Du og jeg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Igang
Julie og Christopher er bedste venner. Men fortsætter det? Bliver der mere mellem dem? Og vil livets udfodringer ødelægge det hele? Det vil hvert kapitel give et lille svar på..

5Likes
4Kommentarer
568Visninger
AA

5. Er det et tegn?

''Heeey Julie'' sagde en stemme bag mig, det var Jonathan. Jeg stoppede op og vendte mig om. Han stod af hans cykel som han vidst havde kørt på det lille stykke vej der var fra skolen og til denne lille villavej vi nu befandt os på. '' Hej Jonathan'' sagde jeg og smilede. Det var ham der skrevet til mig den dag hvor Christopher, Sofie og jeg var sammen. Siden da havde vi skrevet sammen cirka hverdag eller hver anden dag. '' Hvad så?'' sagde han og kiggede på mig. '' Ikke så meget, hvad med dig?'' sagde jeg og kiggede på ham og vi fik øjenkontakt.

''Hellere ikke så meget, skal til ekstra fodbold træning i dag!.'' sagde han og rettede på hans hår. Det var brunt og ret så pænt. '' Okay fedt!'' sagde jeg og gabte. Jeg var ret træt, dagen havde været mega lang og udmattende, jeg havde slet ikke snakket særligt meget Christopher hele dagen hellere ikke de andre dage.

Vi var nået hen til mit hus. Vi havde før fulgtes sammen hjem, det var enlig ret hyggeligt!. Vi stoppede op og den akavede stilhed bredte sig i cirka tyve sekunder men den stoppede da Jonathan sagde'' Julie.'' Jeg kiggede først ind mod huset for at sikre mig mor ikke lige stod og udspionerede mig. ''Ja'' sagde jeg og kiggede på ham. '' Vil du måske hænge lidt ud en dag?'' sagde han og kiggede ned i et stykke tid og derefter mig i øjnene. '' Ja det vil jeg da gerne'' sagde jeg og kiggede ham i øjnene.'' Fedt'' sagde han og lettede skuldrene. Var han nervøs?

'' Hvad med i morgen?'' sagde han og steg op på cyklen igen. '' Det passer fint'' sagde jeg og blev helt glad indeni. '' Okay fedt!'' sagde han. Den akavede stilhed bredte sig så småt igen.. '' Nå men vi ses bare i morgen i skolen vel?'' sagde han og smilte. ''Ja'' sagde jeg og rykkede på min taske. '' Farvel Julie'' sagde han og begyndte så småt at cykle. '' Farvel Jonathan'' sagde jeg og gik indenfor. Jeg havde aldrig før ''hængt'' ud med en dreng før.

Jeg gik ind og råbte'' Halloooo, nogle hjemme?'' Intet svar. Jeg gik op på mit værelse da Max pludselig kom løbende op ad trappen på min højre side. Jeg fik et kæmpe chok og skyndte mig at holde fast i gelænderet. Da Max var nået op stod han med hoved ned i gulvet og numsen helt op i vejret! Det gjorde han altid da han var en lille hvalp.

Jeg gik ind på mit værelse og smed min taske på gulvet ved siden af mit skrivebord og lagde mig på min seng med min telefon. Sofie havde lagt et billede op sammen med Christopher. Jeg kunne genkende baggrunden, det var på Sofies værelse. De kyssede og krammede på samme tid. Jeg kom til næste billede Det var et billede af en kendt youtuber jeg var helt vild med!. Efter jeg havde set flere forskellige billedere kom jeg til et billede af Jonathan. Han havde lagt det op for fire timer siden. Han havde lagt det op i skolen men han havde nok taget det der hjemme hos ham selv, det lignede et badeværelse, der var en brusekabine i baggrunden og nogle håndklæder hængende på hver der knage.

Jeg satte mig hen til mit skrivebord og tog min taske. Der lå min madpakke,min drikkedunk og en hel masse mapper og bøger nede i. Jeg lagde mit tysk hæfte og min tysk bog på bordet og gik ned igen med min madpakke og dunk. Døren gik op. '' Hallooooo nogle hjemme?'' Det var mor. Det var første gang jeg lagde mærke til at vi sagde det samme når vi kom hjem. Hun arbejdede som kommune-dame. '' Ja jeg er her mor!'' sagde jeg da jeg kom ned i køkkenet. Jeg lagde det på køkkenbordet. Jeg kiggede ud af vinduet som var lige foran vasken. Efterårs solen skinnede ind i rummet og gjorde mig helt blind. '' Mor jeg kommer ned om lidt jeg går bare lige op og henter mine bøger. sagde jeg og luntede op af trappen og gik ind på mit værelse. Jeg tog bøgerne og kiggede så op. Jeg fik øje på billedet med Christopher og jeg. En anderledes følelse bredte sig i min krop og jeg gik derefter lidt ned igen.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...