Landing (O6)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 maj 2016
  • Opdateret: 19 maj 2016
  • Status: Igang
Jeg fik 12 i min skiftlig termins prøve. Jeg ved at der er lidt fejl, men er sgu glad nok :) & jeg kan mærke, at nogle ting er ved at svigte mig. Det vil sige at jeg ikke kan grammatikken, men at når jeg tror at jeg har skreven 'Der' står der i virkeligheden 'Det'.

3Likes
1Kommentarer
70Visninger

1. XX

‘’Flyet til Grønland ankommer om 15 minutter. Husk jeres bagage & andre ting,’’ siger en dame i højtalerne.

Jeg finder mit pas frem & går over mod en ung mand, som sidder ved disken.

‘’En billet til Grønland tak,’’ siger jeg & rækker ham mit pas.

‘’Hvornår vil du hjem igen, hr Andersen,’’ siger han & rækker mig den igen.

‘’25 maj,’’ siger jeg & finder min pung frem.

‘’Jeg kan se at rejsen er betalt,’’ siger han & printer billetten ud.

Jeg nikker & putter min pung & pas i lommen igen.

Jeg havde glædet mig i en uge. Jeg blev  så også lige først spurt i Fredags om jeg ville med.

Jeg kigger ud af vinduet til landingsbanen & jeg ser et stort fly lande. Jeg har ikke været uden for Danmark siden Afghanistan turen.

‘’God rejse,’’ siger den unge mand & rækker mig billetten.

‘’Mange tak,’’ siger jeg & går ud af køen.

Jeg bliver henvist til korridor nr 8 & jeg begynder med at lunte lidt.

Jeg kigger på mit ur ‘’2m,’’ mumler jeg & stiller mig på en af de 3  rulletrapper. Jeg skynder mig af & lunter forbi de nyankomne.

Jeg ser tallet nr 8 & jeg begynder med at gå igen.

Jeg rækker min billet hurtigt til dammen som står & hilser på os som skal ombord. Hun nikker & smiler som de alle gør.

‘’God rejse,’’ siger hun & rækker mig billetten igen. Jeg nikker & går igennem korridoren.

To stewardesser står & byder os velkommen på flyet.                                                                                         

Jeg smiler & nikker til dem. Jeg går ned af den første kabine & ned til nr to.

Jeg prikker en stewardesse på skulderen & viser hende min billet.

Hun smiler & begynder med at gå stille ned af kabinen.

Hun stopper & peger på et sæde. ‘’Sæde nr 143 & god rejse,’’ siger hun & rækker mig billetten igen. Jeg løfter min kuffert op i et lille rum & sætter mig på pladsen.

Jeg har aldrig været på en rigtig ferie før. Man kan vist ikke kalde Afghanistan turen for en ferie.

Jeg kigger ud af det lille runde vindue & ignore den lille dreng som sidder ved siden af mig.

‘’Alle bedes spænde deres sikkerhedsseler & vi ønsker dem en god rejse,’’ siger en dyb stemme i højttalerne.

Jeg klikker min sele & læner mig tilbage i stolen.

‘’4 timer er vel ingenting,’’ mumler jeg & kigger ud af vinduet der vi letter.

I de sidste 3 timer har en stewardesse gået frem & tilbage her, over 100 gange.
Jeg beslutter mig for at sove & jeg læner mig helt tilbage i sædet.

Jeg bliver vækket med en prikken på skulderen & en stewardesse fortæller mig, at vi skal af her. ‘’Om lidt lander vi & i bedes ikke tage selen af før vi er på jorden,’’ siger den dybe stemme. ‘’17.58pm,’’ siger jeg & mærker et lille bump der vi lander.

Jeg klikker min sele af & tager min kuffert ned.

Vi står i en lang række som bevæger sig med 1 kmt. Der jeg når hen til stewardesserne, nikker & smiler jeg.

Jeg går ned af korridoren & nikker & smiler igen, til dem som står der.

Jeg skynder mig ned mod cafeteriet men stopper.

Jeg ser dig stå i ankomsthallen.

Du rækker et skilt op, hvor mit navn står med stort.

Det må være 6 år siden, jeg sidst så dig.

