mønstre er næsten identiske, men hvis man kigger godt nok efter, kan man alligevel finde en forskel.

Vi kan godt få børn med et menneske, men hvis vi gør det, vil vores barn være ude af stand til at få børn. Det sker dog sjældent, at en af os forelsker os i et menneske, ligesom det sjældent sker, at en art forelsker sig i en anden art, men det sker.

En art blandt os har dog en tendens til at tage en af en anden art til sig. Hvis man først er blevet udset, slipper man ikke fri igen, og man lever sjældent længe. Hver gang vi bruger vores kræfter, efterlader vi et lille aftryk efter vores striber, som det for andre er muligt at spore og følge tilbage til os.

Vores mønstre fletter sig sammen, når vi er flere sammen. Vi glider ind i mængden, camouflerer os. Det er sværere at spore et mønster blandt mange, end hvis der er færre mønstre omkring det. Det er derfor, jeg er her. Jeg har ligesom zebraen valgt at glide ind i mængden, forsvinde og derved øge mine overlevelseschancer.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...