Du og jeg

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jun. 2016
  • Opdateret: 8 okt. 2016
  • Status: Igang
Julie og Christopher er bedste venner. Men fortsætter det? Bliver der mere mellem dem? Og vil livets udfodringer ødelægge det hele? Det vil hvert kapitel give et lille svar på..

5Likes
4Kommentarer
578Visninger
AA

8. Den første gang

''Altså jeg tænker at vi sætter din tekst ind der også din tekst ind der'' sagde Sofia og pegede på de forskellige afsnit i vores fremlæggelse. Jeg arbejdede sammen med Amalie og Sofia hvilket jeg var rigtig glad for. Vi sad kun få elever inde i det lille og hyggelige klasseværelse. Det var gammelt og nyt på samme tid. '' Den ide kan jeg godt lide!'' Sagde Amalie. Amalie var lidt mere moden end jeg var. Hun havde en flottere krop, ældre attitude og helt klart mere drengenes foretrukne form for en pige, lidt ligesom Sofie. Og de havde forresten hellere ikke forældre der stadig syntes at de skulle køre med cykelhjelme ligesom Sofias og mine.

''Godt unge mennesker!I kan gå for i dag og husk nu at rydde op!''  Sagde Hr Vilhelmsen og gik ud af døren, med en lettelse af frihed. Vi var pludselig alle tyve elever  inde i klasseværelset , og 2 minutter efter var alle undtagen Benjamin og jeg ude af klassen. ''Benjamin. Fejer du ikke lige i dag? Jeg skal nok tørre bordene af.'' Sagde jeg og tog den klamme klud op, mellem min højre pegefinger og tommelfinger. '' Ej det gider jeg altså ikke!'' sagde Benjamin og kiggede op fra hans Iphone, som han havde stået og stirret på, i de sidste par minutter. '' Okay så tørrer du bordene af.'' Sagde jeg og tog fat i kosten, med min anden hånd. ''Fint!'' Sagde Benjamin og tog i mod kosten.

Da jeg kom ud på gangen for at gøre kluden våd, kom Jonathan. '' Hey Julie.'' Sagde han og rettede på sin taske. '' Hej Jonathan.'' Sagde jeg og kiggede på ham. Hans hår sad som det plejede. Helt perfekt. Og ja, jeg var måske en lille smule lun på ham men det ville jo være ret så pinligt, hvis han ikke havde følelser for mig og ja.. Han var helt klart meget mere populær end jeg. '' Jeg kommer lige om lidt.'' Sagde jeg og smilte til ham. '' Okay'' sagde han og satte sig på bænken foran døren. '' Julie, hjælper du mig ikke lige med at feje det her op?'' Sagde Benjamin og blinkede med øjnene da Jonathan ikke kunne se det. Jeg skubbede til ham på skulderen og han begyndte bare at grine. 

''Ses Julie!'' Sagde Benjamin og løb ud af klassen. Vi var endelig blevet færdige med at gøre rent. Jeg tog min jakke og taske på og lukkede døren efter mig. '' Nåh men skal vi gå'' sagde jeg og fik øjenkontakt med Jonathan som lige havde lagt hans telefon ned i hans jakkelomme. '' Øhm ja det kan vi godt'' sagde han og rejste sig op. Han var højere end mig, noget højere. Vi kiggede hurtigt hindanden i øjnene og begyndte så at gå. Den akavede stilhed bredte sig så stille over os hele vejen ned til den vej jeg boede på. '' Nå men, har i lavet noget spændende i skolen idag?'' sagde Jonathan. '' Ikke noget særligt'' sagde jeg til ham og fik øjenkontakt med ham. ''Har i?'' Han rømmede lidt. ''Nej ikke nået specielt'' sagde han og smilte.

Vi var nu på hans vej. Den var ret lang men hyggelig. Haverne havde alle sammen slået græsplæner og flotte blomsterbede. Lidt anderledes end den vej jeg boede på. Der var kun sure gamle mænd og damer, som ikke havde andet at tage sig til end at gå og vande deres kartofler og jordbær planter. Min taske begyndte at føle tungt i ryggen. Jeg rettede på den og kiggede ned til enden af vejen. Der var et stort hus som havde fire hvide vinduer og en fornem terrasse ude foran. Lidt for feminint i helhed, hvis du spørg mig. '' Det er herinde.'' Sagde Jonathan, og pegede ind mod et stort nybygget hus, med røde mursten og en flot forhave. ''Okay'' sagde jeg og gik om bag ham . Da Jonathan låste døren op kom 3 små nuttede hvalpe løbende mod os, indefra stuen. '' Undskyld det havde jeg ikke tænkt på, er du bange for hunde?'' Sagde han lige så snart han havde åbnet døren. Da jeg trådte et skridt tilbage af forskrækkelse. '' Nej nej, jeg har selv en derhjemme.'' Sagde jeg og fik øjenkontakt med ham.

