Burde

Flash fiktion eller på grænsen der af.

2Likes
2Kommentarer
301Visninger
AA

7. Fordomme

 

Vi gik hen ad gaden. Jeg løb i forvejen i gadedrengehop, indtil jeg nåede til lyskrydset. Jeg stoppede op for at vendte på min bedstemor og min lillesøster, der gik nogle meter bag mig. Vi har ikke været mere end fem og syv år gamle på det tidspunkt, det var tidligt forår, og jeg husker det som en varm dag. Jeg gik i hvert fald rundt i sommerkjole og uden jakke på, men på den anden side siger det ikke så meget om, hvor varmt det var. Jeg har altid gået rundt uden jakke på, så snart solen tittede frem.

Jeg kan ikke huske, hvor vi var på vej hen, men da vi var kommet over lyskrydset og gik forbi biografen, lå der en kvinde ude foran den. Hun var iført en sort dunjakke, hvor foret stak ud af ærmerne. Både min lillesøster og jeg var nysgerrige og gik tættere på hende, men min bedstemor greb fat i vores hænder og hev os videre. Hun hev os forbi og sagde, at vi skulle lade hende være – hun var bare fuld. Vi var bare ligesom alle de andre: Vi gik forbi uden at gøre noget. Det føltes mærkeligt, men snart var det glemt.

Jeg husker ikke, hvad vi skulle, men da vi kom tilbage igen, lå hun ikke længere foran biografen. Måske havde en af de ansatte bedt hende om at flytte sig? Måske havde hun flyttet sig af sig selv? Da vi var kommet over lyskrydset, stod en ring af mennesker rundt om trappen op til frikirken.

Både min søster og jeg stirrede ind imellem alle de voksne, da vi gik forbi dem. Vi var nysgerrige. Bedstemor holdt os begge to i hånden, og jeg gik og svingede min arm frem og tilbage, men da vi gik fordi, hev jeg i bedstemor for at se, hvad de kiggede på.

På trappen op til frikirken lå kvinden, vi havde set foran biografen, da vi gik den anden vej. Denne gang lå hun ned med lukkede øjne, og en kvinde iført sort jakke med snørebånd i taljen knælede ned ved siden af hende. En mand stod lidt derfra med sine gule Netto-poser imellem benene og snakkede i telefon med nogen. Alarmcentralen. Bedstemor hev os forbi kvinden og dem, der stod rundt om hende, men først da vi drejede om hjørnet med apoteket, holdt jeg op med at stirre efter den bevidstløse kvinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...