Burde

Flash fiktion eller på grænsen der af.

2Likes
2Kommentarer
294Visninger
AA

11. Til min elskede Regitze

 

10. maj 1852


Til min elskede Birgitte

Under et af de sidste slag blev jeg slemt såret. Jeg kunne ikke gå, da mit ben var blevet ramt. Det var ikke kun mit ben, det gik udover, jeg blev også ramt i siden. Jeg var heldig, de fleste af mine kammerater døde. Jeg ville også være død, hvis det ikke havde været for tanken om dig, og den pleje jeg modtog hos en venlig familie.
  Da vi sloges, var du det eneste, der holdt mig gående. Du var hos mig hvert eneste øjeblik. Jeg bad til Gud, at han ville lade mig vende sikkert hjem til dig. Dit ansigt hjemsøgte mine drømme i de få stunder, hvor jeg havde tid til at sove. Dit smukke smil og blide øjne. Du dansede rundt i mine drømme, som du gjorde på engen, den dag vi blev forlovede.
  Midt i alt den død og ødelæggelse, der omringede mig, var du mit fristed. Da jeg lå såret, bad jeg til, at jeg snart ville blive rask, så vi kunne blive gift. Ligeså langsomt begyndte styrken at vende tilbage til mig. Lidt efter lidt kunne jeg gå igen. Frem og tilbage ude på gårdspladsen godt nok, men det varede ikke længe, før jeg kunne påbegynde min rejse hjem. Hjem til dig.

Da jeg kom hjem, hørte jeg, at du skulle giftes. At du stod foran alteret med en anden. Jeg ankom til kirken lige i tide til at se dig komme ud med din nye mand. Min krop blev følelsesløs, jeg blev knust. I al den tid, alt det blod, alle de bønner, det eneste, der havde fået mig igennem alt det, var dig, og så vender jeg hjem, og finder ud af, at jeg har mistet dig til en anden.
  Du så så lykkelig ud, da du trådte ud af kirkedørene. Så mødte dine øjne mine. Du lignede en, der havde set et spøgelse. Jeg kunne se den kamp, der rasede inde i dig. Alle de følelser, der for igennem dig, imens jeg intet følte.
  Jeg har tilbragt de sidste dage i fuld tilstand. Du må ikke tro, at jeg ikke har tænkt, for det har jeg. Mere end hvad godt er. Jeg er kommet frem til en beslutning. Du må ikke tro, at jeg bryder mig om den, men der er ikke andet, jeg kan gøre.
  Når du læser dette brev, vil jeg for længst være væk. Jeg kan ikke holde ud at skulle se dig hver dag og vide, at vi aldrig kan være sammen. Jeg har svært nok ved at acceptere tanken, jeg vil ikke kunne holde ud at blive konfronteret med det hver dag resten af mit liv.
  Jeg ønsker, at du skal vide, at jeg elsker dig. At jeg altid vil elske dig. Du vil altid være mine eneste sande kærlighed. Måske finder jeg kærlighed et andet sted, men den vil aldrig kunne måle sig med den, jeg føler for dig. Farvel, min elskede Birgitte.

Din for altid,
 Paul

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...