''Så det her er mit værelse.'' Sagde han og åbnede døren, inde til det store rum. Det første jeg fik øje på var et stort vindue og hans seng som var redt og med sort og hvid stribede sengetøj. Jeg fik kuldegysninger. Jeg var kommet til at hænge min sorte cardigan nede i bryggerset da jeg skulle tage mit overtøj af, nu frøs jeg lidt. ''Bare gå ind.'' Sagde han, og gik forbi mig, mens han kiggede på mig. Jeg gik stille og roligt længere ind i hans værelse. Det var ikke sådan jeg troede hans værelse ville være, ikke fordi det jeg så, var negativt. Der var pænt og ryddet op.

''Vil du have noget at drikke?'' Sagde han. Vi havde siddet i han værelse i et stykke tid og snakket. ''Ja tak.'' sagde jeg og smilte. Vi sad på hans seng. Jeg sad nede ved enden oppe ad væggen, og han sad måske tredive centimeter væk med ryggen lænede op at den samme væg. ''Skal vi gå ned og se hvad der er?'' Sagde han og rejste sig op fra sengen. Han kiggede på mig og smilte. Det kildede helt, inde i min mave. ''Ja det kan vi godt.'' Sagde jeg og smilte til ham.

Nede i køkkenet var vi i gang med at hælde faxe kondi i to glas. Køkkenet var stilet og stort. Med kogebøger og kähler vaser stillet i vindueskarmen og på hylderne. På køleskabet hang massere af sedler og ting og sager. Man kunne godt se at Jonathan havde en lillesøster, der var nemlig massere af tegninger, med prinsesser og enhjørninger. Skal vi gå op igen?'' Sagde han og gav mig det ene glas. ''Tak, og ja det kan vi godt.'' Sagde jeg og rettede på mit hår. Det var blevet lidt langt og slidt. ''Dig først.'' Sagde han da  vi begge to var nået hen til døren mellem bryggerset og køkkenet. ''Heheh tak!.'' Sagde jeg og gik ind foran ham.

Trygheden bredte sin varme i rummet. Mit hoved liggende på hans skulder. Efter tredive minutters grineflip over sjove videoer på  youtube sad vi nu her. På hans værelse og slappede af. Jeg var helt klart vild med ham men man kunne jo aldrig vide om han følte det samme som mig. Måske var denne eftermiddag den mest akavede og uvirkelige følelsesmæssige han længe havde haft? ''Julie?''  Jeg kunne mærke hans kæbe bevæge sig og jeg flyttede mit hoved så jeg kunne få øjenkontakt med ham. ''Ja?'' Sagde jeg og kiggede på ham. ''Jeg tænkte på om du havde lyst til at være sammen igen, en dag?'' Sagde han og kiggede på mig. Jeg blev virkelig glad indeni og kunne mærke mit hjerte begynde at banke hurtigere. '' Ja, helt klart!'' Sagde jeg og smilte. ''Men jeg må desværre gå nu'' Min mor skrev idet samme. '' Okay..'' Svarede han og rejste sig op. '' Jeg følger dig ud'' Han rettede på hans bluse og kiggede på mig.

 

''Er de nye?'' Spurgte Jonathan og kiggede på mine sko. '' Nej faktisk ikke'' Sagde jeg og rejste mig op. De var et par måneder gamle men nyvaskede. Jeg plejede ikke at gå med dem men følte ligesom bare for det.''Nåh men, de er ret pæne'' Sagde han og tog hænderne i lommen. ''Heheh tak!'' Jeg rettede på min jakke og tog min taske på rykken. Den var  tung og fuld af bøger. Han åbnede døren og lukkede den efter os. Hans mor var kommet hjem. Hun var rigtig sød og jeg hilste på hende da vi var kommet ned i køkkenet, med vores glas. '' Nå vi ses vel bare i morgen'' Sagde jeg og smilte til ham. '' Ja vi gør'' Sagde Jonathan og gav mig et kram. Jeg blev igen rigtig varm indeni og smilte til ham efter vores (for mig) betydningsfulde kram. '' Hej hej'' Råbte jeg, da jeg var på vej, cyklende ud af indkørslen.  

''Hej skat'' Sagde mor og trådte ind ad døren til mit værelse. ''Hej mor.'' Sagde jeg og kiggede op. ''Hvad laver du?'' Spurgte hun og kiggede på mig. ''Ikke så meget, jeg sidder bare og kigger lidt på min telefon.'' Svarede jeg. Jeg havde i al tiden efter jeg var kommet hjem, siddet og skrevet med Jonathan.  ''Okay. Nå men øhh.. Hvordan gik det i dag?'' Spurgte mor. Jeg kunne mærke hendes nysgerrighed, ved bare, at kigge ned i sengetøjet.  '' Øhm.. det gik fint. Sagde jeg og rynkede lidt på  mit ansigt. ''Godt, godt.'' Svarede hun og smilte. ''Nå men, din far og jeg kører lige til forældremøde.'' Jeg havde helt glemt at mødet var den aften. ''Okay mor.'' Sagde jeg og løftede min telefon op igen. Hun sagde farvel og forsvandt ud af døren. Hey J! :) Ses imorgen, glæder mig til at hænge ud med dig igen! :D. Det var Christopher der skrev. Jeg blev rigtig glad indeni, da jeg også selv glædede mig og faktisk savnede hans selskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...