Burde

Flash fiktion eller på grænsen der af.

2Likes
2Kommentarer
296Visninger
AA

4. Kære Dagbog

 

 

Kl. 16.30 d. 19/2 2016

Kære Dagbog

De råber af hinanden. Igen. Eller det er mest mor, der råber. Jeg tror ikke, hun kan lade være. Hun råber af far og smider rundt med tingene. Og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.

Far siger, at det hele nok skal gå. Det har han sagt længe nu, men det går ikke alt sammen. Mor bliver ved med at råbe og bande og kaste med tingene. Jeg ved aldrig, hvordan hun reagerer på tingene mere. Før fortalte jeg hende alting, nu vil hun ikke engang lytte til mig.

Jeg har et blåt mærke på armen. Et stort et, der gør ondt, når man rører ved det. Mor gav mig det i onsdags, da hun ikke ville se, det jeg så på Tv'et. Hun sagde, jeg skulle skifte, men jeg ville ikke skifte, og så greb hun ud efter fjernbetjeningen. Jeg ville ikke give den til hende, og så begyndte vi at råbe af hinanden. Mor fik fjernbetjeningen til sidst. Og så slog hun mig med den.

Far kom hjem lidt senere og fandt mig grædende inde på mit værelse. Han lagde en ispose på mit blå mærke og sagde, at det ville forsvinde i løbet af nogle dage. Og så gik han ind og råbte af mor. Og så startede de forfra igen. Mor smadrede fjernbetjeningen.

Jeg hader hende, Dagbog. Og jeg tror også, jeg hader far.

Anna

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...