Burde

Flash fiktion eller på grænsen der af.

2Likes
2Kommentarer
307Visninger
AA

1. Drivhuset

 

Rusten hang om vinduerne som rødbrune rammer, der holdt de sidste glasskår på plads. Vi gik langsomt nærmere og klemte os igennem den halvåbne dør. Indenfor var luften varm og tung og pressede insisterende imod huden lidt ligesom en dyne. Rundt om os skød ranglede tomatplanter op af den brune muldjord. De strakte deres krøllede blade ud som for at gribe efter fugten og sollyset, der hang blødt knitrende i luften. Vi bevægede os langsomt længere ind i det lille drivhus. For hver gang jeg pressede jorden flad under mine skosåler skød duften af nyfalden regn og tropeskov op imod mig, inden det erstattedes af en frodig efterduft af umodne tomater. Jeg nød fornemmelsen af solvarm, fugtig jord imellem fingrene, da jeg lagde mig ned imellem de ranglede tomatplanter. Stilhedens slør lå hen over os og skærmede os fra støjen, og lige da jeg skulle til at hive det til side, ramte solens sidste stråler de standhaftige glassskår og satte det lille, tropiske drivhus i brand. Et øjeblik flammede luften op i tusind varme nuancer. Sarte orange bølger viklede sig ind i kraftigt brandende røde snore, inden solen forsvandt under horisonten og tog sine sidste stråler med sig. Lyset forsvandt fra drivhuset og efterlod et gabende hul i sit sted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...