Du og jeg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Igang
Julie og Christopher er bedste venner. Men fortsætter det? Bliver der mere mellem dem? Og vil livets udfodringer ødelægge det hele? Det vil hvert kapitel give et lille svar på..

5Likes
4Kommentarer
577Visninger
AA

3. Hvorfor tre?

 

''Julie, skynd dig nu lidt! klokken er halv otte! det var mor der råbte nedefra køkkenet. Jeg gik hurtigt ned af trapperne og stilte min skoletaske på det sidste trin. Den var lyseblå. Lige min farve. På de tre lynlåsene hang en forskellig ting på hver. På den til det mindste rum hang der et J som jeg havde købt da vi var på ferie i USA. Det var stadig rigtig flot selvom det var et par år gammelt. På lynlåsen til højre, hang et sølvhjerte med små diamanter på, det havde jeg fået af min kusine da de kom hjem fra deres ferie i England. På lynlåsen til venstre hang der en lille hvid ananas ud af gummi.Den havde jeg næsten lige købt i Tiger butikken på strøget. Jeg gik ud i køkkenet og satte mig på den stol jeg altid plejede at sidde på. Mor havde været så sød at lave morgenmad til mig. Hun havde lavet en skål yogurt med müsli og en bolle med ost og peberfrugt. Jeg skyndte mig at spise det og drak lidt vand. Jeg plejede at spise meget tidligere men på grund af at jeg denne morgen simpelthen ikke kunne finde tøj at tage på tog det lige ti minutter længere. Jeg gik over og satte min tallerken, skål og glas i opvaskemaskinen. Jeg kunne se at far havde spist morgenmad inden han kørte. Han arbejdede som læge på Nykøbing- sygehus.

''Hey Julie!'' råbte Sofia, hun går i min klasse. Hun kom op på siden af m''ig. ''Hej'' sagde jeg og kiggede til venstre side hvor hun nu kørte. Hun havde en hvid cykelhjelm på, en magen til min. Hun havde fået lavet to franske- fletninger. Nogle magen til havde min mor også lavet på mig den anden dag. ''Har du haft en god weekend?'' spurgte Sofia imens hun rykkede på hendes cykelhjelm. '' Ja det har jeg!'' sagde jeg og kiggede over mod Christophers hus. Det var et stort hus med 2 etager og flotte hvide vinduer. '' Hvad med dig, har du haft en god weekend?'' Spurgte jeg og kiggede over på Sofia. ''Ja, bortset fra at min kanin Polka er blevet syg. ''sagde hun nedtrykt og kiggede ned mod hendes flotte og blå  fjallraven taske med massere af tingel tangel hængende hist og her. Jeg blev lidt trist. Tænk hvis det var Max der blev syg så ville jeg også blive ked af det, knust.

''Hej Julie.'' Det var Sofie der sagde det, hun stod henne ved det bord hende og Carla fra klassen sidder ved. '' Hej Sofie'' sagde jeg og smilede til hende. Hun var enlig meget sød og nu hvor hun var min forhåbentlig stadig bedstevens kæreste så hvorfor ikke få det bedste ud af det? Jeg gik hen og hang min taske på knagen på bordet. Alle bordene i klassen var helt ens med en træ overflade og sorte bordben. ''Heeey mand!'' det var Laurits fra klassen der råbte til Christopher som kom gående ind i klassen. Han havde fået en ny frisure. Den klædte ham. Sofie kom gående hen mod ham og gav ham et stort kram og de kyssede derefter. De tog hinanden i hånden og fulgtes det lille stykke over mod Christophers bord og slap hinanden kort efter. Stod jeg og stirrede? Stod jeg virkelig og stirrede på min bedste ven og hans nye kæreste?

''Hej Julie, hvad så!?'' det var Christopher, han stod foran det bord jeg sad ved og kiggede på mig,. Jeg var ved at finde mit penalhus nede i bunden af min taske. Jeg kiggede op og et smil spredte sig på mit ansigt. '' Hej Chris, ikke så meget. Hvad med dig?'' Jeg kiggede op også hen mod Sofie. Hun stod smilende med hendes perfekte tænder og hendes perfekte krop og kiggede hen mod Christopher. '' Det går godt J!.'' J det var det han plejede at kalde mig. Var jeg mon for mistroisk!?

''Så J jeg tænkte på om du ville være sammen idag? Du ved os tre.'' sagde Christopher og kiggede ned på mit dansk hæfte som jeg ved at gøre klar til første time. '' Os tre?'' sagde jeg og kiggede op på ham. '' Ja, du Sofie og jeg. Det er da okay ikke? sagde han og prøvede at få øjenkontakt med mig. Jo da! Helt klart det bliver da hyggeligt. ''sagde jeg. Jeg mente det ikke, jeg ville ønske at det kun var Christopher og jeg.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...