Jeg går hen imod dig, men et fast greb stopper mig.

‘’Ja?’’ siger jeg & vender mig om. Den unge politibetjent sender mig et smil & gør tegn til at jeg skal følge med.

Jeg nikker & vender mit hoved imod dig igen. Hvor lang tid har du mon ventet på mig. & hvor lang tid går der mon, før det går op for dig, at jeg ikke kommer?

Jeg vender mit hoved mod betjenten igen, som bare står & smiler.

Vi går ned mod cafeteriet, men der jeg er ved at åbne døren som føre ud til cafeteriet, rømmer betjenten sig. Jeg kigger forvirret på ham & han forklarer mig at bestyrelsen har sendt bud efter mig, men han kan ikke sige mig hvorfor.

Vi går et stykke ned af gangen hvor vi stopper ved en stor sort døre.

Han gør tegn til mig, at det er der vi skal ind.

Jeg banker forsigtig på døren & åbner den efter følgende. 4 betjente står & snakker, men bliver stille der de ser mig.

‘’Velkommen til Grønland,’’ siger en ældre betjent & rækker hånden imod mig.

‘’Det er dejligt med lidt ferie & jeg har set frem til en tur her til,’’ siger jeg & tager imod hånden, hvor jeg sender ham et fast tryk.

 

‘’Det er skam også en velfortjent ting,’’ siger den ældre betjent & gør tegn til at vi andre skal følge med.

Efter 11 år i den danske trop, har jeg vel fortjent en lille pause. Det må være derfor sirid forlod mig. Jeg arbejde hverdag & var kun hjemme engang hver anden uge. Men hun kunne ikke se det, at jeg kun gjord det for hendes skyld.

& idag 6 år sener, havde vi besluttet os for at holde ferie sammen.

Jeg havde endeligt ikke tænkt over hvordan det mon ville gå. Men efter en strid imellem os, er en ferie vel en god ting at få løst sine problemer på.

‘’Hr Andersen, vi undskylder rigtig meget for forstyrrelsen,  så hvis der er noget vi kan gør?’’ siger han & gør tegn til at vi skal sætte os.

‘’Alt er fint, jeg ser bare frem til at når jeg er på ferie, er der ikke nogen som skal forstyr mig, men sket er sket. Jeg vil dog gerne vide hvorfor jeg er her & hvorfor min billet er betalt?’’ siger jeg & sætter mig.

‘’For det første, så har vi ikke betalt din billet? & for det andet.

Så ville vi bare lykønske dig tillykke med at rykke op i rang-

Du må være meget stolt & vi forstår godt at det har været lidt svært,’’ siger han & smiler.

‘’Der er skam ikke meget at være stolt over. Jeg var i Afghanistan i over 3 år.

Vi døde en efter en & vi skød en efter en. Der er ikke så meget stolthed over at skyde et menneske, eller se ens venner falde en efter en. Vi var to som blev fanget af en bande. Vi blev tortureret & fremstillet. Efter 7 måneder tog vi chancen & flygtede. Han var min eneste ven i den tid & han var den eneste som holdte mig i live, men han faldt. & jeg var alene i 1 månede. Jeg blev fundet af et lille hold, som var på vej imod den by som jeg blev holdt fanget i.

Så jeg undskylder meget, men jeg vil gerne have lov til at holde en ferie i fred & ro,’’ siger jeg & nikker.

Deres udtryk forbavser mig ikke. De kigger ned i bordet & venter på et tegn for tilgivelse.

Jeg rejser mig op & går mod den stor sorte døre.

Jeg vender mig om & nikker til dem, hvorefter jeg går ud.

De 7 måneder føltes som flere år. & den månede jeg var alene i, føltes som et helt årti. Jeg gemte mig i skoven, men blev fanget efter et par dage af dem igen.

Jeg når ned til ankomsthallen & der står du endnu.

Jeg lunter hen til dig & du smiler der du ser mig.

‘’Hej Sirid, sikke dog et fint land du bor i,’’ siger jeg & krammer hende.

‘’Mange år siden & du har da ikke set Grønland,’’ siger hun & fniser.

Jeg smiler & vi går ned mod udgangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...